• WE LIVE IN TIME nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • DE ELENDIGE (1998) udgår fra Netflix 31. maj

  • PARADISE Serie på Disney+

  • Mere end 500 af de anmeldte film kan ses på FILMSTRIBEN.DK fx MIN MORMORS MILLIONER

  • FREUD'S LAST SESSION nu på Viaplay udover filmstriben.dk og dvd

  • SIROCCO OG VINDENES VERDEN på dvd og filmstriben.dk

  • TEMA BIBELFILM fx Jesus - GUDS SØN - på DRTV

Tema

26.09.2023

John Wick: Chapter 4

Af: Christian Riis Jensen
Kan fjerde kapitel i historien om John Wick holde samme niveau som de tre første i serien? En kunstnerisk flot film med fænomenale kampscener.

CHARME, SORT JAKKESÆT OG LÆKKERT HÅR

Verdens farligste ex-lejesoldat, John Wick, AKA "Baba Yaga" (The Boogeyman), er tilbage i det foreløbigt sidste kapitel af filmserien med samme navn. I John Wick 3: Parabellum blev han ekskommunikeret fra hele underverdenen af "The High Table", og nu må han endnu en gang kæmpe for sit liv; kun med hjælp fra dem, der vover at sætte deres eget og deres nærmestes liv på spil. Denne gang bliver der absolut ikke sparet på nogen som helst parametre i indsatsen for at få elimineret John Wick, og det involverer rekrutteringen af hans gamle venner og kollegaer.

Historie og karakterer
Hverken historien eller dialogen mellem karakterer er værd at hæfte sig alt for meget ved, men den er heller ikke decideret ringe. Vi har ikke at gøre med en særligt kompliceret rød tråd, men filmen belønner løbende de fans, der husker flest detaljer fra forgængerne. Mange af pointerne i dialogen er skjult mellem linjerne og i det "usagte", så hvis ikke man har set de forrige tre film, kan det formentlig virke temmelig forvirrende.

Introduktionen af karakteren Caine, som foruden at være blind også er John Wicks gamle kollega, var særligt med til at sætte ild under handlingen. Interaktioner mellem hovedkaraktererne blev mere anspændt, jorden under flere karakterudviklinger blev gødet, og et element af usikkerhed og spænding blev tilføjet til kampscenerne. Alt sammen takket være fremragende skuespil af Donnie Yen.

Kunstnerisk massemord
Kampscenerne i "John Wick: Chapter 4" er fænomenale. Det er yderst velproduceret kvalitetsaction, når John Wick går i kamp mod flere dusin håndlangere eller andre, der er mindst lige så farlige som ham selv. Kampscenerne er faktisk ofte nærmere sekvenser på op imod 10 minutters længde. Der er tydeligvis blevet lagt ufatteligt meget arbejde bag synkronisering og timing af al slags koreografi i hvert eneste øjeblik. Unikke kameravinkler, skiftende typer våben og modstandere, omgivelserne og makabert nok også de kreative drabsmetoder, er hver især elementer, der er med til at gøre de lange kampsekvenser til en kæmpe fornøjelse.

Hver John Wick-film overgår den forriges kvalitet af filmproduktion, men især også i antallet af dødsfald. Det er ikke alle, der vil få lige meget ud af at se "John Wick: Chapter 4" - eller nogen af dens forgængere, for den sags skyld. Hvor nogen vil kunne se underholdningsværdien i det kunstneriske farvespil, de skæve kameravinkler, den intense baggrundsmusik eller den mesterlige kampkoreografi, så vil der helt klart være andre, som ikke ser andet end grotesk og meningsløs vold.

Filmen er kommet på blu-ray.




Andre temafilm

Action, Drama, Thriller, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, TEMA Serier
Action, Drama, Thriller, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, TEMA Serier
Dokumentar, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Animation, Familiefilm, Komedie, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Sportsfilm
Action, Drama, TEMA Sportsfilm, Filmstriben.dk
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2016
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, Affirm films, TEMA Kristne film, Top 10 2008
Drama, Komedie, Krimi, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Krimi, Thriller, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film
Animation, Dokumentar, TEMA Danske film
Viser resultater 286 til 300 af 1067
Annoncer