Med filmen Kingdom of Planet of the Apes, som lige nu er aktuel i landets biografer, starter en ny trilogi i filmserien om menneskehedens forfald og abernes vej til at blive jordens herskere. Men hvad er det med de'’abefilm'? Hvorfor bliver de ved med at trække publikum i biografen, og hvad vil de egentlig fortælle?
I 1968 blev den første film, "Planet of the Apes" en stor succes. Manuskriptet er bygget på en fransk science fiction-roman af samme navn, skrevet af Pierre Boulle i 1963. Filmen handler om en lille gruppe astronauter, der har været i rummet i flere år. De vågner af deres krypto-søvn og styrter efterfølgende ned på en, for dem, ukendt planet. De opdager til deres store rædsel, at det er aber, der hersker over planeten og over menneskene, som hverken kan tale eller tænke. Den store konflikt opstår, da aberne møder disse 'kloge' mennesker, som har både sprog og intelligens.
I en verden på kanten af atomkrig var filmen en tydelig allegori over, hvor galt det kan gå, når menneskets ondskab slippes løs. Filmen blev en stor succes, og blev en tidlig del af bølgen af mørke, samfundskritiske film, som prægede Hollywood fra slutningen af 60'erne og op gennem 70'erne. Filmen fik fire efterfølgere i løbet af de kommende år, men de kunne slet ikke hamle op med hverken manuskript, skuespil eller filmmagien fra den første film.
Det halvsløje remake fra år 2001 med en overspillende Mark Walberg i hovedrollen forsøger at genskabe magien fra originalen, men snubler i forsøget på at lave et lige så overraskende plottwist som i den oprindelige film, hvis slutscene er blevet ikonisk. Her i remaket giver det absolut ingen mening i forhold til historien, og det ender derfor med at blive ufrivillig komisk. Temaet er omtrent det samme; menneskets største fjende er sig selv.
Velkendte temaer
I 2011 bliver Abernes Planet: Oprindelsen indledningen på en trilogi, hvor forhistorien skal fortælles. Hvordan kunne det gå så galt, at mennesker og aber bytter plads i hierarkiet, og jorden, som vi kender den, går i forfald? De to efterfølgere Abernes Planet: Revolutionen (2014) og Abernes Planet: Opgøret fra 2017 fortsætter historien om aben Caesar, hvis forhold til menneskene langsomt går fra venskab og kærlighed til ufred og oprør. Der kan findes flere forskellige temaer i de tre film:
Magt og undertrykkelse: Konflikten mellem mennesker og aber kan ses som en fortælling om de magtkampe, der foregår i samfundet. Når en minoritet undertrykkes, kan det føre til oprør, og magtbalancen kan rykkes. I filmene skyldes det store forfald en menneskeskabt virus, som gør aberne intelligente og samtidig, langsomt, fratager menneskene de evner, der hidtil har gjort dem til den overlegne race på jorden.
Videnskabelig etik: Det er ikke til at overse de etiske spørgsmål, som især, "... Oprindelsen" stiller. Giver vores videnskabelige fremskridt os ret til at manipulere med naturen og lege Gud? Samlet set er fortællingen et varsel om de konsekvenser, det kan have, når vi tror os overlegne, og ikke respekterer naturlovene, men sætter os selv over dem.
Familie, loyalitet og venskab: Kompleksiteten i familiebånd og loyalitet udforskes i "... Oprindelsen" gennem Caesars forhold til mennesket Will, og i de senere film gennem forholdet til abe-familien. Hvor langt skal man gå for at bevare et venskab, når ens interesser og værdier er modstridende? Og hvor langt vil man gå, for at beskytte dem, man holder af?
Caesar var den, der indledte oprøret, men opdager undervejs, at han har startet noget, han ikke kan kontrollere. Hans intentioner er 'gode' i den forstand, at han egentlig ikke ønsker krig mod menneskene, men bare at aberne kan leve i fred. Det er ikke alle aber, der deler dén filosofi, og derfor opstår der oprør i oprøret.
Kristen teologi?
Der kan og er blevet tolket forskellige kristne budskaber ind i de mange film. Caesar kan ses som en Moses-figur, der leder sit folk mod det forjættede land, men selv træder ved siden af undervejs. Folket (aberne) har levet i slaveri, men nu træder en lederskikkelse frem, som vil frelse folket fra undertrykkelse. Caesar er bevidst om, at han ikke i sig selv er magtfuld (selvom mange ophøjer ham), men kun ved hjælp af en højere magt (i dette tilfælde, sammenholdet) kan de opnå forløsningen: at leve i fred.
Der er også forskellige Jesus-referencer (som man kan finde i stort set alle film, hvis man kigger efter), men set over hele filmserien er der ikke tale om 'de gode mod de onde' i så tydelig grad, som det af og til ses i fiktionsfilm. Publikums sympati skifter mellem aber og mennesker, og kun i abe-gruppen er linjerne tegnet ret tydeligt op. Når karaktererne i en film nuanceres på den måde, bliver historien mere autentisk, da ingen mennesker jo udelukkende er 'gode' eller 'onde'. Man kan som publikum relatere til fortællingen, og dét er vigtigt, hvis filmen skal løftes over gennemsnittet.
Abernes planet-filmserien er blevet kaldt anti-kristen og religionsfri. Det kan der også argumenteres for, da der ikke rigtig synes at tilbydes en 'løsning' på den store konflikt, der opstår mellem mennesker og aber. Løsningen læner sig i hvert fald ikke op ad kristendommens synder-frelser teologi, men derimod ligner det mere 'survival of the fittest'. Men måske advokerer filmene netop for en kristen teologi ved fraværet af en frelser: uden en almægtig indgriben er menneskeheden fortabt?
Uanset, hvordan man læser og tolker budskaberne i filmene, har de vist sig populære og holdbare. Den biografaktuelle "Kingdom of the Planet of the Apes" er starten på en ny trilogi, hvor historien synes at være menneskehedens genoprejsning. Om der ligger flere og dybere religiøse beskeder gemt i de kommende film, vil tiden vise.