• STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

Nyheder

27.07.2023

Film med eksorcisme

Af Sprint Aagaard Korsholm
Når film handler om eksorcisme, er den måde, det beskrives på, oftest langt væk fra den kristne beskrivelse. Her følger en kort opsummering af det, kristne kirker har fået ud af at læse Bibelens beskrivelse af disse ting.


En del gyserfilm bruger overnaturlige (primært) onde kræfter. Disse kan være af mange slags, men i de film, der er produceret i vores kristne kulturkreds, er det ofte dæmoner. Dæmonerne besætter mennesker og filmens plot bliver at få befriet det eller de besatte mennesker. Det sker ofte gennem en uddrivelse – hvis tekniske betegnelse er eksorcisme.  Fænomenet kommer fra kristendommen, men den måde, det beskrives på, er oftest langt væk fra den kristne beskrivelse. Dette gælder både beskrivelsen af dæmonerne, af deres besættelse og af eksorcismen.

Virkelighedstro?
For den seer, der primært søger gyset for dets egen skyld, er det naturligvis ikke vigtigt, om filmens handling kunne være foregået i virkeligheden. Måske er det endda en god ting, at man kan sige til sig selv, når man senere slukker lyset: "Det her er jo ikke noget, der virkelig findes" – modsat fx en gyser med en psykopatisk morder til at levere gyset.

For nogle seere har det betydning, om filmens beskrivelse af denne artikels emner er "virkelighedstro" - forstået som noget, der ligner det, man tror på og oplever i kirkelige sammenhænge. Derfor har en del af vore anmeldelser af denne slags film også dette aspekt med i anmeldelsen. Ikke som en udslagsgiver for antallet af stjerner, men som en forbrugeroplysning.

Kirken tror på eksorcisme
Selv om de overnaturlige aspekter af kristendommen for tiden nedtones i visse dele af Den Danske Folkekirke, er der stadig en del af dens medlemmer, der tror på Bibelens beskrivelse af disse fænomener. Nogle har endda selv oplevet en eksorcisme i virkeligheden. I den katolske kirke (der er verdens største kirke og er hovedkirken i fx Sydeuropa samt store dele af Sydamerika) er der en lang og stærk tradition for uddannelse og forskning i besættelser – bl.a. om det fagområde, der handler om at kunne afgøre, om der er tale om en besættelse, eller om det er noget fysisk/psykisk, der hører under lægevidenskaben.

Vores kirke har desværre ikke samme solide tradition. I Danmark er mindst én læge blevet mistænkeliggjort, fordi han har erklæret, at han tror, at enkelte "patienter" i det psykiske sundhedssystem rent faktisk er besatte. Da vores kirke mangler det faglige gods, som den katolske kirke har, er det svært at forklare sundhedspersonale, at man bestemt ikke mener, at alle psykiske lidelser skyldes onde ånder, men at der på den anden side findes særdeles veldokumenterede tilfælde, hvor den almindelige lægekunst har måttet opgive at forklare endsige da forbedre patientens tilstand – mens en kirkelig uddannet eksorcist havde væsentlig bedre resultater.

Vil man arbejde lidt med temaet om den åndelige/overnaturlige virkelighed set med en kristen optik kontra en snæver naturvidenskabelig tilgang, kan man se filmene (og læse vores anmeldelser af) Deliver us from Evil; Besat - The Exorcism of Emily Rose samt den meget anderledes version af samme historie: Requiem. Endvidere Nattens dæmoner, Nattens dæmoner 2 samt Ritualet.

Jødisk eksorcisme: The Possession handler om en jødisk eksorcisme. Eksorcisme findes hos jøder og muslimer og i talrige mere "traditionelle" religioner, hvor ånder spiller en fremtrædende rolle. Men i vores kulturkreds er det som sagt den kristne udgave, der er næsten enerådende.

DEN KRISTNE KIRKES FORSTÅELSE

For at give seerne en forståelse af den baggrund, hvorpå en anmelder kan vurdere om filmens beskrivelse svarer til Bibelens beskrivelse, følger her en kort opsummering af det, de kristne kirker op gennem tiden (især den katolske, men også den lutherske, som Den Danske Folkekirke tilhører) har fået ud af at læse Bibelens beskrivelse af disse ting. En forståelse, de har fået afprøvet i praksis gennem konfrontationer med dæmonerne.

