• DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Tema

Hvor er Anne Frank

Where is Anne Frank

Under anden verdenskrig skrev den hollandske, jødiske teenager Anne Frank dagbog til sin fantasi-ven Kitty. I denne tegnefilm bliver Kitty levende og synlig i nutiden og fortæller træk fra dagbogen, hvor hun var usynligt til stede.

AnimationBiografi/baseret på virkelig historieFamiliefilmFilmstriben.dkTEMA Anden verdenskrigTEMA Familiefilm 11 år
Produktionsår: 2021
Varighed: 92 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Ari Folman,
Roman/manuskript: Anne Frank,
Medvirkende: Danske stemmer:Kristine Maren BoasNora Balck SørensenBenjamin Hasselflug,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 10.02.2023



ANNE FRANK TIL NUTIDEN 

Folkene i Anne Frank Fonds Basel havde et par ideer til en film, som skulle fortælle historien om Anne Frank på en måde, så nutidens store børn og juniorer kunne tage den til sig. Og så havde de en pose penge. De fik den gode tanke at henvende sig til den israelske instruktør Ari Folman, der tidligere blandt andet har lavet voksen-tegnefilmen Waltz with Bashir. Han sagde ja og begyndte at skrive manuskriptet til en tegnefilm, der både foregår i Anne Franks samtid og i nutiden. Det kom der en god film ud af. Den fik titlen "Hvor er Anne Frank".

Fra biperson til (næsten) hovedperson
Anne Franks dagbog er en af verdens mest læste bøger. Den har også mange gange før været baggrund for filmatiseringer. Ari Folman har fulgt Anne Franks dagbog tæt uden at genfortælle den, og så har han lavet den genistreg, at han har ladet Kitty være filmens egentlige fortæller. Kitty er et resultat af Annes levende fantasi. Hun var den pige, Anne, skrev til i dagbogen. Ari Folman indleder filmen med, at et lyn slår ned i Anne Franks Hus i Amsterdam og splintrer den montre, dagbogen ligger i. Det bevirker, at Kitty bliver "befriet" fra dagbogens sider - i første omgang usynlig. Senere bliver hun synlig i nutiden, men usynlig for alle andre end Anne i datiden.

Filmen er elegant i streg og animation, og en humor, der både kan være fin og kras, medvirker til underholdningen. Musikken fungerer godt, og historien hænger sammen. I begyndelsen skal man holde tungen lige i munden for at følge skiftene mellem datid og nutid, men det virker og giver mulighed for at servere en del pointer, der både rummer beske kommentarer til nutidens flygtningepolitik og ironisering over en misforstået ophøjelse af Anne Frank til at være en lokal turistmagnet.

En beretning, der skal fortælles igen
Holocaust ligger som en sort skygge bag hele filmen. Annes liv endte i Bergen-Belsen kort før afslutningen af anden verdenskrig. Hendes tur til og ophold i koncentrationslejren er med i filmen, men som antydninger. Anne var optaget af den græske mytologi, og døden i koncentrationslejrene skildres ved en metaforisk anvendelse af floden Styx.

Filmens målgruppe er - ifølge et interview med instruktøren - de 10-12-årige. Forhåbentlig vil mange af dem se filmen, for det er vigtigt, at hver ny generation møder holocaust på en måde, så de forstår, hvad mennesker er i stand til, når forholdene lægger sig til rette gennem et dæmonisk menneskesyn. Der er mange temaer til væsentlige samtaler, så forhåbentlig vil "Hvor er Anne Frank" finde sin plads i skolernes undervisning. Ud over den indlevede fortælling, hvor vi kommer så tæt på en pige, at vi nu kender hende ret godt, er der så mange antydninger og hints til aktuelle problemstillinger, at voksne også kan se den med udbytte.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig
Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Action, Drama, Thriller, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Komedie, Krimi, TEMA Serier
Action, Science fiction, Thriller, Western, TEMA Serier
Action, Science fiction, Thriller, TEMA Serier
Action, Science fiction, Thriller, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Anden verdenskrig
Drama, TEMA Kristne film
Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2009
Komedie, Romance, TEMA Julefilm
Drama, Thriller, TEMA Anden verdenskrig
Annoncer