Den frygtløse slave Harriet flygter i 1849 fra Maryland til friheden i Philadelphia. Senere tager hun tilbage til Maryland for at hjælpe flere med at flygte. Harriets levende tro spiller en væsentlig rolle i filmen.
Se anmeldelse. Tilladt fra 15 år - 125 minutter - 6 stjerner
Distributør: Focus Features (omfattet af CVLI-licens)
Filmen kan ses på DRTV indtil 16/1-2027 og lejes på Prime Video og Viaplay.
INTRO
”Harriet” er et portræt af den virkelige person, Harriet Tubman, der i 1800-tallets USA blev kendt som ’Black Moses’. Hun flygtede selv fra slaveriet, og viede derefter sit liv til at hjælpe andre ud af fangenskabet.
Spørgsmål til samtale
1) Hvad gjorde mest indtryk på dig i filmen, og hvorfor?
2) Hvordan fremstilles Harriet Tubman som person? Hvilke karaktertræk står tydeligst frem?
3) Hvordan fremstilles hendes modstandere? Er det nuancerede eller entydigt onde?
4) Hvad vil det sige at være fri ifølge filmen?
- Hvad vil det sige for dig?
5) Hvad driver Harriet? Er det vrede, retfærdighed, kærlighed, troen eller noget andet?
6) Hvilke paralleller er der mellem slaveriets tid og nutidens former for ufrihed/fangeskab?
- Findes der i dag usynlige lænker, som folk kæmper med?
7) Hvordan ser vi i dag mennesker, der lever uden reel frihed?
8) Hvem er ”Harriet-typerne” i dag? Altså mennesker, der risikerer noget for andres frihed?
9) Hvad siger filmen om håb? Og hvor håbet kommer fra?
10) Hvordan udfordrer filmen vores forståelse af, hvad det vil sige at stole på Gud?
Se også TEMA Film og tro-aftener.