• SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

The Angel Doll

Drengene Jerry og Withey er gode venner. Witheys lillesøster er polioramt, moren er arbejdsløs og alkoholiker. Withey læser "Den mindste engel" for sin søster.

DramaFamiliefilmTEMA Familiefilm jul
Produktionsår: 2002
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Alexander Johnston,
Medvirkende: Betsy BrantleyBeatrice BushPat HingleGil Johnson,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Anette Hedager Nielsen - 07.12.2010



Det er sjældent, jeg kniber en tåre, når jeg ser film, men det var tæt på flere gange i "The Angel Doll". De 11-årige drenge, Jerry og Withey, bliver gode venner. De leger sammen og finder på små skarnsstreger. Drengene hygger sig sammen, lidt ligesom i begyndelsen af The Little Traitor.

Jerry er vokset op i en middelklassefamilie i North Carolina. De beder bordbøn, og faren "vælger" ikke at bande, som moren forklarer. Senere, da vi ser lidt af et julespil, fremgår det, at de kommer i en metodistmenighed. Withey bor med sin alenemor og sin polioramte lillesøster Sandy. Withey er på nogle måder "faren" i huset, da moren kigger dybt i flasken. Withey vil rigtig gerne glæde Sandy, og han læser den samme historie om Den mindste engel igen og igen. Sandy har mange engle på væggen i værelset, for hun elsker engle og spørger også sin mor, om hun selv bliver en engel.

Jerry og Withey deler en avisrute og slutter hver dag af med, at den der bliver hurtigst færdig, skal have en cola af den anden. Withey får den ide, at Sandy i julegave skal have en dukke-engel. Men det er svært at finde én. Endelig finder han den rigtige og tager sine opsparede avispenge med, men uheldigvis taber han dem. Jerry hjælper ham med at lede efter pengene, og så skal der ikke afsløres mere.

Det er en film, der viser næstekærlighed i praksis. Der er spejderhjælpen, der deler naturalier ud; der er Jerrys mor, der går på et vigtigt besøg; der er Jerry, der uden at sige noget til andre, ofrer sine sparepenge. Og tro ikke, at Witheys mor bliver lykkeligt gift, at Jerry får sin meget ønskede "mærkevare"-cykel, og at Sandy bliver mirakuløst helbredt. Det er nemlig en film, der er baseret på Jerry Bledsoes bog om sit eget liv.

Vi får et indblik i den angst, det skabte hos folk, da polioepidemien i 50'erne brød ud i Amerika. Vi ser, at en familie med en polioramt kunne blive isoleret. Og vi får viden om selve den uhyggelige sygdom.

Det er en julefilm med meget stof til eftertanke. Sent i filmen stilles spørgsmålet: Hvad vil du give til Jesus? Svarene er forskellige.

Filmen er stille, fremadskridende og ikke speciel forudsigelig. Skuespilpræstationerne er jævne. Sidst i filmen ser vi lidt fra fortælleren Jerry Bledsoes liv som voksen. Det kan nemt blive én af de julefilm, der skal ses hvert år.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Komedie, Krimi, TEMA Serier
Action, Science fiction, Thriller, Western, TEMA Serier
Action, Science fiction, Thriller, TEMA Serier
Action, Science fiction, Thriller, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Anden verdenskrig
Drama, TEMA Kristne film
Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2009
Komedie, Romance, TEMA Julefilm
Drama, Thriller, TEMA Anden verdenskrig
Drama, Komedie, TEMA Sportsfilm, Top 10 2011
Adventure, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Dokumentar, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Viser resultater 976 til 990 af 1004
Annoncer