At se den rigtige vej

Salmanca, Spanien. Et topmøde med ledere fra hele verden er i færd med at begynde, og USA's præsident (John Hurt) forventes at holde en nyskabende og fremadrettet tale. En amerikansk tv-kanal står for mediedækningen og instruktør Rex Brooks (Sigourney Weaver) er der for at passe på, at anti-amerikanske demonstrationer ikke skal overskygge den historiske tale, og at journalisterne hellere skal fokusere på selve talen. På et hotelværelse tager en mand med tydelige skudsår sin pistol op, mens han klæder sig på før dagens gøremål. Han er tydelig vagtsom, da han møder sine habitklædte kolleger. I begyndelsen er vi i tvivl om, hvorvidt han er "a good guy" eller "a bad guy", men hurtigt finder vi ud af, at han er Secret Service-agenten Thomas Barnes (Dennis Quad), som er tilbage i tjeneste efter et års pause. Alligevel hænger der flere spørgsmål i luften: Hvorfor har han holdt pause? Hvorfor er kollegerne usikre på, om de virkelig kan stole på ham? Vi bliver hurtigt præsenteret for andre personer, og også her er der en usikkerhed om, hvem disse mennesker egentlig er. Da så præsidenten bliver skudt, lige efter han er gået på scenen, opstår der det rene kaos, og vi aner - ligesom Secret Service-agenterne - ikke, hvem der står bag attentatet. Dermed bliver næsten alle, som er til stede, mistænkt.

Otte forskellige synsvinkler
Denne tvetydighed er selve kernen i filmen Vantage Point. Kun gradvist bliver seeren i stand til at vurdere situationer og personer og fælde en dom over, hvem der er helt, og hvem der er skurk i filmen. Instruktør Pete Travis siger, det er en film, som udfordrer sandheden, og da især udfordringen i at kende sandheden, når alt det, man møder, er et sammensurium af forskellige synsvinkler. For at få præcis dét frem, beskriver Travis hændelserne op til og lige efter mordet på præsidenten mange gange. Vi ser det altså fra forskellige synsvinkler gennem otte forskellige personer. Travis siger: "Du har otte forskellige personer, otte måder at se verden på, otte brikker i et puslespil. Dette er en instruktørs drøm: Ikke før, man ser verden gennem alle ottes synsvinkler, kan man løse filmens mysterium. Det er en historie, som kun kan fortælles på film. En film om måder at se ting på - det er sejt!" Det er kun ved at se historien fra alle indfaldsvinkler (og da især fra den person, som får puslespillet til at gå op til sidst), at vi bliver i stand til at se hele billedet. Manuskriptforfatter Barry L. Levy siger: "Alle ved kun af det, som øjnene ser, dét de kan begribe, og det begrænser vores forståelse af, hvad der virkelig sker. Egentlig er filmen én enkelt historie om én helts rejse - men fortalt fra otte forskellige synsvinkler."

Den underliggende historie er ganske tynd. Hvis den var blevet fortalt mere enkelt og ligetil, ville vi føle, at den var meget forudsigelig, og det ville opleves endnu mere problematisk, at skurkene opererer uden nogen form for motiver. Selv om "Vantage Point" er en politisk thriller, er det langt fra pointen med den. Filmen handler ikke først og fremmest om selve historien, men snarere om de konkurrerende og tilsyneladende modsigende synsvinkler i den. Det er altid vigtigt at spørge sig selv, hvis synspunkt, der bliver præsenteret i en film, og her gør "Vantage Point" et forsøg på at tydeliggøre det. Filmskaberne har derfor arbejdet hårdt på, at seerne efterlades med en følelse af at se filmen gennem andre menneskers "briller". Lange scener eller nærbilleder med håndholdte kameraer skildrer Rex Brooks og hans holds synsvinkel. Når det gælder Secret Service bruges folkemængdens støj og nærbilleder af personer, som er en mulig trussel, og som middel for at få synsvinklen frem. En person opleves ikke på samme måde af to personer."

