• THE PROMISE TV2 | 18-09-21 | kl. 01.55

  • VÆRK UDEN SKABER DR2 | 24-09-21 | kl. 19.30 & 26-09-21 | kl. 15.55

  • SILENCE nu på Viaplay udover dvd

  • MINARI nu på dvd og blu-ray

  • MAN ON FIRE nu på Netflix + DR1 | 01-10-21 | kl. 21.30

  • HACKSAW RIDGE nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • DUNE i biografen

  • BLACK WIDOW nu på dvd og blu-ray

Nyheder

30.12.2020

Mest sete anmeldelser i 2020

Af Film og tro
Film og tro har en fremgang i visninger på ca. 15 procent i 2020.

Filmogtro.dk har i 2020 haft knap 400.000 unikke visninger. Vi kan se, at det især er tv-aktuelle film, der skaber trafik på siden. Men også anmeldelse af film på streamingtjenester har mange besøg. Topscoreren er "Unorthodox" med 4376 visninger. TEMA-siderne bliver også flittigt benyttet. Her er det TEMA familiefilm fra 11 år med 3472 visninger, der er topscorer, efterfulgt af TEMA kristne film med 1955 visninger.

De 10 mest sete anmeldelser er

1. UNORTHODOX
(Netflix-serie)
Den 19-årige jøde Esty er flygtet fra et ortodokst samfund i Brooklyn og må nu begynde på bar bund i Berlin. Gennem flashbacks får vi indblik i hendes opvækst, som bygger på selvbiografi.

2. THE MAN WITH THE IRON HEART
Manden med jernhjertet, Reinhard Heydrich, var en kynisk og skruppelløs psykopat, der udtænkte "Endlösung" - tilintetgørelsen af Europas jøder.

3. UENDELIGE VERDEN
(serie)
Vi er i England i 1300-tallet, hvor der er krige, kærlighed og undertrykkelse. Dronningen pålægger indbyggerne flere skatter, og i klosteret udspiller magtkampen sig. Bygger på roman af Ken Follett.

4. WORLD ON FIRE
(DR-tv-serie)
En ensemblefilm som foregår i begyndelsen af anden verdenskrig med scener i England, Frankrig og Polen. Mange skæbner skildres, og en frygtløs journalist giver os løbende indføring i krigens gang.

5. THE KILLING OF A SACRED DEER
Blodskyld skal betales med blod. En vanvittig god film, der er en løs genfortælling af Euripides tragedier om Ifigenia fra græsk mytologi.

6. HACHIKO: EN VEN FOR LIVET
Hunden Hachiko bliver fundet af professor Parker på en banegård. De kan ikke finde nogen ejermand, og Parker kan ikke stå for Hachiko, som viser fuld tillid til ham.

7. FORREST GUMP
Den lettere retarderede mand, Forrest Gump, får sin egen rolle i de begivenheder, der sker i USA fra 1950'erne til 1980'erne.

8. PELLE EROBREREN
Filmen er en socialrealistisk skildring i 1800-tallets Danmark, hvor svenskerne Lasse og Pelle får arbejde på Stengaarden på Bornholm.

9. THE VON TRAPP FAMILY: A LIFE OF MUSIC
Om den virkelige historie bag klassikeren "The Sound of Music", men filmen har desværre slet ikke gløden og magien fra "The Sound og Music".

10. THE PERKS OF BEING A WALLFLOWER
Rørende, sympatisk, charmerende og barsk ungdomsfilm. Dog er det problematisk uforbeholdent at anbefale filmen, fordi den fremstiller brug af alkohol og stoffer som positivt og sjovt.

 

 




Annoncer