• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Tema

The Magnificent Seven

Genindspilningen af "Syv mænd sejrer" lever ikke helt op til sin forgænger. Dog er skuespil og actionscener helt i top med Denzel Washington og Ethan Hawke og fem andre, der i bedste western-stil forsvarer en nybyggerby.

ActionWestern
Produktionsår: 2016
Varighed: 132 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Antoine Fuqua,
Medvirkende: Denzel WashingtonChris PrattEthan HawkeHalley Bennett,
Stikord:
 Mord,










Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 26.09.2016



SYV MÆND SEJRER IGEN

Forventningerne var rimeligt høje, da jeg gik i biografen for at se en genindspilning af min yndlings-western Syv mænd sejrer. Med Denzel Washington i hovedrollen kunne det ikke gå helt galt. Det gjorde det heller ikke, men oplevelsen var alligevel lidt skuffende. Der er ikke noget i vejen med kulisserne, fotograferingen, lydsporet, plottet og actionscenerne. Alt det er i top. Skuespillet fungerer også fint. Alligevel er flere scener underligt uklare. Mange replikker virker kunstige. Fortællingen hænger ikke helt sammen. Ofte mangler vi baggrunden for de valg, der bliver taget. Morsomme scener og replikker halter i timingen. Manuskript og instruktion er kort sagt ikke skåret skarpt nok til.

Kender man ikke "Syv mænd sejrer" fra 1960 vil disse negative bemærkninger måske opleves som uretfærdige. Men en genindspilning skal kunne tåle en sammenligning med forlægget. Når man genindspiller en klassiker, er det naturligt at sammenligne de to film. Desværre vil "The Magnificent Seven" ikke klare lige så mange gensyn som "Syv mænd sejrer". (Her skal måske lige bemærkes, at "Syv mænd sejrer" også var en genindspilning, nemlig af den japanske De syv samuraier fra 1954, som jeg ikke har set.)

Kamp mod overmagten
Filmen handler om syv mænd, der stiller op og forsvarer en lille nybyggerby, hvor de ærlige og hårdtarbejdende, jævne folk tyranniseres og udbyttes af den onde Bartholomew Bogue (Peter Sarsgaard) og hans hær af banditter. Det er et meget brugt plot både i westerns og andre genrer. De syv mænd er præget af særheder og i flere tilfælde en anløben moral. Men de stiller op for den svage imod den onde overmagt. De syv vidt forskellige personligheder skildres eminent i "Syv mænd sejrer". I genindspilningen står flere af dem desværre noget uklare. Tydeligst står skarpskytten Goodnight Robicheus (Ethan Hawke), der fremtræder troværdigt med alle sine knuder.

Retfærdighed eller hævn
Den unge Emma Cullen (Haley Bennett) bliver enke i åbningsscenen, fordi hendes ægtefælle brutalt myrdes. Hun henvender sig til Sam Chrisolm (Denzel Washington) for at få hjælp til at kæmpe mod forbryderne. Hun giver ham en taske med alt, hvad hun ejer, for at få ham til at stille op for den underkuede by. Han har fået mange tilbud om betaling for hjælp mod lovløse, men aldrig før har nogen tilbudt ham alt. Det er formodentlig det, der overbeviser ham om, at han skal gå ind i den umulige opgave. Han spørger, om Emma ønsker retfærdighed, eller hun søger hævn. "Kan jeg ikke få retfærdighed, vil jeg nøjes med hævnen," lyder hendes svar.

Kirken står centralt
Kirkebygningen står centralt i byen. Selve bygningen udnyttes symbolsk, men indbyggernes kristne tro skildres også i flere scener undervejs. Den fjerde stjerne har jeg givet filmen på grund af den sobre skildring af præsten og af flere af de medvirkendes kristne tro. Det er uvant at se troen skildret som en naturlig og positiv del af livet. Filmen sætter fokus på vigtige emner som tilgivelse og hævn, men også på berettigelsen af kamp for retfærdighed.

Der er ingen sex, men meget skyderi. Både onde og gode dør på stribe, men døden udpensles ikke i blodige nærbilleder, så censuren på 11 år virker rimelig.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.3 af 6. 6 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Film og sex
Filmbrug, TEMA Film og sex
Drama, TEMA Danske film
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Danske film
Drama, TEMA Bibelfilm
Adventure, Komedie, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Drama, TEMA Danske film
Drama, Top 100 2011, TEMA Danske film
Dokumentar, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Viser resultater 46 til 60 af 1008
Annoncer