Der er ikke noget nyt i, at alting opleves forskelligt; det er netop en af de vigtigste faktorer i postmodernismens forkastelse af den absolutte sandhed. "Vantage Point" går derimod ikke så langt. Når vi flere gange gennemgår historien, bliver spørgsmålene gradvist besvaret, og til sidst ser vi et billede, hvor alt er knyttet sammen. Den fører os igen til den uundgåelige løsning. Dette er den sande historie, hvor vi uden problemer kan skille helte fra skurke. Budskabet i "Vantage Point" synes at være, at det er vanskeligt at se, hvad der er sandhed, mere end at sandhed findes. Det er positivt at have denne opfattelse. Vi kan ikke reelt forstå, hvordan det er at være en anden person, og vi kan heller ikke vide, hvad der sker inden i en anden persons hoved, hvordan verden forstås, og hvad en anden persons motiv er. Det, vi har at gå ud fra, er, hvad vi ser og hører, og de antagelser, vi gør os, på grundlag af det.

En redigeret sandhed
Der er imidlertid et andet aspekt ved filmens udforskende natur. Ved at vise os, at ingen virkelig har det fulde overblik over en situation, viser den også, at du til syvende og sidst ikke kan stole på nogen. Når vi har indset, at vi ikke ser det fulde, komplette billede, bliver vi meget skeptiske og mistroiske over for dem, som giver indtryk af have set noget af billedet. I stedet for at tænke, at det er sådan, de i virkeligheden er, tænker vi snarere, at det er sådan, de ser sig selv og ønsker at blive opfattet af andre. Det er interessant at "Vantage Point" både begynder og slutter med scener af nyhedsredaktionen. Åbningsscenen fra tv-kanalens kontrolrum, hvor der er en masse forskellige monitorer med forskellige billeder, repræsenterer forskellige synsvinkler på virkeligheden. Her vælger Rex Brooks de vinkler, hun vil, og forkaster resten. Hun ønsker at fortælle én særlig historie, og hun ønsker ikke, at journalisten Angie Jones (Zoë Saldana) skal ødelægge denne version ved at bringe andre synsvinkler på banen. Sidst i filmen ser vi en nyhedsreportage af episoderne, vi har set i filmen. Denne version er derimod total opdigtet, angivelig efter befaling fra præsidentens medhjælpere. De virkelige hændelser overskygges af det rene opspind.

Denne udforskning af sandhed viser, at der findes noget, som er virkelig sandt, men det er kun, når vi ser sagen fra mange forskellige indfaldsvinkler, vi kan opdage den. Det udfordrende er, at vi i bund og grund ikke ved, hvem vi kan stole på: medierne og politiske institutioner ønsker, at offentligheden skal se sagen fra deres synsvinkel. Dette gælder også for enkeltpersoner. Men alligevel er "Vantage Point" ikke så kynisk, som vi her antyder. Der er personer i filmen, som viser sig at være ærlige, gode og til at stole på.

Jesus sagde: "Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger." (Matt 11,19). Visdom handler ikke om, hvad vi ved, men om at leve på den rigtige måde. De mennesker, vi stoler på, er dem, som handler viist, som gør de rigtige ting. Det er gennem menneskers handlinger, vi lærer, om vi kan stole på dem. Ord og handling må gå hånd i hånd, og billedet, som bliver præsenteret for os, bliver dermed mindre vigtig.

Kende sandheden
Gud kalder os til at stole på ham. Men kan vi så kende sandheden om Gud, når der er så mange ideer om ham? Vi vil ikke opdage sandhed, hvis vi laver en analyse ud fra alle konkurrerende synsvinkler, der findes om ham. Det er menneskelig arrogance, hvis vi antager, at alle religiøse ideer kun er forskellige indfaldsvinkler til én stor virkelighed. Noget, som er mere betydningsfuldt, er, at Gud har åbenbaret sig eksklusivt i sin søn Jesus Kristus. Hvis han viser sig at være til at stole på, bliver andre syn på Gud dermed falske. Kan vi stole på ham? Sammenhængen mellem hans ord og gerning, samt det at han går så langt, at han siger, han tilgiver menneskets oprør mod Gud, dør og opstår for os, gør, at mange konkluderer, at dette er sandt og til at stole på. Hvis dette faktisk stemmer, er konsekvenserne enorme; vi skylder derfor at vurdere bevisgrundlaget ordentligt. Vi må gøre som Thomas Barnes i filmen: Det er kun gennem at samle beviser fra de rigtige synsvinkler, at sandheden kan afsløres.

Kilde: Damaris.no. Oversat til norsk af Bjørn Beckmann

Red.: Vantage point kan oversættes med det punkt, hvori streger fra en perspektivtegning mødes i horisonten.