The Amazing Spider-Man 2

Af: Carsten Riis Jensen
Marc Webb har skabt en flot film med stor underholdningsværdi. Desuden har filmen flere fine scener omkring ansvar og moral.

Jeg må sige, at jeg er begejstret. Den første remake af filmene om Spider-Man, The Amazing Spider-Man (2012), var efter min smag lidt unødvendig, men her i 2’eren får vi præsenteret ikke bare et brag af en flot actionfilm, men også en videreudvikling af Spider-Man/Peter Parker-karakteren, som er både interessant og medrivende.

I min anmeldelse af den første "Amazing Spider-Man"-film nævnte jeg, at her præsenteres vi for en aggressiv, vred, såret ung mand. I 2'eren har man i høj grad vendt sig mere over mod de originale tegneserier og tegnefilm, hvor Spider-Man kommer med kvikke bemærkninger og er noget af en festlig fætter.

Heldigvis er der ikke ændret ved, hvordan Peter Parker er, når masken falder. Her er der stadig tale om en "coming of age"-historie med alt, hvad det indebærer – og her i 2'eren langt mere interessant og troværdigt end i 1'eren.

Ind imellem de forrygende flotte flyve- og actionsekvenser - og her kan de "gamle" "Spider-Man"-film med Tobey Maguire godt gå hjem og lægge sig - er der nogle gode, lange sekvenser med dialog og menneskelige spændinger og emotionel realisme, som jeg er ganske begejstret for… altså, når man husker, at der først og fremmest er tale om en underholdende actionfilm.

Der er - endnu en gang - pillet ved Spider-Mans oprindelseshistorie i forhold til originalen. Og det gør ikke noget. Det ville unægtelig være en tåbelig ting at lave et remake af de "oprindelige" tre film, hvis der ikke blev pillet og justeret hist og her.

"The Amazing Spider-Man 2" er flot, flot underholdning – og med nogle gode scener omkring moral og ansvar og med en emotionel realisme, der er forfriskende.

---