• FLUGTEN TIL NICE DR2 | 28-11-22 | kl. 20.00

  • DRIVE MY CAR Oscarvinder på filmstriben og dvd

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER i biografen

  • STRANGER THINGS SÆSON 3-4 Netflix-serie

  • TEMA - JULEFILM fx BLACK NATIVITY på VOD

  • TEMA - FAMILIEJULEFILM fx JINGLE JANGLE: ET MAGISK JULEEVENTYR på Netflix

Nyheder

07.01.2022

Mest sete anmeldelser i 2021

Af Film og tro
Blandt de 10 mest sete anmelder på filmogtro.dk i 2021 findes igen ligesom sidste år "Hachiko: En ven for livet".

Filmogtro.dk har i 2021 haft tæt på 400.000 unikke visninger. Vi kan se, at det især er tv-aktuelle film, der skaber trafik på siden. Men også anmeldelse af film på streamingtjenester har mange besøg. Topscoreren er "Atlantic Crossing" med 7022 visninger. Den blev sendt på DRTV og fås nu på dvd.

De 10 mest sete anmeldelser er

1. ATLANTIC CROSSING
(serie)
Under anden verdenskrig måtte det norske kronprinspar flygte. Olav tog sammen med sin far og regeringen til London. Märtha og børnene tog til Amerika, hvor de blev nære venner med præsident Roosevelt.

2.
HACHIKO: EN VEN FOR LIVET
Hunden Hachiko bliver fundet af professor Parker på en banegård. De kan ikke finde nogen ejermand, og Parker kan ikke stå for Hachiko, som viser fuld tillid til ham.

3. GENSYN MED BRIDESHEAD
En rigtig flot film, som indeholder utroligt mange gode og tankevækkende scener. Der er noget at tale om og overveje efter filmen.

4. PAPIRHUSET sæson 1-2 (Netflix-serie)
En serie om et bankrøveri i Madrid, men meget mere end det! Personkarakteristikkerne er fremragende – alle er de skrøbelige og begrænsede mennesker, der bor i et korthus.

5. ALENE I BERLIN
Efter sønnens død i krigen får hans forældre i Berlin nok. De laver kort med anklager mod nazismen og anbringer dem anonymt på offentlige steder - og jagtes af nazisterne.

6.
FORREST GUMP
Den lettere retarderede mand, Forrest Gump, får sin egen rolle i de begivenheder, der sker i USA fra 1950'erne til 1980'erne.

7. 
PELLE EROBREREN
Filmen er en socialrealistisk skildring i 1800-tallets Danmark, hvor svenskerne Lasse og Pelle får arbejde på Stengaarden på Bornholm.

8. ONDSKAB
Filmen om den voldelige Erik er et mesterværk. En oprørende, grusom og befriende filmperle om menneskets mørke natur. Filmen bygger på selvbiografisk roman af Jan Guillou.

9. DE FRIVILLIGE
På et fængsels isolationsgang foregår alt i trygge og faste rammer med Niels som fangekorets uofficielle leder, men da forretningsmanden Markus støder til, ændrer alt sig.

10. THE HANDMAID'S TALE
sæson 1 (serie)
Serie om Gilead - et brutalt kristeligt-religiøst samfund, hvor kvinder indgår som en slags avlskvæg i overklassens husholdning. En stærk og grusom fortælling om religiøs ekstremismes hæslighed.




Annoncer