• DE TRE MUSKETERER: D'ARTAGNAN nu på Viaplay

  • FILM MED KRISTNE TEMAER fx NARNIA: LØVEN, HEKSEN OG GARDEROBESKABET

  • DEN GODE SPION nu på Viaplay udover filmstriben.dk, Prime Video, dvd og blu-ray

  • BATMAN BEGINS nu på HBO Max udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • WICKED nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • FATHER MOTHER SISTER BROTHER nu på dvd og blu-ray

  • MYRDET PÅ DEN FORBUDTE Ø på DRTV

  • TEMA DANSKE FILM fx biografaktuelle VORES LØFTE

Nyheder

04.05.2020

Corona giver mange besøg

Af Johan Schmidt Larsen
Coronakrisen lokker tilsyneladende flere besøgende på filmogtro.dk. I april er besøgstallet steget med næsten 100% i forhold til april sidste år.

Coronakrisen har ramt danske virksomheder og velgørende organisationer meget hårdt. Men ikke alt kirkeligt arbejde har måttet lukke ned. For filmogtro.dk er det gået lige modsat. Coronakrisen lokker tilsyneladende endnu flere besøgende til hjemmesiden.

Trods meget flotte besøgstal i 2019, stiger besøgstallene fortsat ekstremt i 2020. Bare i april har vi set en stigning på næsten 100% i forhold til april sidste år med i alt 48.940 sidevisninger. Påskelørdag var der 2899 visninger, mens anmeldelsen af Netflix-serien Unorthodox, om en 19-årig jødisk pige, der flygter fra et ortodokst samfund i New York, er blevet læst af rigtig mange besøgende.

Pt. kan vi selvfølgelig ikke anmelde biograffilm, da biograferne som bekendt er lukkede. Men vi kan se, at mange besøgende er interesserede i anmeldelser af tv-aktuelle film. Vi vælger også nu at anmelde flere film og filmserier fra diverse streamingtjenester, men ligeså filmtitler udkommet på dvd/blu-ray. Derudover Video on Demand-film, som kan ses fra hjemmesider, hvor man ikke behøver at være abonnent, eller som kan ses på bibliotekets filmstriben.dk.




Annoncer