Kristne på godt og ondt

Den svenske forfatter Jan Guillou har skrevet tre spændende bøger om tempelridderen Arn. Dem omsætter instruktør Peter Flinth til to film, hvoraf den første, Arn - Tempelridderen, nu går i biograferne.

Jeg skal ikke skrive en egentlig anmeldelse her - det kan du læse under anmeldelser. Jeg vil i stedet for trække ét aspekt frem: filmens beskrivelse af kristne og kristendom.

Filmen udspilles i den tidlige middelalder i to verdener: Sverige og Israel.

Filmens to hovedpersoner er dels den svenske bondesøn Arn, der efter et løfte, hans mor har aflagt, sendes i kloster (hvor han trænes i våbenbrug af en tidligere tempelridder) og dels den svenske bondedatter Cecilia. På dette tidspunkt strides flere magtfulde slægter i Sverige om magten. Cecilia og Arn forelsker sig i hinanden - men af politiske grunde er et bryllup utænkeligt. Efter flere intriger ender de derfor begge med at være dømt til klosterliv i 20 år. Arns klostertjeneste bliver godt nok ikke i Sverige: han sendes som tempelridder til Jerusalem. Han møder ved flere afgørende lejligheder lederen af fjendens styrker - Saladin - og der opbygges et forhold mellem de to ærkefjender, der bygger på gensidig respekt og tillid. I det første afgørende slag leder Arn de kristne styrker til sejr.

Cecilia kæmper sine egne kampe i et kloster, der ledes af den fjendtlige slægt. Hun bevarer sin kærlighed til Arn og beder indtrængende Jomfru Maria om beskyttelse. Arn på sin side bevarer sin kærlighed til Cecilia og har hende med i sine bønner.

Filmen er lidt anderledes i forhold til flere andre film inden for samme område, ved at den skildrer kirken og de kristne meget nuanceret. Kirken er hverken helten eller skurken, de kristne er hverken værre eller bedre end andre. I filmen opleves både kristne, der misbruger kirkelige positioner til magt - og kristne, der kæmper for lighed og frihed. Det er ret befriende at møde en virkelighedstro skildring af kristenlivet dengang. Også på den måde at filmen vælger at vise det store fokus, man dengang havde på jomfru Maria, selv om det kan virke fremmedartet på mange nutidige danske kristne.

Og hermed er jeg nået fra den tidlige middelalder til i dag: hverken Gud eller mennesket har ændret sig siden dengang. Også i dag vil man kunne finde mange mærkelige og forkerte ting i kirken og hos os kristne. Men Gud ske lov står og falder kristendommen ikke med os kristne - men den står, fordi Gud er god, Gud er fuldkommen - og det skinner igennem midt i vores ufuldkommenhed, både Arns og Cecilias og din og min.

Kilde: JesusNet.dk