Mufasa: Løvernes konge

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Nu kommer historien om, hvordan løvefamilien, vi kender fra Løvernes konge, blev til!

ANIMATIONSFILM MED "ÆGTE" DYR 

Denne film fortæller forhistorien til Løvernes konge, der som bekendt var en animationsfilm. Denne film er også animeret, men på en helt anden måde. Nu er figurerne ikke tegneseriefigurer, men skal ligne filmoptagelser af rigtige dyr.

Plottet er, at den gamle Rafiki (filmenes shaman, der er en bavian) fortæller om den store løvekonge Mufasa til løveungen Kiara – datter af Simba og Nala. Simba er søn af Mufasa, så Kiara hører historien om sin bedstefar. Med i den grotte, hvor Rafiki fortæller, er de to klovnefigurer fra "Løvernes konge": surikaten Timon og vortesvinet Pumba. Fortællingen afbrydes undertiden af episoder i grotten, hvor Timon og Pumba prøver at bringe lidt sjov ind i den ret dystre stemning. Vi får undervejs også fortællingen om forelskelsen mellem Mufasa og Kiaras kommende bedstemor.

Voldsom film
Filmen frarådes børn under 7 år, og den grænse kan virke lavt sat. Der er en del voldsomme kampscener og farlige situationer med næsten-druknedød, fald fra høje klipper osv. Måske gør det også et større indtryk på de små, når dyrene ligner virkelige dyr, så det er sværere at tænke, at det jo bare er en tegneserie.

Samme univers som den første film
På mange måder er den som den første film med en del indlagte sange, storslåede scener med masser af dyr og en del action. Derimod, synes jeg, at det sjove er noget nedtonet. Timon og Pumba er så tydeligt bare pauseklovne, at det i hvert fald ikke fanger mig nær så meget, som deres charmerende deltagelse i alle løjerne gjorde i den første film.

Temaerne er også de samme: livets kredsløb er det afgørende, de afdøde lever videre i de kommende generationer og kan vejlede som en slags stjernebilleder på nattehimlen. De klassiske dyder er ligesom i den første film sammenhold og kærlighed og viljen til at gøre det godt for alle. Især samspillet mellem de to løveunger, der af forunderlige veje føres sammen og vokser op til at blive Mufasa og Scar indeholder noget af den let forståelige, men alligevel ret holdbare psykologi, der stort set altid følger denne slags film. Her med temaer som venskab, konkurrence, misundelse, selvopofrelse, had og hævn. Kombineret med en legende om et ”evigt land” – der så viser sig at være et ganske nutidigt savanneområde?

Charmen mangler
Jeg må indrømme, at jeg er skuffet. Det er, som om al charmen er væk. Dyrene ser ret livagtige ud, og så alligevel ... Og når Scar til sidst griner med sin typiske Scar-grimasse, bliver det animerede løvehoved mig alt for kunstigt. Længe leve AI og al dens magt til at lave illusioner – men jeg foretrækker altså det ”ægte” kunstige, frem for noget kunstigt, der skal ligne det ægte. Måske lidt inkonsekvent, da jeg er vild med dyrene i Jurassic Park… Men forskellen er nok, at de opfører sig som ægte dyr, ikke som mennesker i dyrekroppe. Men dette vil der givetvis være meget forskellige meninger om.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---