Meteora

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
En nonne og en munk forelsker sig i hinanden. De bor i hvert sit kloster i Meteora-bjergene, men finder måder at mødes. Filmen krydres med animationer i ikon-stil.

På de ufremkommelige sandstensklipper Meteora i Midtgrækenland, blev der i 1300-tallet bygget 24 ortodokse klostre. I dag er der otte tilbage, hvoraf seks kan besøges. De fungerer stadig som klostre - nogle for nonner og nogle for munke. Det er i denne fantastiske og smukke ramme, filmens historie foregår.

En nonne og en munk er forelskede i hinanden. De bor i hvert sit kloster på hver sin klippetop med et dybt svælg imellem. Men de finder måder at mødes. Filmen antyder deres længsel og fortvivlelse. Den antyder også samvittighedskvaler og forsøg på at kæmpe imod fristelsen og begæret. I et par scener stilles fortvivlelse op over for frihed, og spørgsmålet bliver, hvad de vil vælge. Et sted i filmen siges det, at der er tilgivelse for al synd undtagen fortvivlelse.

Uden nogen særlig sammenhæng med billedsiden citerer munken og nonnen i løbet af filmen Salme 23, der indledes med ordene: "Herren er min hyrde ..." - lidt ad gangen. Men det er egentlig ikke en forkyndende film. Vi møder en kristendom, der er præget af bod og frygt for helvede. Deres gudstjenesteform med lys og røgelse, hvor det kun er præsten, der synger, virker meget fremmedartet for en dansk lutheraner. Ligeså, at de kysser madonnabilleder og ikoner. Men det er ikke langt fra den nutidige græsk-ortodokse gudstjenesteform, vi som turister har oplevet.

Munken siger (om Gud): "Hvad er mennesket, at du gør så meget ud af os ... du sætter os på prøve hele tiden," og nonnen siger (til Gud): "Elsker du på samme måde som os?"

Den meget enkle fotografering suppleres på ret genial vis med enkle animationer, der er tegnet i gennemført ikon-stil. Meget flot og virkningsfuldt. En af sekvenserne er med i filmtraileren, hvor der slås nagler i Jesu hænder, så blodet sprøjter. Den sekvens foldes utroligt flot ud i filmen på en måde, der gav os associationer om nådens hav, der fører de to frelst ud fra en håbløs situation. Umiddelbart efter denne ikon-sekvens klippes der over til en nadver i kirken, hvor nonnen modtager vinen. Disse få minutter, er de eneste i filmen, som minder om evangelieforkyndelse.

Lydsporet er liturgisk sang, klokkeklang og "klokkeslag" på et bræt, lyde fra naturen samt stilhed. Det er en film med kun lidt tale. Filmtraileren giver et godt indtryk af stilen. Der er god tid til at reflektere undervejs. Man har fx tid til at følge en vild skildpadde, som på et tidspunkt - tilfældigvis siger instruktøren i et interview - forvilder sig ind i billedets nederste højre hjørne. Censuren skyldes nok et par nøgenscener, men også slagtning af en ged er ikke for børn.

Meteora" får 4 stjerner for de flotte billeder, der væves sammen til et filmisk digt, som er åben for fortolkninger. Det må nok betegnes som en smal film, hvor klosterets meditative stemning slår igennem i næsten alle scener.

---