En lillebitte helt

Af Leif Andersen
Som kristen kan man blive så optaget af det helt store perspektiv, at man mister blikket for det nære. HOBBITTENs Bilbo Sækker og vennen Merry kan minde os om noget vigtigt.

Jeg glæder mig sådan til at se sidste del af Hobbitten nu til jul. Den er ret skræmmende - men heldigvis ved jeg jo, hvordan den ender ...

Jeg er helt vild med den lille helt Bilbo Sækker, som er lidt frygtsom, men alligevel handler med så stort et mod. Ellers er vi vel mest betaget af de store, mandige og frygtløse krigere. Men det er jo sandt, at hvis man ikke er bange for noget som helst, så kan man vel egentlig heller ikke siges at være specielt modig, når man kaster sig ud i store slag med dødsforagt. Modig er man, når man er bange, og alligevel handler.

Den sande hverdagshelt
Bilbo er en hobbit - en lille eventyrskikkelse i halv størrelse, lidt på højde med de dværge, som har hyret ham som tyv, så han kan stjæle en herskerring.

En af de andre hobbitter møder vi i Ringenes Herre, som foregår et slægtled efter eventyret i Hobbitten: Meriadoc, eller Merry mellem venner. Før et af de store, skæbnetunge slag siger Merry til Rohan-kvinden Eowyn: "Hvis bare jeg var en af Rohans riddere, i stand til mægtige gerninger ... - men det er jeg ikke. Jeg er en hobbit. Jeg ved, at jeg ikke kan redde Midgård. Jeg vil bare gerne hjælpe mine venner. Frodo - og Sam - og Pippin."

Den sande hverdagshelt vil ikke redde verden. Han vil bare gerne hjælpe sine venner.

Læs det med småt
Som kristen kan man blive så optaget af det helt store, kosmiske og evige perspektiv, af frelseshistorien og dommens dag og det evige liv, at man mister blikket for det nære. Man får måske så travlt med at elske menneskeheden, at man ikke opdager, hvor sur og smålig man kan være over for det menneske, man sidder lige ved siden af.

Nogle kan sikkert godt finde inspiration og udfordring ved at skrue langsynet på og blive mindet om, at vi er med i en kosmisk redningsplan, en global kirke, et historisk gudsfolk osv. Men andre bliver måske snarere passive og opgivende over for så mægtig en opgave: Hvad nytter min skærv og mit forkølede vidnesbyrd i så uoverkommelig en kamp? De skal måske snarere tage læsebrillen på, så de kan læse det menneske med småt, der sidder lige ved siden af.

Han vidste det ikke
Da Merry hjalp sine venner, var han faktisk derved med til at redde Midgård! Det vidste han bare ikke. Og hvis du tager læsebrillen på og får øje på det nære, og du begynder at hjælpe med det, du rent faktisk kan gøre, så er du med til at redde verden.

Kilde: Indre Missions Tidende nr. 49/2014.

---