• THE FATHER nu på Prime Video udover filmstriben.dk, HBO Max, dvd og blu-ray

  • EFTER BRYLLUPPET nu på Viaplay udover dvd

  • THE BLIND SIDE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • THE DOG STARS i biografen

  • NØJSOMHEDEN i biografen

  • DEN NYE TRIUMFBUE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til A BEAUTIFUL DAY IN THE NEIGHBORHOOD

Nyheder

02.09.2026

A Beautiful Day in the Neighborhood - samtaleguide

Af Anette Hedager Nielsen
Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dramaet "A Beautiful Day in the Neighborhood", der er baseret på virkelige hændelser.

Inspirerende film om den afholdte TV-vært Fred Rogers og hans møde med en kynisk journalist. Tom Hanks er overbevisende i hovedrollen som Mr. Rogers.

Se anmeldelse. Tilladt fra 7 år
- 109 minutter - 5 stjerner
Distributør: Universal (omfattet af CVLI-licens)
Filmen er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på Netflix.

INTRO
Fred Rogers har et meget populært børne-tv-program, som også voksne elsker at se. Mister Rogers tager svære emner op som tilgivelse, følelser, vrede, anerkendende ord, og at alle er unikke og værdifulde. Journalisten Lloyd Vogel får til opgave at lave en artikel om Mister Rogers. Det viser sig, at Rogers er en menneskekender, der kan fornemme, at Lloyd har problemer. Det bliver en livsændrende oplevelse for Lloyd at interviewe Rogers, fordi han må tænke over, hvordan Rogers' svar pirrer til hans følelsesliv. Vi ser, at Mister Rogers er bibelbruger og forbeder.

Spørgsmål til samtale

1) Hvad gjorde mest indtryk på dig i filmen, og hvorfor?

2) Det første spørgsmål, Rogers stiller, er, om du ved, hvad tilgivelse er. Hvad vil du svare?

3) Hvem er det sværest at bede om tilgivelse fra? Og at tilgive?

4) Hvorfor mon Lloyd gang på gang stikker en løgn om sæbeøjet?

5) Vreden kan være svær at styre. Hvilket eksempel giver Rogers på, hvordan han lader vreden komme ud?

6) Lloyd har det svært med sine følelser. Hvem går det ud over? Hvorfor flygter han, da hans far er på hospitalet?

7) Er det modigt, hvad Roger beder Jerry om sidst i filmen?

Se også 
TEMA film og tro-aftener.




Annoncer