• A WEEK AWAY en trosbaseret Netflix-film

  • A STREET CAT NAMED BOB nu på Netflix

  • LOVING nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • DEN GODE SPION nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • GODZILLA X KONG: THE NEW EMPIRE nu på dvd og blu-ray

  • FEM FEDE SOMMERFILM fx ONCE UPON A TIME ... IN HOLLYWOOD

  • TICKET TO PARADISE nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • GODZILLA MINUS ONE PÅ Netflix

Tema

Kysset

Bille Augusts film om et kompliceret og medlidende kærlighedsforhold er absolut seværdig og bevægende, men er samtidig lidt for velstrøget og kontrolleret.

DramaRomanceTEMA Danske film
Produktionsår: 2022
Varighed: 116 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Bille August,
Roman/manuskript: Stefan Zweig,
Medvirkende: Esben SmedDavid DencikRosalinde MynsterLars Mikkelsen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 01.03.2023



SAMMENSAT ROMANTISK DRAMA 

Jeg har et lidt ambivalent forhold til en af de mest succesrige danske filminstruktører gennem tiderne, Bille August. Han har efter flere anmelderes mening passeret sine bedste år, og jeg er tilbøjelig til at mene det samme. Men af og til er jeg i tvivl. For gad vide, om det bare handler om, at jeg selv var et lidt andet sted for 25 år siden og før det? Og at Bille August blot har fortsat med det, han altid har været god til - så at sige bevaret sin stil. Som en billedkunstner eller forfatter, der også kan løbe ind i publikums vigende begejstring med årene, selvom de stadig præsterer på samme høje niveau. Jeg tænkte igen på det, da jeg så hans nye film "Kysse"t.

Bille August præsterer endnu engang en fin, bevægende film om menneskelivets højt sammensatte og omskiftelige følelsesliv. Denne gang i et rent og skært romantisk drama.

Rigmændenes verden
Stærkt inspireret af én af den store østrigske forfatter Stefan Zweigs mange vidunderlige noveller og romaner, den meget lange novelle, eller snarere roman, Utålmodige hjerter. Filmen lægger ud med historien om den unge Anton Abildgaard, som kommer fra et beskedent hjem, men lykkes med at slippe ind i rigmændenes verden, i den fineste del af militæret, kavaleriet. Vi er tilbage i tiden lige før første verdenskrig. Ved et tilfældigt sammentræf kommer han i kontakt med en stenrig baron og ikke mindst dennes datter. Kontakten med datteren bliver fra starten af meget kompliceret, fordi hun er krøbling, med omtrent lammede ben, efter en hesteulykke.

At blive lukket ind i denne velhavende verden er umiddelbart et rent lykketræf for Anton. Men forholdet til datteren Edith, som meget snart gør sig forhåbninger om Anton, bliver meget vanskeligt. Hans følelser for hende er ikke ligefremme. Det, der er mest i spil, er medlidenhed. Men selv medlidenheden kan også dække over eller fremkalde dybere følelser.

Mangler kant og kraft
Jeg undlader at fortælle, hvor det hele lander, men landingen forstærker i den grad billedet af, hvad der kan komme i spil i et vanskeligt følelsesregister. Kærlighedens mange omveje.

Filmen er absolut seværdig, historien fænger, skuespillet er i top. Ikke mindst gør Lars Mikkelsen det fremragende som Ediths skrøbelige far. Men filmen blev ikke siddende længe i mig. Den forduftede omtrent ved udgangen af biografen. Det er, som om Bille August mangler noget ukontrolleret, som om han skulle give mere slip på det velstrøgne. Ligesom tilfældet også var med hans forrige film om Karen Blixen, Pagten, som i mangt og meget var seværdig, men alligevel manglede kant og bump og sugende kraft.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.3 af 6. 6 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Dokumentar, TEMA Biografiske film, TEMA Ved livets begyndelse
Film og folk, TEMA C. S. Lewis
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Drama, Thriller, TEMA Da Vinci, engle og dæmoner
Drama, Krimi, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dk
Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk
Adventure, Drama, Familiefilm, Science fiction, TEMA Familiefilm 11 år
Drama, TEMA Kristne film
Adventure, Drama, Romance, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2015
Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Nyheder, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Drama, TEMA Bibelfilm
Viser resultater 241 til 255 af 1017
Annoncer