Youth

Af: Finn Andersen
To gode venner, begge i livets efterår, møder hinanden på et hotel i Schweiz, hvor de med humor taler om gæsterne og deres eget liv.

80 ÅR - HVAD SÅ, ER DER MERE

Liv og død fra kanten af et boblebad
Michael Caine og Harvey Keitel er hovedpersoner i en filosofisk snakkefilm om deres liv og - måske - korte fremtid. De er rigtig gode, gamle venner og mødes hvert år i et ældre hotel, højt oppe i bjergene i Schweiz. De diskuterer deres karrierer, kigger på de andre gæster og kommenterer dem med humor.

Fred (Michael Caine) er en kendt komponist og dirigent, der hårdnakket har trukket sig tilbage med et dybt ønske om at holde sig ude af rampelyset. Han ønsker ikke engang at sige ja, da Englands dronning vil have ham tilbage i en koncert. Mick (Harvey Keitel) er en ældre og kendt filminstruktør, der er på hotellet for at afslutte sin filmkarriere med en sidste film.

Tilværelsens ulidelige lethed
Fred er en betragter – ramt af apati, som han siger. Han ser livet folde sig ud rundt om ham, men han tager ikke del i det og er heller ikke særligt interesseret. Mick derimod kan slet ikke slippe livet og er energisk midt i forsøget på at skabe en nye film. Planen er, at det skal være et storværk, hans testamente, men det er årtier siden, han sidst havde en succes.

De er begge enere – og her på hotellet møder de Hitler, Maradona, Miss World og en svævende yogi. Dele af filmen er Sorrentinos kommentar til Scweitz' bankhemmeligheder og neutralitet status. Betragterrollen bliver dog påtaget, når de spærrer øjnene op, da de møder elskov i skoven – og en nøgen Miss World i boblebadet.

Kopi af verden
På mange måder er hotellet og alle gæsternes gøren og laden en kopi af vores eget samfund. Det verdensbillede vi mærker i Danmarks sekulære del ser vi igen her.

Instruktør og manuskriptforfatter Paolo Sorrentino har før lavet film med det tema. Han forsøger at spejle kendte og kulturpersoner i samfundet og præsentere sine ideer gennem dem. Filmene er blandt andet Den store skønhed og "This must be the Place". Det er den gamle sang fra et folk uden Gud, hvor Prædikeren siger: Alt er tomhed. Derfor kun fire stjerner.

Hvad venter efter 80-årsdagen
I sidste ende taber Mick livet, da han ser sit projekt skudt ned. Måske på trods af det – eller igangsat af det, gør Fred alligevel det, som så mange ønsker af ham. Han dirigerer et af sine mest kendte stykker musik ved dronning Elisabeths fest for prins Philip. Det er ikke nemt at se bagud på livet, og det man ikke gjorde, eller det som fejlede – men her fortæller filmen, at det kan blive til indsigt. Ganske klogt. Men knap så klogt er et af filmens standpunkter, at det eneste der virkelig findes, er følelser...

---