Peter Plys - Nye eventyr i Hundredemeterskoven

Af: Thilde Moskjær Kofod
Peter Plys og hans venner oplever meget forskelligt i denne hyggelige film for de mindste. Det nostalgiske skær gør den også seværdig for voksne.

Når man som denne anmelder er vokset op med A. A. Milnes fine bøger om Peter Plys kan man indimellem godt blive lidt træt i betrækket over "disneyficeringen", som ikke rigtig formår at indfange bøgernes poesi. Dog er Peter Plys, Grislingen, Æsel og alle de andre nogle sejlivede dyr, der kan overleve det meste og stadig få os til at holde af dem.

Det seneste skud på Plys-stammen er "Peter Plys - Nye eventyr i Hundredemeterskoven". I modsætning til mange af de nyere film fokuseres her ikke udelukkende på én figur eller historie, men sideløbende følger vi flere forskellige handlingstråde. Først og fremmest er Peter Plys løbet tør for honning. Hans mave rumler, og trangen til en lille mundsmag af noget sødt fører ham vidt omkring. Samtidig tager alle dyrene affære, da de opdager, at Æsel igen har mistet sin hale, og de forsøger at finde noget, der kan agere hale for deres melankolske ven. Men så opdager de, at Jakob er blevet fanget af et forfærdeligt monster, kaldet Hr. Straks! De må derfor stå sammen for at fange dette monster, så de kan redde Jakob. Imens forsøger Tigerdyr på egen hånd at fange Hr. Straks, og som hjælper udser han sig Æsel, der skal være Tigerdyrs-dublet. Det hele ender naturligvis godt. Misforståelserne redes ud, Jakob kommer hjem, og Plys fornægter sin rumlende mave for at hjælpe en ven og vinder dermed en stor krukke honning.

"Peter Plys - Nye eventyr i Hundredemeterskoven" læner sig tæt op ad den allerførste film om Peter Plys, nemlig klassikeren "Peter Plys" fra 1977. Introen, hvor fortælleren præsenterer os for tøjdyrene i en filmet gennemgang af Jakobs værelse, inden vi går ind i tegnefilmen gennem bogen, er meget præcist mimet her. Desuden bruges både bogen, muligheden for at bladre i fortællingen, samt samspillet mellem dyrene og fortælleren i den nye film, såvel som i den gamle. Det virker godt og fint på historieniveauet samtidig med, at metareferencerne til både Milnes bøger og Disneys egen original sætter filmen i et varmt og nostalgisk skær, der gør filmen seværdig også for de voksne.

Men det er nu engang en børnefilm, særligt for mindre børn, da både figurerne og filmens længde passer bedst til aldersgruppen 3-7 år. Men lige for den målgruppe tænker jeg, at filmens mange handlingstråde må blive en anelse forvirrende. Som publikum kastes vi fra det ene til det andet, historierne er ikke forbundet indbyrdes, og de tilhørende moraler kommer derfor til at virke underligt påklistrede. Måske ville det have hjulpet, hvis "Peter Plys - Nye eventyr i Hundredemeterskoven" havde imiteret klassikeren "Peter Plys" endnu mere og lavet sine fortællinger som små, afsluttede kortfilm.

Det er dog altid hyggeligt at bruge en times tid med Peter Plys og hans venner, og denne film er et udmærket valg, hvis man ikke lige er så heldig at have bøgerne ved hånden.

---