• A REAL PAIN på blu-ray og Disney+

  • JAMES BOND: NO TIME TO DIE og alle andre James Bond-film nu på Viaplay

  • Om bøn: MIRACLES FROM HEAVEN på Netllix udover dvd

  • Kristen musical: A WEEK AWAY på Netflix

  • DET SIDSTE PARADIS PÅ JORD i biografen

  • BIOGRAFSOMMEREN 2025 bl.a. KARATE KIDS LEGENDS

  • BISPEBJERGS HEMMELIGHED TV2 | 18-05-25 | kl. 16.20 og på TV2 Play

  • TEMA KRISTNE FILM fx. UNSUNG HERO

Tema

10.02.2012

Smølferne

Af: Carsten Riis Jensen
Smølferne jages af onde Gargamel helt ind i vores verden i en hyggelig familiefilm.

Tegneren Péyo opfandt smølferne i 1958. Historierne om de små blå skovvæsener – og den onde troldmand Gargamel – er elsket af børn og voksne over hele verden. Hvem kender ikke Gammelsmølf, Smølfine, Dydigsmølf, Dovensmølf, osv. Herhjemme i Danmark blev smølferne første gang introduceret i en film om Henrik og Hagbard – i filmen "Den fortryllede fløjte" (1976), se youtube.

Instruktøren bag den rædsomme børnefilm "Beverly Hills Chihuahua", Raja Gosnell, har nu lavet en moderne spillefilm om de blå væsener. Det er i høj grad smag og behag, om man kan lide Gosnells film om smølferne. Personligt synes jeg, at den er hyggelig og sjov.

I Gosnells film sker der det, at nogle af smølferne samt Gargamel og hans kat suges igennem en portal ind i vores verden – eller rettere: New York anno 2011. Det er i stil med Fortryllet (2007). Smølferne søger tilflugt hos et ungt par, som tager dem til sig – trods lidt protester fra manden, som er ved at blive drevet til vanvid af især deres evigt gentagede temasang …

Som de fleste sikkert husker, har smølferne navne efter deres karaktertræk. Den ældste hedder Gammelsmølf, den dovne hedder Dovensmølf, den klodsede hedder Klumpesmølf. Et af de gode og velvalgte temaer i Gosnells film er, at sådan behøver det ikke at være: Ethvert væsen, uanset om man er smølf eller menneske, er ikke kun ensidigt. Vi har alle flere sider, som vi bør finde og fremelske.

Og så er "Smølferne" fyldt med, hvad jeg vil kalde hyggelig humor. Ikke stor humor, man griner længe over, men hyggelig humor. Filmen er flot lavet og viser endnu en gang, hvor langt man er kommet inden for kombinationen af live action og animation. Der er sket meget siden "Roger Rabbit".

"Smølferne" er god til en hyggelig aften med familien. Man er i godt selskab, der er masser af genkendelighed fra tegneserierne, og temaet om flersidighed synes jeg er velvalgt og fint præsenteret.

Kommer der flere smølfefilm, så håber jeg, at den næste udelukkende foregår i smølfeuniverset, dvs. i smølfernes svampelandsby. Nu har vi set dem i en film, der primært foregår i "vores" verden. Næste film kunne fint foregå udelukkende i eventyrverdenen.




Andre temafilm

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Danske film
Drama, Western, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Dokumentar, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film, TEMA Serier
Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Kristne film, TEMA Julefilm
Action, Komedie, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Drama, TEMA Anden verdenskrig
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Film og sex
Drama, Thriller, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, TEMA Serier
Viser resultater 91 til 105 af 1068
Annoncer