• Den kristne film LARS AND THE REAL GIRL nu på Prime Video udover filmstriben.dk og dvd

  • FLUGTEN OVER GRÆSEN nu på Viaplay

  • ELEANORS SANDHED nu på Viaplay

  • HOBBITTEN-FILMENE nu på Viaplay udover Prime Video, HBO Max, dvd og blu-ray

  • I SWEAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • THE HOLDOVERS nu på DRTV udover blu-ray

  • HEART OF THE BEAST i biografen

  • DE GAULLE: FRIHEDENS STEMME i biografen

Nyheder

19.06.2009

Gabrielprisen til norsk film

Af Ole Noermark Larsen
Danske Trine Dyrholm har hovedrollen i "De usynlige", som netop har modtaget Gabriel-prisen.

Den danske kirkelige filmpris Gabriel blev fredag den 12. juni uddelt til den norske film De usynlige, der har danske Trine Dyrholm i hovedrollen. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde, og i år var Trine Dyrholm dukket op for at modtage de 2.000 euro og træstatuetten af ærkeenglen Gabriel på vegne af instruktøren Erik Poppe.

Ifølge fundatsen for filmprisen uddeles Gabrielprisen hvert år til en nordisk film, der på højt kunstnerisk niveau formår at gengive og skildre menneskelige vidnesbyrd, der er i samklang med evangeliet. Desuden lægges der vægt på, at filmen skal give tilskuerne en dybtgående oplevelse af åndelige, menneskelige eller sociale ideer og værdier.

Alle disse krav opfylder "De usynlige", som af Gabrielprisens jury beskrives som en "modig og nærgående skildring, der uden at blive tynget af sin stærke symbolik tegner et billede af skyldens og forsoningens svære gang her på jorden."

Kilde: Indre Missions Tidende nr. 25/2009

I Norge har Det Norske Bibelselskap besluttet, at Bibelprisen 2009 går til instruktøren Erik Poppe for hans arbejde med filmen "De usynlige".




Annoncer