Bispebjergs hemmelighed (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Da jøderne i oktober 1943 skulle fængsles, hjalp personale ved Københavns hospitaler mere end 2000 på flugt. I denne dramdokumentar fortæller efterkommere til sygeplejersker og læger om det.

AT HJÆLPE MED LIVET SOM INDSATS 

Begivenhederne på Bispebjerg Hospital i forbindelse med jødernes flugt til Sverige i oktober 1943 er altid blevet fortalt i Natasja Krones familie. I en todelt dramadokumentar forsøger hun at afdække baggrunden. Et skøn siger, at omkring 2.000 jøder blev hjulpet til Sverige af læger og sygeplejersker ansat på københavnske hospitaler – især Bispebjerg Hospital. Det er en ret stor del af de 7.742, der blev hjulpet til flugt over Øresund i efteråret 1943. Som den nysgerrige journalist taler Natasja Krone med en række personer, der har hver deres vinkel. Et par af dem er historikere med speciale i modstandskampen, men ellers er det mennesker, der er i familie med de direkte involverede. Det er der kommet et spændende resultat ud af.

Tæt på personerne
Der fokuseres på personalet på hospitalerne. Jøderne ser vi kun i glimt, og der gøres ikke noget forsøg på at forklare deres behov for hjælp. Det forudsættes, at den del af historien er velkendt. Ved at fokusere på familiemedlemmer til hjælperne kommer vi tæt på de centrale personer i den store operation. De dramatiserede indslag understreger det mod og den omsorg, indsatsen har krævet af de enkelte medvirkende. De kendte til risikoen for tortur og henrettelse, men gik alligevel i gang med opgaven, og flere af dem betalte den højeste pris. Operationen blev gennemført af en gruppe centralt placerede læger og sygeplejersker, men rigtig mange havde mindre opgaver. For eksempel blev op mod 200 jøder på et tidspunkt gemt i de lejligheder, sygeplejerskerne boede i.

Godt at vide
Fakta og dramatisering er klippet godt sammen, og dramatiseringerne fungerer udmærket. Autentiske personfotos bruges flittigt og effektfuldt. Man kan godt undre sig over, at skurkene på de autentiske fotos ligner skurke så lidt. I dramatiseringerne er vi til gengæld ikke i tvivl om, hvem der er skurkene. Dramatiseringerne udføres ikke af meget kendte skuespillere, men de medvirkende gør det, der er brug for i en dramadokumentar.

Vi har ikke mulighed for at vurdere, om de historiske oplysninger er korrekte i alle detaljer, men alt virker godt researchet og dokumenteret. De steder, hvor der er tale om erindringer uden kilder, fremgår det tydeligt. Det er livsbekræftende at lytte til fortællingen om, at helt almindelige mennesker træder hjælpende til, når der er brug for det. En af de interviewede trækker en tråd til vores aktuelle situation ved at sige, at vi jo også pludselig kan være på flugt, og så vil vi få brug for mennesker, der træder hjælpende til, også selvom deres eget liv kommer i fare ved det.

Kan ses på TV2 Play

---