• MY PENGUIN FRIEND ny på VOD, fx Blockbuster.dk

  • LEE nu på Prime Video udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • PAVE FRANS - EN REJSE FRA SLUMMEN nu på filmstriben.dk udover dvd

  • Dokumentaren POPE FRANCIS: A MAN OF HIS WORD nu på Netfrlix

  • KONKLAVE - et fiktivt pavevalg på dvd og blu-ray

  • JESUS - GUDS SØN dramadokumentar-serie på DRTV og søndage på DR2

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til NU ELLER ALDRIG

  • Den kristne film LARS AND THE REAL GIRL nu på Blockbuster.dk

Tema

29.11.2010

Sådan træner du din drage

Af: Carsten Riis Jensen
Dreamworks giver Pixar kamp til stregen i flot og underholdende familiefilm om vikinger og drager.

Den computeranimerede familiefilm bygger på børnebogen af samme navn. Den blev naturligvis vist i biograferne i 3D, og her er det især de mange scener i luften – hvor helten Hikke flyver på sin drage – der gør brugen af 3D relevant.

DreamWorks har produceret familiefilm som Kung Fu Panda, Shrek-filmene og senest Megamind. På mange måder er de fuldt på højde med Pixar, men de synes dog ofte at vælge lidt mere "gakkede" historier og verdener, end Pixar gør.

I filmen "Sådan træner du din drage" befinder vi os i vikingetiden, på øen Bersærk, hvor vikingerne i generationer har boet og kæmpet mod dragerne, der tager deres får. Drengen Hikke er dog ikke meget af en dragedræber. Han er lille og splejset. Men en aften rammer han ved et tilfælde den mest frygtede af dragerne, natskyggedragen. Han finder den senere i en dal, hvorfra den ikke kan flyve væk på grund af en skade på halen, og efter længere tid bliver de to venner.

Der er fuld fart på historien lige fra begyndelsen. Filmen har god humor og naturligvis en god morale om ikke at "skue hunden på hårene". De fjendebilleder, vi præsenteres for i livet, er ikke nødvendigvis – læs: sjældent – sande. Det beviser Hikke, da han får en drage som ven, og der er nogle fine scener, hvor vi kommer tæt på samspillet mellem de to og deres forsøg på at "finde hinanden" trods fjendebilleder.

Dragerne er – skønt de naturligvis kan spy ild – meget børnevenlige. Man kan godt se, at de to instruktører tidligere har lavet Disney-filmen "Lilo og Stich", for den måde, man har lavet dragernes ovale hoveder på, er fuldstændig ligesom rumvæsenet Stich. Det er nogle imødekommende og meget farverige drager, vi har med at gøre.

Sine steder kan "Sådan træner du din drage" næsten ligne Avatar for børn, først og fremmest i de flotte flyvescener.

Jeg kan kun anbefale filmen til en hyggelig eftermiddag med familien. Der er farver, fart og spænding – og god morale. Og ser de voksne filmen alene, så se den med de originale amerikanske stemmer (med bl.a. Gerard Butler, fra filmene "300" og Dear Frankie).




Andre temafilm

Drama, TEMA Julefilm, TEMA Serier, Filmstriben.dk
Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Adventure, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Dokumentar, TEMA Serier
Adventure, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Adventure, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Drama, Krimi, Romance, Thriller, TEMA Serier
Drama, Krimi, Thriller, TEMA Serier
Drama, Krimi, Thriller, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Krimi, Thriller, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film
Action, Drama, Thriller, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, TEMA Serier
Action, Drama, Thriller, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, TEMA Serier
Viser resultater 271 til 285 af 1064
Annoncer