• ORIGIN nu på Viaplay udover filmstriben.dk og dvd

  • FOR FULD MUSIK nu på dvd udover i biografen

  • FØR MØRKET nu på VOD, fx Blockbuster.dk

  • Den kristne film INFIDEL TV2 | 17-08-25 | kl. 02.05

  • BLIV FILMANMELDER FOR FILM&TRO se mere

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til den danske thriller VEJEN HJEM

Tema

07.12.2024

Jomfru Maria

Af: Carsten Riis Jensen
Ubibelsk, kunstnerisk film om Maria, som mere ligner et forsøg på at bortforklare end at kaste lys på juleevangeliet.

UBIBELSK, MØRK, MYSTISK OG DYSTER 

Der kan ikke siges meget godt om denne film. Blandt producenterne er Joel Osteen, en af USA’s mest kndte vranglærende prædikanter, som er kendt for at gå i en stor bue udenom Bibelen i sin ”forkyndelse”. Udover, at ”Jomfru Maria”/”Mary” er flot filmet, så er det en af de mest ligegyldige ”bibelfilm”, jeg nogensinde har set. Hvis du holdt af filmen Noa, med Russel Crowe i hovedrollen, så kan det sagtens være, at denne film vil være noget for dig, men ønsker du en film, som uddyber og kaster lys over juleevangeliet, så hold dig langt væk fra den.

Langt fra Bibelen
Stilistisk er det som at se renæssancemalerier af de bibelske begivenheder. Kulisser og tøj ligner noget fra renæssancen. Der er taget enorme friheder i forhold til det bibelske materiale: I denne film er det ikke kun Jesus, men også Maria, der er overnaturligt undfanget. Hun er resultatet af guddommelig indgriben. Josef er ikke tømrer, men arbejder i et stenbrud. Igennem flere år af sin ungdom arbejder Maria som ”nonne” i et tempel, som kong Herodes har bygget – og det er her, i templet, at hun møder en blåklædt ånd, som fortæller hende, at hun skal blive gravid. Da folk opdager, at Maria er gravid, flygter ikke kun Josef og Maria, men også Marias mor til Betlehem. Og i Betlehem, hvor der – som bekendt – ikke er plads til dem, skyldes det i denne film ikke folketællingen, men at folk simpelthen er til stede i byen, fordi de har hørt, at der skal fødes i frelser dér.

Det er en mørk, mystisk, dyster, ubibelsk og på ingen måde familievenlig film om Maria og Jesu fødsel. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle en masse godt om ”Jomfru Maria”, men det er simpelthen spild af tid at se den. Så se hellere tegnefilmen Stjernen eller juleafsnittene af streamingserien The Chosen eller den ganske udmærkede Vejen til Betlehem.

Kan ses på Netflix.




Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film
Drama, Krimi, TEMA Serier
Drama, Romance, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Komedie, TEMA Serier
Alle anmeldelser, Drama, Krimi, Thriller, TEMA Serier
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Drama, TEMA Bibelfilm
Adventure, Drama, Familiefilm, Komedie, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk
Drama, Krimi, TEMA Serier
Drama, Thriller, TEMA Serier
Drama, Romance, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul, TEMA Julefilm, TEMA Kristne film
Adventure, Komedie, Romance, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Viser resultater 931 til 945 af 1074
Annoncer