En film for hele familien. En actionfilm alle kan tåle at se. Og så oven i købet på dansk. Den første film om Tempelriddernes skat fra 2006 var en børnevenlig "far til fire"-agtig udgave af de voksnes Indiana Jones og "Tomb Raider". En flok børn finder ud af, at pagtens ark befinder sig i en rundkirke på Bornholm, og så finder de desuden ud af, at arken vogtes af de stadigt eksisterende tempelriddere. En højst usandsynlig historie, som dog fortælles på den familievenlige måde. Den første "Tempelriddernes skat" var faktisk okay, betragtet som børnevenlig eventyrfilm.
Det kan man ikke sige om 2'eren fra 2007 og heller ikke om den seneste, "Tempelriddernes skat III", fra 2008. Sidstnævnte er så tilpas uinteressant, at jeg var ved at falde i søvn i biografen. På den anden side skal man selvfølgelig også anmelde en film ud fra målgruppens synspunkt, og min søn var helt vild med den. Faktisk fandt han den så spændende, at han under det meste af filmen knugede min hånd af bare spænding. Det siger jo lidt om, hvor forskelligt vi opfatter filmene, og hvor lidt der skal til for at sætte ild til en lille drengs fantasi.
"Tempelriddernes skat III" tager os med til Malta. Baggrunden for historien findes i Bibelen - om apostlen Paulus, som led skibbrud på øen og blev bidt af en slange men overlevede. Der brygges videre på denne beretning, langt ud over dens bibelske forlæg. I filmen fortælles det således, at beboerne på øen skænkede Paulus en kongekrone med indfattede slanger på. Det viser sig, at tempelridderne har denne krone i deres varetægt, og den danske tempelridder Christian – som i 3'eren ikke længere spilles af Peter Gantzler – beslutter, at kronen skal gives tilbage til de oprindelige ejere, malteserordenen på Malta. Det viser sig imidlertid, at også andre ønsker at få fat på slangekronen. Det ender med, at de fire børn må jagte øen rundt for at finde kronen og forhindre, at den ene af børnene, Mathias, bliver ofret til maltesernes "jordgud".
Endnu engang har man altså valgt et tema med baggrund i Bibelen. I første film var det pagtens ark, i anden film den hellige gral og nu altså en (mytisk) slangekrone, som skulle have tilhørt Paulus. Man er som sådan ikke i tvivl om, at ideerne til filmene kommer fra de populære eventyrfilm om Indiana Jones. 3'eren kan med en vis ret siges at hente inspiration fra "Indiana Jones 2", hvor der er masser af menneskeofringer til hedenske guder.
Som sagt sad filmen lige i øjet på min søn. Den var næsten lidt for spændende for ham. Personligt synes jeg, filmen var både ligegyldig, langtrukken og helt håbløs, hvad dialogen angår. Film nummer 1 var tilpas interessant, hvorimod de to seneste virker ligegyldige og unødvendige. Jeg var på et tidspunkt ved at falde i søvn, simpelthen fordi klipning, handling osv. er ret søvndyssende, i hvert fald for en voksen. På sine steder virker actionsekvenserne lige så billigt produceret som nogle af scenerne i tv-julekalenderen Jesus og Josefine (uden sammenligning i øvrigt).
Men som introduktion til Indiana Jones-genren for børn virker filmen udmærket.