• SNEHVIDE nu på Disney+ (dvd/blu-ray 26/6)

  • SOLITUDE nu på dvd

  • KAJ MUNK (serie) DR2 | 16-06-25 | kl. 18.00 og de 3 følgende dage

  • 1917 nu på MAX udover Viaplay, Prime Video, dvd og blu-ray

  • SMÅ SOMMERFILM fx HJEM KÆRE HJEM

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til VERDENS VÆRSTE MENNESKE

Nyheder

19.11.2021

Filmatisering af kendt roman

Af Johan Schmidt Larsen
Francine Rivers' kendte roman ”Redeeming Love”, der siden udgivelsen har toppet bestsellerlisterne i USA, er blevet filmatiseret og får premiere i amerikanske biografer den 21. januar 2022.


Redeeming Love
er en medrivende roman, som henter sin inspiration fra Hoseas' Bog i Bibelen. Det er en kærlighedshistorie med flere dimensioner. Romanen har toppet bestsellerlisterne i USA siden udgivelsen, og er også udkommet på dansk under titlen Den kærlighed som sætter fri.

Francine Rivers' roman udspiller sig i guldfebertiden i Det Vilde Vesten i 1850'ernes USA. Michael forelsker sig i den prostituerede Angel. Hvad han ikke ved, er, at hendes iskolde ydre har rødder i hendes smadrede indre. Han får derfor brug for mere end almindelig kærlighed for at kunne elske hende.

Tilgivelsens radikale virkning
Bogen er desuden en beskrivelse af forholdet mellem mennesket og Gud. Gennem romanens hovedpersoner får vi et indblik i Guds smerte, når vi mennesker svigter Ham og Hans fuldendte kærlighed til os. Desuden skildrer romanen tilgivelsens radikale virkning for menneskers liv.

Se den officielle trailer her.

Det er næppe sandsynligt, at filmen får dansk biografpremiere, men vi har begrundet håb om, at filmen udkommer på dansk på VOD og måske DVD. Følg med her på siden. Vi skriver, så snart vi har nyt at melde.




Annoncer