• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Nyheder

27.02.2012

Den Oscarnominerede Agnieszka Holland

Af Eric David
Instruktør Agnieszka Holland fortæller om sin film "In Darkness" og om årsagen til, at tro og moral og menneskets valgmuligheder spiller en vigtig rolle i hendes film.

Agnieszka Holland, 63 år, modtog for nylig mange rosende ord, da hendes seneste film "In Darkness" blev nomineret til en Academy Award for bedste udenlandske film. Det blev dog den iranske film Nader og Simin - en separation, der løb med sejren.

Agnieszka Holland læner sig frem med et intenst blik: "Men det var en meget kristen vision, fordi det var offeret, der gjorde jøderne bedre, deres martyrium. Dette er en vision, jeg er nødt til at ændre ... Det er ikke nok til at identificere sig med martyriet. Jeg identificerer mig med holocaustofrenes skæbne, og jeg har stærke følelser for deres kultur og religion. Det er en del af mig, men det er ikke dét, der gør mig til den, jeg er."

"Mit hovedtema handler om identitet og om, hvilke muligheder, vi mennesker har med en fri vilje og forskellige valgmuligheder," siger hun. "Den religiøse dimension kommer ind [i filmen] på den måde, at Socha og hans kones religion er meget grundlæggende og traditionel: En populær, polsk religion som sådan - hvilket betyder, at de ikke kan så meget dogmatik. De har en fornemmelse af rigtigt og forkert, men deres personlige moral kan være meget forskellig fra kirkens."

Blev døbt af en ven
I filmen "Julie Walking Home" fra 2002 siger en karakter, at man altid arver religion fra sin mor. Agnieszka Holland, hvis mor var katolik, blev døbt i en alder af 11 år - i hemmelighed, fordi Polen var under kommunistisk herredømme på det tidspunkt. Hun siger, hun lærte om troen gennem hendes barnepige og gennem venner. "I begyndelsen var alle mine venner religiøse, og jeg begyndte at læse Det Nye Testamente," siger hun. "Jeg elskede det. Det Gamle Testamente var lidt meget som eventyr, men historien om Jesus - som jeg læste som historien om en oprører - tiltalte mig på grund af min marxistiske opvækst. Fra min far stjal jeg en bog med store malerier fra renæssancen og gotikken. De inspirerede mig. Jeg havde ikke lyst til at tilbringe evigheden i helvede og bad om at blive døbt. Præsten ville ikke gøre det, så min ven døbte mig, så vi er derfor ikke helt sikre på, om det tæller!"

I sine film siger Agnieszka Holland, at en karakters moralske og psykologiske dimensioner vækker mere hendes interesse end det religiøse: "Mit forhold til min tro afspejles i nogle af mine film," siger hun. "Men det skifter med min tro. Jeg havde en periode, hvor jeg var sikker på, jeg var troende ... Så havde jeg en længere periode, hvor jeg ikke var overbevist om, at jeg var troende. Det er et spørgsmål i mit liv, som altid er til stede. Mennesker, der kæmper for en dyb tro, er interessante for mig. Jeg ser ikke på dem fra kirkens synsvinkel, men fra den synsvinkel, at de er mennesker. Jeg er fascineret af enhver, der tager en beslutning om at følge noget, der er vigtigere end livet eller lykken."

Publiceret med tilladelse
© ChristianityToday.com/ct/movies
Oversættelse: Anette Hedager Nielsen




Annoncer