Paradise (sæson 1) (serie)

Af: Christian Thomsen
”Paradise” ligner på overfladen en helt almindelig who-done-it thriller-serie, men den er meget mere end det, og den byder på mange overraskelser undervejs. Der bliver ikke spoilet noget i denne anmeldelse.

EN SLANGE I PARADIS 

Xavier Collins (Sterling K. Brown) er præsidentens nærmeste bodyguard og har gennem årene udviklet noget, der minder om et venskab med ham. En morgen, som ligner alle andre, banker han på døren til præsidentens (James Marsden) soveværelse, men ingen lukker op. Han finder den folkevalgte leder, Cal Bradford død på gulvet. Han lukker gerningsstedet ned, inden han indrapporterer dødsfaldet, for selv at få et overblik over spor og bevismateriale. Han finder ud af, at overvågningskameraerne har været koblet fra i nogle timer i løbet af natten, og flere andre ting er ikke, som de plejer.

Xavier bliver hurtigt selv den første mistænkte, da han var den sidste, der talte med præsidenten aftenen før, og han har adgang til hele huset og alarmsystemet.

Mere end et mordkomplot
”Paradise” begynder som mange andre serier, og mine tanker gled hen på Netflix-serien, ”The Night Agent”, da jeg var en halv time inde i serien. Første episode, ”Wildcat is Down” slutter dog med noget af en overraskelse, og fra da af ved man, at man har med en anden type serie at gøre. Hvad og hvordan skal ikke afsløres her, men for mig var det en god overraskelse og noget, der gjorde, at jeg ikke kunne vente med at se episode to.

Eksistentielle spørgsmål
Mordet på præsidenten er stadig omdrejningspunktet for plottet, men som historien udfolder sig, ser vi, at der er meget mere på spil end som så. Xavier er vores holdepunkt gennem serien, og ligesom han, bliver vi forbavsede, skuffede, vrede og frustrerede, efterhånden som venner og fjender viser sider, man ikke havde set før, og måske er der mere end én slange i Paradis.

Den spoiler, som jeg ikke afslører, gør det åbenlyst, at serien behandler store spørgsmål, og også jonglerer med etiske og moralske dilemmaer, som man kan få mange gode diskussioner og samtaler om.

Et lille mesterværk
Samtidig med, at efterforskningen fortsætter - og tager nogle drejninger, bliver forhistorien fortalt. Hver episode har flashbacks og nogle har længere afsnit end selve nutids-handlingen. Den fortællestruktur er ikke usædvanlig, men her udnyttes tricket til perfektion, og hver gang, der klippes til enten nutid eller datid, bliver man frustreret (på den gode måde!), fordi man lige var blevet fuldstændig grebet af handling og historie. Hver episode afslører selvfølgelig nye detaljer - store som små om situationen og samfundet, og ingen episode har spildtid. Det er fortalt skarpt og præcist, og som historien udspiller sig, ser man, at alle detaljer har betydning. Episode syv, ’The Day’ er en af de bedste serieepisoder jeg har set - måske nogensinde. Ja, store ord, men jeg var begejstret!

Serien kan ses på Disney+

---