Dæmoner
Dæmonerne er engle, der gjorde oprør mod Gud. Det skete inden menneskets syndefald (Adam og Eva). En af de øverste engle ville selv være Gud og fik en del andre engle med i oprøret. Oprøret blev slået ned øjeblikkeligt, og den slagne overengel måtte sammen med sine oprørsengle forlade sin guddommelige position. Overenglen fik navnet Satan, Djævelen, Løgnens fader (kært barn har mange navne). Hans medengle fik navnet "dæmoner" eller "onde ånder". Ligesom alle andre engle er de ånder, der har åndelig viden og kraft, og kun antager en fysisk skikkelse, når de har brug for at vise sig for mennesker.

Bibelen er tydelig omkring, at Satan og hans dæmoner på Dommedag skal besejres endeligt og smides i "Ildsøen", så de aldrig mere kan skade nogen. Indtil Dommedag, hvor Gud skaber en ny og fuldkommen verden, arbejder Satan og hans dæmoner på at skade mennesker mest muligt. Primært ved at få dem til at lade være med at tro på Gud, så de derved går glip af den evige frelse. Endvidere har dæmonerne en trang til/glæde over at pine mennesker på mange måder – fx gennem besættelser. Da de jo har været lyse engle, kan de forklæde sig på mange måder og narre mennesker ind i afhængighed af dem, mens de fx giver sig ud for at være personernes afdøde bedstemor, en åndelig energikilde eller hvilken madding, der er bedst i det enkelte tilfælde.

Uddrivelse af dæmoner
I Bibelen er det tilsyneladende meget enkelt. Jesus befaler dem bare at forlade mennesket, og så adlyder de. Nogle gange spørger han dæmonen om dens navn, inden han driver den ud. Hans anvisning til de første kristne er lige så enkel: "Befal dem at fare ud – brug mit navn til at befale i!" Og det gjorde de så med stor succes, kan vi læse i Bibelen. Op gennem tiden er der kommet mange flere detaljer på. Der er stor uenighed blandt eksorcister om, hvorvidt disse detaljer er en god ting, eller det er noget, der i bedste fald er helt overflødigt og i værste fald minder om hvid magi. Hvid magi er som anden magi (der også bruges flittigt i filmuniverserne): mennesker kan mere eller mindre lære at beherske magien og bruge den, når de vil. Den magi, der bruges i det godes tjeneste, kaldes for "hvid" - modsat den sorte magi. Centralt i Jesu undervisning er, at der ikke skal bruges nogen form for magi, heller ikke "hvid". Guds hellige Ånd hjælper den kristne, der alene skal bede og befale under Jesu autoritet. Gør-det-selv-tanken er Bibelen ganske fremmed, for så bliver det bare menneskekræfter i stedet for den almægtige Guds kræfter. En kristen eksorcist er ikke en magiker, der kan koble sig på Guds kraft. Man er alene en kristen, der beder Gud gribe ind på hans suveræne måde.

Dette er de fleste kristne enige om. Men nogle mener, at man kan bruge visse ting til at styrke troen – altså ikke som redskaber til magi, men som trosstyrkende ting, der hjælper den kristne eksorcist til at udføre sin tjeneste i tro på Gud.

Herunder kommer ting som brug af kors, krucifiks, salvning med olivenolie, bedekrans, vievand og særlige formularer/bønner, samt nødvendigheden af at kende en dæmons navn for at kunne drive den ud. Filmverdenen har naturligvis en forkærlighed for sådanne synlige effekter, og jeg har da heller aldrig set en film, hvor der var færre remedier i brug end i virkelighedens eksorcismer. Det er underholdningsmæssigt lidt kedeligt, hvis det "bare" er den almægtige Gud, der svarer på den kristnes korte bøn, og så er det forbi. Nu er det heller ikke altid sådan: en af nutidens kendteste eksorcister (se anmeldelsen af The Pope's Exorcist) beskriver da også, at det kan tage fra få minutter til flere dage at få dæmonen (eller dæmonerne, hvis der er flere) drevet ud.

Hvem kan besættes?
I praksis oplever vi ofte, at en besat har været åben for indflydelse fra dæmoner gennem nogle af de mange spirituelle tilbud, der findes på markedet. Her har dæmonen ofte forklædt sig, så vedkommende intetanende har åbnet sig for noget helt andet, end det så ud til. Andre gange har vedkommende desperat ledt efter hjælp/trøst/kraft og har på den måde åbnet sig ret ubevidst og dermed ukritisk for det, der tilsyneladende gav det, man ønskede. Men nogle gange kan man ikke finde en åbning i den besattes fortid.

