• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Little Children

Under forstadslivets kedsommelige overflade lurer begær og forbrydelser.

DramaKrimiRomanceFilmstriben.dkTEMA Film og sex
Produktionsår: 2006
Varighed: 130 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Todd Field,
Medvirkende: Kate WinsletPatrick WilsonJennifer ConnellyJackie Earle Haley,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Oline Bøndergaard Kobbersmed og Johan Schmidt Larsen - 29.06.2007



Kedsomheden har fået overtag i den unge Sarahs liv. Engang var hun ambitiøs litteraturstuderende. Nu er hun gift kvinde med den velstående Richard, der enten arbejder for meget eller besøger pornografiske internetsider. Sarah selv får hverdagen til at gå med at passe deres datter i selskab med andre forstadsfruer på legepladsen. Her udspiller hverdagen sig i nøje tilrettelagte rammer, hvor de uskrevne regler mellem kvinderne synes at lægge beslag på al spontanitet. Det eneste afvekslende i programmet er, hvem der bliver genstand for dagens sladder.

Sarah er her en outsider med sit frisind, sin fantasi og hang til skønlitteratur. Så da den hjemmegående husfar Brad dukker op med sin søn på legepladsen, bliver det en kærkommen flugtvej for Sarah. De to falder godt i hak – men også mere end det. Der er en gensidig tiltrækning, som de i første omgang forsøger at skjule over for sig selv og hinanden, men som senere fører til udlevelsen af en hed kærlighedsaffære.

Affæren får yderligere næring af, at både Brad og Sarah lever i ægteskaber, som er ved at sygne hen til praktiske foranstaltninger. Og fordi ensomheden og kedsomheden for længe har været deres følgesvende, bliver det svært for de to at modstå nærheden i det forbudte forhold.

Parallelt med fortællingen om Sarah og Brad følger vi historien om Ronnie, den løsladte pædofile, som vækker skræk i området. Han bor med sin mor May, der kærligt og bekymret forsøger at integrere ham i et normalt liv. En opgave, der virker så godt som umulig, da Ronnie må kæmpe med både ydre forhindringer og indre dæmoner. Filmen igennem har man en skummel mistanke om, at det kan gå galt igen, og at Ronnie hverken kan eller vil slippe sin fortid. Én af de største forhindringer er Larry, den pensionerede politibetjent, der ser det som sin opgave dagligt at chikanere den pædofile. Men langsomt afsløres det, at også Larry har sit at kæmpe med. Som filmen skrider frem, bliver det klart, at børnene i denne by ikke blot er udsat for fare fra en pædofil, men måske i endnu højere grad af deres barnlige og egoistiske forældres forsøg på at opfylde deres egoistiske behov på børnenes og ægtefællernes bekostning.

Filmen fletter de forskellige historier sammen til en større mosaik over forstadslivets barske realiteter. Rollerne er godt besat og historierne relevante, men på trods af det, så er det som om, den ikke trænger helt ind under huden. Måske skyldes det, at der er et par scener, vi hellere havde været foruden. Når filmen bliver hængende for længe ved billederne af onanerende mænd eller af det utro par i hed elskov, giver det os ikke nogen følelse af forbundethed med personerne – snarere tværtimod. De nævnte scener kunne fint blot være antydet, uden det ville gå ud over realismen.

Filmens instruktør, Todd Field, er tilsyneladende så optaget af at skildre barnlige voksnes ufuldkommenhed i et utilsløret billedsprog, at han (forhåbentlig) langt overskrider de fleste kristne menneskers grænser for sex og nøgenhed på film. For mange vil det være en chokerende oplevelse og forstyrrende for en ellers veldrejet og særdeles relevant film. For andre kan filmens billedside desværre være det brændstof, der sætter deres egne syndige seksuelle fantasier på overarbejde og dermed i kollisionskurs med det sjette bud. Af samme årsag, er det ikke film vi vil anbefale ret mange at se. Og hvis man vil se den, bør det ikke være alene, men sammen med andre, som er indstillet på at drøfte filmens mange væsentlige temaer, men samtidig holde disse sammen med Bibelens vejledning i relation til f.eks. kærlighed, erotik, pornografi, utroskab, afhængighed af pornografi.

Det er ikke helt tydeligt, hvad filmens budskab er. Hverken Brad eller Sarah er uskyldige i deres ægteskabers konflikter eller i den fremvoksende affære. Affæren fremstilles ikke som eneste vej frem, men som et valg, de to tager – mere eller mindre bevidst, mere eller mindre ansvarligt. Og muligheden for at slutte den, er hele tiden til stede. Derudover er der hele problematikken om, hvordan mennesker møder seksualforbrydere og om vanskeligheden ved at se sine egne forbrydelser i øjnene.

Måske ønsker Todd Field at minde os om, at vi alle er syndere med hver vore hemmelige forbrydelser, og at vi netop derfor har behov for, at andre møder os med hjælpsomhed, åbenhed og respekt, når vi ikke magter livet og dens mange udfordringer og fristelser. Og ikke mindst, at vi møder andre med den samme holdning, vi gerne vil have, at de møder os med?



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Action, Adventure, Drama, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Danske film
Action, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Top 10 2007
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Action, Drama, TEMA Bibelfilm
Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Bibelfilm
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Viser resultater 61 til 75 af 1005
Annoncer