• WE LIVE IN TIME nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • DE ELENDIGE (1998) udgår fra Netflix 31. maj

  • PARADISE Serie på Disney+

  • Mere end 500 af de anmeldte film kan ses på FILMSTRIBEN.DK fx MIN MORMORS MILLIONER

  • FREUD'S LAST SESSION nu på Viaplay udover filmstriben.dk og dvd

  • SIROCCO OG VINDENES VERDEN på dvd og filmstriben.dk

  • TEMA BIBELFILM fx Jesus - GUDS SØN - på DRTV

Tema

26.04.2022

Lykkeland sæson 2 (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Prisvindende norsk TV-serie om olieeventyrets radikale ændring af det norske samfund. I serien møder vi også dybe samtaler om livsværdier og troen på Gud.

OLIEEVENTYRET FORTSÆTTER 

Serien Lykkeland fik stor opmærksomhed i efteråret 2018, da den gennem otte episoder gav en intens skildring af den dramatiske begyndelse på olieeventyret i Stavanger i årene 1969 til 1972. Anden sæson af den prisvindende serie har olieudslippet på Bravo-platformen i 1977 og den fatale Alexander Kielland-ulykke i 1980 som ramme.

"Lykkeland" er en engagerende skildring af et stykke norsk samfundshistorie med vidtrækkende konsekvenser. Oliefundene blev startskuddet for velstanden, der nu tages som en selvfølge. Samtidig forstærkede olieeventyret den brydningstid, samfundet var inde i, også i forhold til holdninger og værdier.

Hovedpersonernes livsrejser illustrerer, hvordan samfundsudviklingen både giver store muligheder og fører til krævende prioriteringer og valg både privat og erhvervsmæssigt. Ikke mindst viser dette sig hos den talentfulde økonom Anna (Anne Regine Ellingsæter), som tager springet fra gården i Dirdal til oliedirektoratet i Stavanger. Hun er i centrum af de politiske valg, så vi også forstår, at der var mange diskussioner. Christian (nu spillet af Paal Herman Ims) har mere gåpåmod og tager ansvar.

Dybe samtaler om værdier og gudstro
"Lykkeland" spejler et samfund med voksende mangfoldighed, både socialt, kulturelt og religiøst. Tidstypiske ændringer og spændinger i kristne miljøer står centralt. Serien giver også flere glimt af velstandsudviklingens skyggeside, så som Klondyke-stemningen på Ekofisk-feltet og fusk med timelisterne for at få tilstrækkeligt mandskab i arbejde.

Et interessant greb er kontrasten mellem olievirksomhedens ensidige fokus på profit og højt produktionstempo og frikirkepræstens ensidige forkyndelse om, at ulykkerne i Nordsøen kan være Guds straf over grådigheden. En forkyndelse, som dog nok var sjælden. Samtidig møder vi dybe samtaler om blandt andet værdier, gudstro, barnedåb/troendes dåb og bøn. Især Torils søn Marius er frimodig til at bede. Han er 7-10 år i denne sæson. Marius bliver mobbet i skolen, og han bliver spurgt: "Hvad gør du så?" - "Jeg beder til Gud og tæller til ti."

De to sidste episoder i denne sæson handler om den katastrofale ulykke på hotelplatformen Alexander Kielland, hvor mere end 100 mennesker mistede livet.

Kan ses på DRTV indtil 31/12 2025.

Teksten er en omskrivning af anmeldelse af Lars Dahle på Snakk om tro.




Andre temafilm

Adventure, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Dokumentar, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Serier
Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA 11. september
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA 11. september, Filmstriben.dk
Adventure, Animation, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk
Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Action, Biografi/baseret på virkelig historie, Thriller, TEMA 11. september
Komedie, Romance, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Danske film
Drama, Krimi, Thriller, TEMA Serier
Annoncer