Guds superkræfter

Når det er lørdag aften, og der skal slappes af med en film, må jeg indrømme, at jeg har en svaghed for superheltegenren. Om det er den slags superhelte, der har masser af teknik og mange penge til rådighed, men ingen superkræfter (Batman) eller om det er den slags helte, der har superkræfter eller udnytter en særlig egenskab (Superman), betyder ikke det store. Det er svært ikke at blive fascineret af deres opgør med ondskab og uret i form af stiliserede ærkeskurke og ikke mindst -skurkinder.

Kan flyve
På et tidspunkt for ikke så forfærdelig længe siden genså jeg Superman-trilogien, og i en periode bagefter drømte jeg tit, at jeg kunne flyve. Og at jeg fløj hen over landskaber og byer og landede på vanvittige steder på byens tage, som man kun får adgang til ad luftvejen.Så vågnede jeg og morede mig over den lidt barnlige drøm og ærgrede mig alligevel en lille smule over, at det bare var en drøm. Jeg lider ganske vist så rædsomt af højdeskræk, men jeg har en idé om, at det nok går over, hvis bare jeg kunne flyve. Men det finder jeg jo nok aldrig ud af.

Kun fantasi
Det er altsammen bare fantasi, men mon ikke mange af os har ønsket os, at vi havde superkræfter, røntgensyn og kunne flytte ting med tankerne?Men når jeg tænker nærmere over det, tror jeg faktisk, det ville være en ret voldsom oplevelse pludselig at få alle Supermans kræfter. Eller lad os bare holde os til en superhelt, der eksisterer: Guds kræfter!

Guds superkræfter
Måske kan du huske komedien Bruce, den almægtige. Den handler om en helt almindelig fyr, der lige pludselig bliver almægtig. Det er bestemt ikke unyttigt for ham, blandt andet lykkes det ham at få fat i pigen og alt det der.

Alligevel ender filmen med, at han leverer almægtigheden tilbage til Gud. Der bliver simpelthen alt for meget at holde styr på. Især går det fuldstændig i kaos for ham, da han skal forholde sig til bare en procentdel af de bønner, som Gud lytter til. Moralen er vist, at man skal overlade almægtighed - og superkræfter! - til Gud. Det er alt for usikkert for os almindelige dødelige at fedte med.

Men det betyder ikke, at Gud ikke slipper sine superkræfter løs iblandt os og igennem os. Uden at vi bliver hverken superhelte eller almægtige af det, udruster Gud os med sine kræfter. Og når han slipper sine kræfter løs, sker der ting og sager med mennesker.

Jeg mener ikke så meget bespisningsundere og dødeopvækkelser og andre fantastiske ting, når jeg taler om de kræfter, som Gud deler med os. Faktisk heller ikke så meget helbredelse og dæmonuddrivelse. Dels er det meget begrænset, hvem der bliver udrustet med disse kræfter, og dels har det meget mere med Guds magt at gøre. Guds kraft er noget andet.

Guds kraft
Man skulle vel tro, at Guds kraft er noget overnaturligt, når nu Gud selv er over naturen. Men det er den egentlig ikke. Der er hverken mystik eller magi involveret. Det er i virkeligheden meget enkelt. Paulus siger det sådan: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker" (Romerbrevet 1,16). I Første Korintherbrev supplerer Paulus med at kalde ordet om korset og Kristus for Guds kraft (1 Kor 1,18.24). Så det er altså budskabet om, at Jesus Kristus døde på korset for vores synders skyld og opstod igen af graven påskemorgen, for at vi skal leve i evighed, der er Guds kraft.

Guds kraft er det ord, der gør noget, der er langt mere overvældende og fantastisk end bespisningsstunts og vand-til-vin-tricks: Det er det ord, der sætter mennesker fri af deres trældom under loven!

Nuvel, når man begynder en artikel som denne med noget om superhelte, kan det måske godt være, at det skuffer lidt. At de superkræfter, vi får del i, er evangeliet. Indrømmet, det kan virke lidt fesent i forhold til at kigge gennem vægge og flytte ting med tankerne. Men vi må ikke tage fejl: Der findes ingen stærkere kraft end den, der udgår af Guds egen mund. Guds ord skaber, hvad det nævner. Guds ord dømmer hver enkelt af os - ja, Guds ord lyder med sådan en kraft, at det kan vække døde til live igen!

Ikke et filmeventyr
Er der mon nogen, der siger det bedre end Hebræerbrevets forfatter: "Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger." (Heb 4,12). Det kunne Hollywood ikke have skrevet bedre! Men i modsætning til de fantasifulde filmeventyr, så passer det også! Det er ikke noget, som en eller anden filmmand har fundet på for at sælge biografbiletter.

At Gud har sluppet sine kræfter fri hos os vil sige, at vi er syndere, der er sat fri til at tjene. Vi er frikendte, som kan viderebringe den samme kraft, ordet om korset, til andre, der er taget til fange af verdens største superskurk. Vi kan godt sidde og dagdrømme om superkræfter til at helbrede, til at uddrive dæmoner eller til at flyve og se igennem vægge. Men den stærkeste kraft, Gud slipper løs iblandt os - og i os - er ordet om korset. Det er evangeliet, som er Guds kraft til frelse for andre mennesker. Det er Kristus, som giver os lov at kalde Gud - verdens største superhelt - for far.

Og mere end det: Den Gud, som er den eneste i verden, der har superkræfter - og som ville få Superman til at virke som en sær svækling - han har valgt at bruge os ved at lade evangeliet få frit løb igennem os!

Kilde: Indre Missions Tidende nr. 21/2011