Eksorcismen er kun første halvleg
Bibelen siger ikke meget om det. Det nærmeste er der, hvor Jesus (Lukasevangeliet kapitel 11, vers 14-26) sammenligner mennesket med et hus. Hvis huset er "tomt", kan det blive besat af en dæmon. Hvis der derimod bor en stærk mand i huset, kan den ikke komme ind. Den "stærke mand" er tydeligvis Jesus og hans Hellige Ånd. Når de bor i et menneskes hjerte (altså når mennesket tror på Jesus), kan man ikke blive besat af en dæmon. Man kan blive angrebet, men ikke besat. Samtidig beskriver Jesus her, at det ikke er nok at få dæmonen drevet ud af den besatte. Hvis der ikke sker mere, er den tidligere besatte som et tomt hus, hvor dæmonen senere kan vende tilbage og endda tage sine dæmon-venner med! Derfor er det afgørende for en person, der er blevet befriet fra besættelse, at vedkommende inviterer Jesus ind i hjertet – ellers er det en meget kortsigtet løsning. Denne vinkel er stort set fraværende i alle eksorcist-film, da kulminationen er uddrivelsen, og alt derefter er lettelse og glæde. Den kristne eksorcist ved, at uddrivelsen kun er første halvleg i kampen. Nogle dæmonfilm har flere følgende halvlege, hvor dæmonen vender tilbage. Godt nok ofte i en anden person, men undertiden i den samme. Men at dette kun er muligt, fordi vedkommende ikke har inviteret Jesus ind i sit sinds "hus", er der ikke syn for.

Vi skal lige berøre grænsen til et principielt andet scenarie, der ofte kan ligne besættelse: nemlig at en person bevidst åbner sig for onde åndsmagter for at opnå noget, fx styrke, rigdom eller hævn. Nogle film kæder besættelse og bevidst samarbejde med onde åndsmagter sammen, hvilket også kan foregå i virkeligheden. Temaet "At sælge sin sjæl til Djævelen" er ofte mere eller mindre tydeligt i disse film.

Tegn på besættelse
De fleste film i denne genre gør en del ud af tegnene på besættelsen.

Fra Bibelen og kirkens erfaring er det klart, at en besat kan have overmenneskelige kræfter – hvilket mange film også fokuserer meget på.

At tale med en anden stemme end sin egen, at vide ting, personen aldrig selv har vidst og i det hele taget det, at den besatte indimellem bliver en helt anderledes person, er veldokumenteret og bruges også i stort set alle filmene. Også i den udgave, at den besatte skifter humør, bliver træt eller trist eller svag og har smerter. Voldsomme mareridt forekommer også ofte. Ofte er personen "normal" store dele af tiden. Det anderledes i personligheden kan træde frem når som helst og meget pludseligt, men det besværliggør ofte udredningen, at den besatte ser ganske normal ud det meste af tiden. Man kunne sammenligne med en periodisk fejl i en maskine, der som bekendt er langt sværere at få styr på, end en fejl, der optræder konstant. Ofte vil det, at en eksorcist konfronterer den besatte, fremprovokere en manifestation fra dæmonens side. Men ikke altid ...

Besættelse kan give sig udslag i noget, der ligner symptomer på sygdomme, så det kan være virkelig svært at skelne mellem syge og besatte. Også dette fænomen er kendt fra eksorcismefilm.

I virkelighedens verden og i en del film kan dæmonen plage den besatte med helt bizarre ting, som fx at der kommer metalgenstande ud gennem huden på den besatte. Selvskade – måske endda selvmord  - er der også en del dæmoner, der driver deres offer til.

Sjældnere brugt i filmene  er den besattes voldsomme negative reaktion på alt, hvad der har med kristendom at gøre. Det skal siges, at dette tegn heller ikke er generelt – både i virkeligheden og i nogle film kan den besatte fremstå som en from kristen – måske ligefrem som en kristen lederskikkelse (fx i The Pope's Exorcist). Igen møder vi dæmonernes sans for at skjule sig og arbejde bag kulisserne.

At besatte kan drives af deres dæmon til at begå forfærdelige/umenneskelige forbrydelser, kan også forekomme. I enkelte film er dette et hovedtema, fx The Conjuring 3: The Devil made me do it. Men oftest er de mennesker, der kommer til skade, personer, der prøver at drive dæmonen ud eller på anden måde står i vejen for den. Men det kan også være andre mennesker, dæmonen direkte går efter at skade.




Annoncer