• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Nyheder

11.09.2015

Kristen film bliver kassesucces

Af Johan Schmidt Larsen
Præstebrødrene Alex og Stephen Kendricks nyeste trosbaserede film "War Room" bliver en stor kommerciel succes. Filmen har indtil nu haft en omsætning på 200 mio. kr.

Præstebrødrene Alex og Stephen Kendrick har med stor succes lavet lavbudget-film med et klart kristent budskab. Film som samtidig er blevet store kassesucceser i hjemlandet. Det begyndte med fodboldfilmen Facing the Giants, derefter fulgte filmen Fireproof – om en kristen brandmand og hans problemer i ægteskabet. Siden fulgte Courageous om en kristen politibetjent. Og nu følger brødrene så op med "War Room", som havde premiere i USA den 28. august.

Intensiv bøn
"War Room" handler om Tony og Elisabeth Jordan, et velhavende sort ægtepar, som har succes på næsten alle parametre men har store problemer i deres ægteskab. Deres liv tager en uventet drejning, da Elisabeth møder en kunde, en ældre kristen kvinde, der udfordrer hende til at indrette et klædeskab til en slags "krigsbunker", hvor hun kan bede intensivt for sin familie og sit ægteskab.

Filmen har – næsten som sædvanlig - fået en særdeles kritisk modtagelse af de amerikanske anmeldere, der kalder filmen noget moralsk makværk. Derimod har det kristne publikum taget filmen til hjerte. Siden premieren har "War Room" haft en omsætning på ikke mindre end 200 mio. kr! I skrivende stund ligger filmen nummer 1 på den amerikanske biografliste Boxofficemojo.com. Derfor tyder meget også på, at filmen vil blive en endnu større økonomisk succes end Kendrick-brødrenes tidligere film.

Kritiske anmeldere
"Kritikere i Hollywood er meget hårde ved os. De forstår ikke vores verdensbillede, eller hvorfor vi laver vores film. Men det gør vores kernepublikum, og det er dem, vi ønsker at drage nærmere Gud," siger instruktøren og præsten Alex Kendrick til Chicago Tribune.

Filmen får ikke biografpremiere i Danmark, men vi forventer at den - ligesom de øvrige film fra Kendrick-brødrene - udkommer på dvd.




Annoncer