Hvad er en julefilm?

Af Christian Thomsen
Hvorfor er ’julefilm’ blevet et begreb? Det er jo nærmest en filmgenre i sig selv. Ingen andre kristne højtider har en perlerække af film, som på samme måde tages frem én gang om året.

Når julen nærmer sig, findes kassen med juletraditioner frem. Lyskæder, julebag, dekorationer og de krøllede guirlander er pludselig en del af landskabet igen. Julemusikken lyder i højtalerne, og i kassen finder man også en stak julefilm. Det hører sig ligesom til. For nogen er det Nøddebo Præstegård eller "Far til fire i byen", mens andre hygger sig med "Love Actually", "Elf" eller "Fars fede juleferie". Næsten alle er dog enige om, at Alene hjemme hører til i kassen.

Men hvorfor er ’julefilm’ blevet et begreb? Det er jo nærmest en filmgenre i sig selv. Ingen andre kristne højtider har en perlerække af film, som på samme måde tages frem én gang om året. Har du hørt om ’pinsefilm’ eller ’Kristi himmelfartsfilm’? ’Påskefilm’ er nok det nærmeste, vi kommer, og hvis dén kategori er i folks bevidsthed, skyldes den nok mest Mel Gibsons The Passion of the Christ fra 2004.

Den første jul
For at finde svaret på spørgsmålet er man nok i første omgang nødt til at flytte fokus på julen som en særlig kristen højtid og se på den som dét, den har udviklet sig til gennem tiden: En hyggelig folketradition, som samler familie og venner i den kolde tid. Jeg skriver ’i første omgang’. For kigger man lidt nærmere, ser man, at de værdier, julen repræsenterer i dag, (selvfølgelig for nogen) trækker tråde tilbage til en nat i Betlehem for mere end 2000 år siden. Lad os lige skrue tiden tilbage og se, hvad det egentlig er, vi fejrer i julen.

Et barn er født i Betlehem. Alle kender sangen. Gud (Guds søn) blev menneske. Gud blev nærværende. Gud gav håb. (Johannes Evangeliet kap. 1 v. 14). Bag det ligger en guddommelig kærlighed til mennesker. En kærlighed til alle. Store, små. Tykke, tynde. Søde og sure. En kærlighed uden grænser. En kærlighed, som tre årtier senere skulle udmønte sig i den største tilgivelses-historie, verden har set (Filipperbrevet kap. 2, v. 7-8). Med det lille barns fødsel julenat og fejringen deraf er især fire temaer kommet i fokus: nærvær, tilgivelse, håb og (næste)kærlighed.

Julefilmens budskab
Tilbage til julefilmen. De er mange, og de har altid været der. Den første julefilm, "Santa Claus" er fra 1898, og har en beskeden spilletid på 1 minut og 16 sekunder. Siden er utallige film kommet til, som enten har julen i centrum eller i periferien. Fælles for (næsten) alle er, at der er gennemgående temaer: Nærvær, tilgivelse, håb og (næste)kærlighed. Tænk på en hvilken som helst julefilm. Far tilgiver og bliver tilgivet, så han kan beholde sit job og fejre en lykkelig jul med Lille Per, Ole og Mie, mens Søs og Peter finder sammen igen og fejrer kærligheden i "Far til fire i byen" (1956).  John McClane må gå så grueligt meget igennem, inden det går op for ham, at de sande værdier ligger i kærligheden og hos familien i "Die Hard" fra 1988. Det samme kan man sige om lille Kevin McCallister, som i "Alene Hjemme" (1990) også lærer, at tilgivelse, nærvær og næstekærlighed er grundsten i den gode relation til både familien og næsten. Og selvfølgelig julefortællingen over dem alle i fiktionens verden: Charles Dickens' A Christmas Carol (Et juleeventyr), fx 1999-udgaven eller Muppets-udgaven fra 1995. I dén fortælling, som er blevet filmatiseret mere end 30 gange, får Ebenezer Scrooge en chance til, selvom han egentlig ikke har fortjent det. Han møder tilgivelse, næstekærlighed, omsorg og nærvær, og ender med at krybe til korset, erkende sine fejltagelser og lægge sit liv om. På kirkegården må han lide en åndelig død for at kunne genopstå som et nyt menneske.

Julens budskab
Udover de nævnte temaer er de fleste julefilm selvfølgelig også fyldt med juletræer, julesange, julemad, familiehygge og alt det andet, som hører højtiden til. Det er naturligvis ikke alle, der vil knytte næstekærlighed, håb, nærvær og tilgivelse sammen med en fjern begivenhed i en stald i Betlehem. Er det ikke eviggyldige, menneskelige værdier, som altid har været her? Kan kristendommen tage patent på dem? Selvfølgelig har mennesker elsket og tilgivet hinanden, før Jesus blev født. Selvfølgelig har man oplevet nærheden og trygheden, som samvær med familien kan give. Men Jesus prædikede og praktiserede en betingelsesløs kærlighed og nåde, som verden ikke havde set tidligere. En kærlighed og nåde, som har ændret millioner af menneskers liv lige siden. Julenat i Betlehem er blevet symbolet på dette. Det er et håb i en utryg verden. Det er et løfte om en evig fred. Og julens budskab er jo netop håb, nærvær, kærlighed og tilgivelse. Derfor fylder det naturligvis i de film som handler om, eller foregår i juletiden. For nogle er det kun menneskeligt, mens det for andre har en åndelig værdi og betydning.

Uanset, hvordan man tolker budskabet i julefilmen, kan det fylde én med håb og glæde. Uanset, om man tror på Bibelens budskab om nåde og tilgivelse, kan julefilmens formidling af dette ændre synet på verden og de mennesker, som lever i den. En julefilm er for mig en film, som gør netop dette: Får mig til at tænke. Får mig til at håbe. Får mig til at tro. Tro på det bedste i mennesker. Tro på næstekærligheden og tro på en guddommelig indgriben i vores liv. Og husk så, hvad Jack Skellington indså i "The Nightmare before Christmas":

"Just because I cannot see it, doesn’t mean I can’t believe it!"

God fornøjelse med julefilmene!

Se de anmeldte julefilm på TEMA julefilm og TEMA familiefilm jul.

---