• A MAN CALLED OTTO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • JESUS - GUDS SØN II (serie) på DR2 og DRTV

  • THE GOOD LIE nu på Prime Video udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • BEGYNDELSER nu på dvd og blu-ray udover i biografen

  • 10 FORSLAG TIL PÅSKEFILM bl.a. RISEN og DE TI BUD

  • Forslag til PÅSKEFILM fx NARNIA: LØVEN, HEKSEN OG GARDEROBESKABET

  • KRISTNE FILM PÅ NETFLIX nu OVERCOMER

  • TEMA FAMILIEFILM fx ZOOTROPOLIS 2 - på Disney+, dvd og blu-ray

Tema

27.08.2022

Bamse

Af: Carsten Riis Jensen
Biografisk film om den danske sanger Flemming Bamse Jørgensen, som fokuserer på det problematiske forhold til faren. En fin film, der giver en påmindelse om behovet for at blive set, elsket og anerkendt.

I SKYGGEN AF FAR 

Vi hepper på barndommens helte
Flemming og Bamses Venner var en del af mit lydbillede i 1980'erne, sammen med Gnags, Shu-Bi-Dua og andre primært amerikanske sangere. Jeg husker især Bamses Venner fra da de vandt Dansk Melodigrandprix i 1980, og da Flemming spillede en afgørende birolle i julekalenderen Brødrene Mortensens Jul i 1998.

Måske var det derfor - fordi Flemming Bamse Jørgensen var en del af mit lydbillede – at jeg faktisk blev rørt flere gange i løbet af filmen. Fordi vi hepper på vores (barndoms) helte. Fordi filmene om vores barndoms helte danner en eksplosion af minder i hovedet på os.

Men jeg blev også rørt fordi filmen, som så mange andre biografiske film, fulgte et bestemt tema, nemlig forholdet mellem far og søn og behovet for at blive set, elsket og anerkendt.

Faderforholdet
I små flashbacks føres vi tilbage til 1950'erne, hvor Flemming af sin far bliver kørt tilbage til, hvor han stammer fra: Fattigkvarteret i Randers. Flemming blev nemlig adopteret fra et børnehjem, af en far som primært ønskede sig en efterfølger som direktør for et firma. Ikke en søn, som sådan, men en efterfølger. Dét forhold præger Flemmings barndom, og da han som ung begynder at spille "børnemusik", som faren kalder det, går forholdet rigtig skævt. Men det er klart, hele filmen igennem, at det er netop faderforholdet, der former Flemmings liv på mange måder, også i forholdet til Flemmings egne to børn.

Det står stjerneklart helt i slutningen af filmen, da vi ser den "rigtige" Flemming, fra en koncertoptagelse, synge den selvbiografiske sang Jeg følger mit hjerte, hvor han bl.a. synger "Fatter fatted' aldrig, at jeg aldrig fik et job. Han håbed' til det sidste, at musikken holdt' op. Først da han lå for døden, det var dagen før. Sagde han det, jeg håbed' på: Jeg er stolt af de,t du gør."

Det er som sagt minderigt at se og høre Flemming Bamse Jørgensens sange, og jeg må sige, at Anders W. Berthelsen gør det supergodt i rollen. Der er virkelig lagt mange timer i at betragte, lære af og efterligne Flemming, og så gør det naturligvis også meget, at Anders tog ganske mange kilo på op til indspilningen.

Jysk film
Helt generelt er "Bamse" en fin film. Det er ikke en stor film, men en ganske jævn jysk film. Og det kan jeg rigtig godt li'. En fin, jysk film om en af danskpoppens helte fra 1980'erne, som har en påmindelse om vigtigheden af at blive set, elsket og anerkendt af sine forældre.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.




Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film
Drama, Krimi, Thriller, TEMA Serier
Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig
Adventure, Animation, Familiefilm, Komedie, TEMA Familiefilm A/7 år
Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Adventure, Drama, TEMA Danske film
Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Dokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Danske film
Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Drama, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år
Annoncer