Julekomedie med mening

Af Johan Schmidt Larsen
Filmen "Alene hjemme" er en skøn julekomedie. Men filmen peger også på, at kirken og Kristus er det rette sted at henvende sig, hvis man har dårlig samvittighed.

Filmene Alene hjemme & Alene hjemme 2 - glemt i New York hører med blandt mange børnefamiliers favoritfilm omkring juletid. Det er der ikke noget at sige til. Trods historiernes helt urealistiske plot, er filmene fyldt med herlig slapstick komik af højeste klasse. Der er virkelig noget at more sig over. Men filmen vil mere end det:

I "Alene hjemme" er den 8-årige Kevin McCallister (Macaulay Culkin) ved et uheld blevet glemt af sin forvirrede familie. De sover over sig og styrter ud af huset af sted på juleferie. Moren opdager først fadæsen med Kevin, da flyet er lettet mod Paris.

Hjemme i huset har Kevin to problemer at kæmpe med: Kevins storebror har bildt ham ind, at deres sære gamle nabo, Marley (Roberts Blossom) engang har dræbt en hel familie med en sneskovl, og at han måske kan finde på det igen! Kevin finder dog hurtigt ud af, at hans største øjeblikkelige problem består i, at to klodsede indbrudstyve (Joe Pesci, Daniel Stern) i forældrenes fravær har udset netop hans hjem som midtpunkt for et større røveri. Kevins opvakte natur fornægter sig dog ikke. Han opstiller derfor et imponerende antal snedige fælder, så han kan give tyvene en særdeles varm velkomst.

Et stik dybere
Filmen har dog en vigtig scene, som går et stik dybere end al komikken. En scene hvor filmen går helt ned i tempo, og hvor instruktøren Chris Columbus på genial vis får formidlet nogle vigtige pointer omkring kirkens og julens budskab.  Inden komedien for alvor tager fart, ser vi Kevin vandre rundt i de vintermørke gader som en anden "Palle alene i verden". Han kommer forbi en kirke, hvor lyden af den klassiske julesalme O Holy Night toner ud på gaden. Han går ind i kirken og sætter sig for at lytte til kirkekoret, som er færd med at øve til julens gudstjeneste.

Til hans forfærdelse dukker Marley, den sære nabo, op og sætter sig ved siden af ham. Men Marley viser sig fra en hel anden side, end Kevin havde forestillet sig. Marley har på grund af en gammel konflikt mistet al kontakt med sin søn og hans familie. Grunden til, at han kommer i kirken, er, at han her på afstand kan se og lytte til sit barnebarn, som synger med i koret.

Her sidder de så i kirkens rum – to ensomme og sårede mennesker. En gammelklog dreng og en ensom og forknyt bedstefar.  Pludselig bliver de hinandens livliner og sjælesørgere. Kevin kæmper med dårlig samvittighed. Selv om han elsker sin familie, har han det dårligt med sin opførsel over for dem. Hertil svarer Marley: "I kirken er man altid velkommen. Det rette sted at komme, hvis man har dårlig samvittighed."

Kristus for hinanden
Kevin lytter til Marleys sørgelige historie om et brudt familieforhold og frygten for at blive afvist, hvis han forsøger at kontakte sig søn. Kevin siger til den gamle mand, at "han da er alt for gammel til at være bange", og samtidig opfordrer han Marley til at vove at forsone sig med sin søn. Efter denne "hellige stund" i kirken, hvor de to "bliver Kristus for hinanden", ønsker de hverandre glædelig jul og går hver til sit. Foran dem har de hver deres udfordringer, og det går ikke stille af!

Julen er for mange af os en glædelig højtid, som fejres med venner og familie. Men for mange er julen - blandt andet på grund af brudte og sårede familierelationer - den sværeste tid af alle. Måtte hver enkelt af os i denne jul "blive Kristus for et medmenneske", som Gud sender på vores vej. Samtidig har vi jo alle brug for at høre, at kirken og Kristus er det rette sted at henvende sig, hvis vi har dårlig samvittighed. Ja, det var faktisk hele meningen med, at han blev født!

---