• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Westworld sæson 1 (serie)

En super forlystelsespark, hvor alt er som i Wild West – og du må skyde og voldtage folk, som du har lyst til! Det er lokkemaden for gæsterne, der betaler dyrt for at få en oplevelse. Men virkeligheden er langt større end det.

ActionScience fictionThrillerWesternTEMA Serier
Produktionsår: 2016
Varighed: 450 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Jonathan NolanLisa Joy,
Medvirkende: Evan Rachel WoodThandie NewtonEd HarrisAnthony Hopkins,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 14.03.2017



VIRKELIGHED I FLERE LAG

Vi er i en ikke fjern fremtid, hvor en gigantisk forlystelsespark er blevet til virkelighed. Westworld er en kunstig verden, hvor man tilsyneladende havner midt i det vaskeægte Wild West med byer, prærie, cowboys, indianere, bordeller og sheriffer. "Tilsyneladende" skal forstås meget konkret: de fysiske forhold er absolut naturtro, og det er Westworlds egen befolkning også. De er robotter, men ser ud og opfører sig ekstremt meget som ægte mennesker. De er til for at betjene alle de betalende gæster, der kommer for at prøve det vilde vesten. Det er vildt dyrt – men også vildt på alle andre måder. Man kan føre fornuftige samtaler med robotterne, have sex med dem, spille kort med dem eller have skuddueller med dem. De og deres våben er konstrueret således, at de ikke kan gøre gæsterne noget, og pigerne siger altid "ja", medmindre gæsten foretrækker dem, der skal voldtages. Så her kan mange vilde drømme leves ud. En sådan forlystelsespark kræver naturligvis en gigantisk "undergrund" af teknik og personale. Serien skifter mellem scener fra parken og undergrunden.

Mere end en western
Filmen indeholder lidt af det, gæsterne betaler for at få. Men hvis du mest længes efter at se en god gammel western, så vælg noget andet at se. For langt det meste af tiden fokuseres på de dybere lag. Robotter og gæster vinder mere og mere karakter, jo længere vi kender dem, ligesom undergrunden og dens ledelse også træder tydeligere og tydeligere frem. Det er alle disse lag, der væver sig ind og ud mellem hinanden, der gør serien så fængslende. Da robotterne ofte "dør", restaureres de og vender tilbage til deres job igen. Tidsbegrebet er ikke til stede for dem. De begynder forfra hele tiden, idet deres hukommelse slettes for alle minder. Derfor springer serien også ofte i tiden, hvilket kan være lidt forvirrende.

Hvad er et menneske?
Dybest set hvirvles vi ind i nogle meget eksistentielle betragtninger. Hvad er det, der adskiller mennesket fra robotten og for den sags skyld også dyrene? Er menneskets evne til at huske og til at have moral, få dårlig samvittighed osv. menneskets positive særkende, eller er det en forbandelse, evolutionen har udviklet i os? Tilhører herskerpositionen på jorden i fremtiden de robotter, der kan bevare deres minder, men ikke er underlagt moralske begrænsninger? Findes Gud, eller gør han ikke? Hvad ville de geniale/skøre opfindere af disse robotter og deres verden egentlig? Var det bare en pengemaskine, der sælger underholdning – eller var det noget langt større og dybere? Har robotter og mennesker egentlig en fri vilje, eller er alt bare noget, der er lagt ind i os, så det former vores uundgåelige skæbne?

Et måske lidt mindre verdensomspændende, men alligevel meget spændende eksistentielt tema, der dukker op mange gange, er spørgsmålet om, hvad gæsterne egentlig får ud af at tage til Westworld. Selvfølgelig får de drenge- og pigedrømme om slagsmål, sex og drab udlevet, men måske får de noget mere. Måske får de derigennem kontakt med deres dybere lag og finder ud af, hvem de egentlig er?

Super serie
Dette er en af HBOs mest award-vindende serier og den serie, der i første sæson har haft flest seere – hvilket siger ikke så lidt. Den er stærk mht. skuespillere, plot, musik og filmteknik. Dens hovedkarakterer (både "mennesker" og "robotter") modelleres på mange spændende måder, og der er stor variation i dem. To meget fremtrædende kvindelige robotter spilles af Evan Rachel Wood og Thandie Newton, mens to af de mandlige menneskelige hovedroller udføres af Anthony Hopkins og Ed Harris.

Der er umådelig lidt sex og vold i den, hvis man går efter den banale oplevelse, som dette univers kunne have leveret. Til gengæld er der rigtig meget psykologi og filosofi på den spændende og nervepirrende måde. Mange små og store plots anes og eksploderer engang imellem, så man får en aha-oplevelse. Serien kan anbefales som super underholdning og hvem ved, kære gæst, måske begynder du også at tænke lidt eksistentielt om dig selv og den verden, du lever i?



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Emil, 14-03-17 16:06:
Det må vist være en slåfejl når du skriver at der er 'lidt' sex og vold i serien. Der er tværtimod ekstremt meget. Ellers er jeg helt enig at det er en fantastisk serie og der er meget til eftertanke.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Film og sex
Filmbrug, TEMA Film og sex
Drama, TEMA Danske film
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Danske film
Drama, TEMA Bibelfilm
Adventure, Komedie, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Drama, TEMA Danske film
Drama, Top 100 2011, TEMA Danske film
Dokumentar, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Viser resultater 46 til 60 af 1005
Annoncer