• FADER BROWN SÆSON 10 17.10 hverdage på DR1 udover på DRTV

  • A REAL PAIN på blu-ray og Disney+

  • THE CARD COUNTER nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • A COMPLETE UNKNOWN nu på dvd og blu-ray samt Disney+

  • FØREREN OG FORFØREREN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • MISSION: IMPOSSIBLE - THE FINAL RECKONING i biografen

  • DUNE: DEL 2 nu på Netflix udover Max, dvd og blu-ray

  • FADER BROWN SÆSON 10 17.10 hverdage på DR1 udover på DRTV

  • A REAL PAIN på blu-ray og Disney+

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7

Tema

03.05.2025

Sirocco og vindenes verden

Af: Søren Lodberg Jensen
En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i sorg, fantasi og søskendekærlighed.

DRØM OG VIRKELIGHED I FLYVENDE FORMATION 

Det starter som en klassisk børnefilm: To søstre, en mystisk bog og en portal til en eventyrverden. Men ”Sirocco og vindenes verden” er langt mere end et fantasifuldt eventyr. Det er en sanselig og eksistentiel rejse, der vover at tage store emner som sorg, tab og håb alvorligt – uden at miste hverken farverig, legesyg eller visuel opfindsomhed undervejs.

Julie og Carmen, filmens to unge hovedpersoner, suges ind i en bogs fiktive univers og bliver – naturligvis – forvandlet til katte. Her begynder deres rejse gennem en vindstyret verden, hvor både mennesker og minder svæver let, men ikke uden modstand. De møder en række sære og smukke væsener, men også hinanden på nye måder. Da de adskilles og må finde tilbage til hinanden og til virkeligheden, bliver filmen en fortælling om både at miste og at finde – og ikke mindst om at bære noget med sig hjem, som ikke længere kan tabes.

Animation med poetisk tyngde
Instruktør Benoît Chieux har skabt et rigt og kalejdoskopisk univers, der visuelt trækker tråde til både Miyazakis luftige verden og Tove Janssons lidt mere melankolske stemninger. Hver scene er et lille kunstværk – insistererende og dragende. Musikken, komponeret af Pablo Pico, følger trop med både drømmende og dramatiske klangbilleder. En særlig scene – en slags opera ind i sorgen – brænder sig fast og bliver filmens emotionelle omdrejningspunkt.

Fantasi som sorgens sprog
Bibelen rummer et ærligt sprog for sorgen: I Klagesangene råbes smerten ud, i Jobs Bog gives nærvær frem for svar, og Salmerne viser, at Gud tåler tårer. Der er plads til det, der ikke kan forklares.

ISirocco og vindenes verden” spejles dette. Søstrenes rejse gennem en surrealistisk verden bliver et indre landskab, hvor sorg og tab får form. Fantasien bliver ikke en flugt, men en vej – en måde at være i det ubegribelige, og måske også finde håb.

Vi kan se det som en påmindelse: Gud virker også gennem vores skabende evner – gennem fortælling, musik og billeder, der giver plads til det, vi ikke kan bære alene. Filmen bliver dermed mere end et eventyr; den bliver en stille fortælling om at finde lys i mørket.

Filmen er kommet på dvd og kan ses på Filmstriben.dk




Andre temafilm

Action, Adventure, Drama, TEMA Serier
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Danske film
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk
Adventure, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, TEMA Danske film
Adventure, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år, TEMA Danske film
Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk
Animation, Komedie, TEMA Danske film
Drama, Dokumentar, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Adventure, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år
Viser resultater 841 til 855 af 1068
Annoncer