• SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Heaven is for Real/Himlen findes virkelig

En filmatisering af bogen af samme navn - på dansk: Himlen findes virkelig - hvor en lille dreng pludselig befinder sig i himlen.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaAffirm filmsTEMA Familiefilm A/7 årTEMA Kristne film
Produktionsår: 2014
Varighed: 99 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Randall Wallace,
Medvirkende: Greg KinnearKelly ReillyThomas Haden ChurchConnor Corum,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 12.02.2015



VORES ELLER GUDS BILLEDER
Når jeg skal anmelde filmen "Heaven is for Real", så er jeg godt klar over, at den – ligesom filmen Noa – vil dele vandene. Jeg er også godt klar over, at filmen formentlig vil give dem, der ikke har læst bogen, lyst til at læse den.

Det er fint nok, når det gælder filmen "Noa". Men det er, efter min mening ikke fint, når det gælder filmen "Heaven is for Real". Hvorfor?

Fordi materialet i bogen er meget tvivlsomt. I bedste fald er materialet enten de billeder et barn på hovedpersonen Coltons alder kan have om evigheden eller de billeder, Gud rent faktisk vælger at give til en person på Coltons alder. Sidstnævnte forstået på den måde, at ligesom åbenbaringerne af evigheden i Johannes' Åbenbaring af Gud er "tilpasset" modtagerne, sådan kan Guds åbenbaring til bestemte personer i bestemte kulturer og bestemte aldre være tilpasset, så de indtryk og billeder personen ser og får, er forståelige for netop dén person. Det helt afgørende er derfor, om vore billeder af evigheden er vores egne, eller om de er Guds åbenbaring tilpasset vores forståelsesramme.

I slutningen af anmeldelsen er et par links til artikler, hvor bogen gennemgås kritisk.

Kort fortalt bygger "Heaven is for Real" på bogen af samme navn - på dansk Himlen findes virkelig - skrevet af præsten Todd Burpo, hvis søn, Colton, i en alder af 4 år, under en akut operation for sprængt blindtarm, pludselig har en nærdødsoplevelse og befinder sig i Himlen. Drengen overlever operationen og begynder så småt at fortælle sin familie om de ting, han oplevede i Himlen.

Bogen er i USA trykt i flere millioner eksemplarer og har også fået en vis udbredelse herhjemme, men den har været genstand for stor debat, da en del af Coltons syner eller "åbenbaringer" synes at stride mod Bibelens egne ord.

Hvad filmen angår, så er det sådan set en god oplevelse. Vi så den sammen som familie og var enige om, at det var en fin film. Ikke en stor film, ikke en man har lyst at se igen, men en god oplevelse at se som familie. Det skal siges, at både jeg og vores yngste søn har læst bogen, så vi diskuterede flere gange under filmen, og min søn kiggede flere gange på mig og sagde fx: "Der kan du se, far! Sådan ér der i Himlen!"

Filmen har en fin humor. Familien Burpo har sjove stunder sammen, hvor de fx sidder i bilen og skråler Queen's We Will Rock You. Og så hører de alle til den kirke, hvor faren, Todd Burpo, er deltidspræst. Jeg fik hurtigt det indtryk, at Todd som forkynder egentlig ikke havde så meget at sige til sin menighed. Det er klart, at der ikke er tid til længere prædikener i en film som "Heaven is for Real", men mit første indtryk af Todd som præst (i filmen) var, som man siger, at "her er der ikke rigtig noget at komme efter". Et andet indtryk fik jeg af Todd Burpo gennem læsning af bogen.

Efter at drengen Colton bliver meget alvorligt syg, bliver indlagt og har sit første besøg i Himlen, kommer der mere fart over handlingen. Der er ikke overladt meget til fantasien, hvad Coltons himmelrejser angår: Vi ser lys, vi ser engle, vi ser en åben port, vi ser Jesus (filmet fra brystet og nedefter, så man ikke ser et ansigt).

Jeg synes det er interessant, at man i filmen først og fremmest har fokus på faren, Todd. Fokus er hele tiden på ham, på hans reaktion på Coltons himmelrejser og især på, hvordan menigheden tager det, da Todd langsomt begynder at fortælle dem om drengens visioner og om hans egen tvivl på og forståelse af visionerne.

Jeg synes det er befriende, at det er Todd, der er fokus på. Det er igennem hans tvivl og hans reaktioner, at der først og fremmest fortælles en historie i filmen. Todds reaktion og endelige konklusion på sit barns oplevelser er netop, hvad filmen slutter med. Og her blev jeg faktisk noget ærgerlig, for jeg havde håbet på noget andet og mere:

Todd siger i sin prædiken: "Var Colton i Himlen? Ja, han var i den himmel, som Gud viste ham." Interessant svar, jævnfør hvad jeg skrev til at begynde med om, hvad det er for billeder af evigheden, Colton kan havde set. Og så tilføjer Todd: "Findes himlen virkelig? For hvis himlen er virkelig, så ville vi alle leve livet anderledes, ikke sandt? Og har vi ikke alle set himlen? Vi har set himlen i en nyfødt babys skrig, i en vens mod, en sygeplejerskers hånd, en mors og en fars kærlighed. Vi har allerede fået et glimt af himlen, men så ofte vælger vi alligevel hadets og frygtens helvede!"

Sådan slutter filmen, og man kan mene, hvad man vil, om validiteten af Coltons oplevelser, men hvor er det dog skuffende at slutte med en så dennesidig forståelse af himmel (og helvede): Himmel og helvede er noget, vi selv skaber i hverdagen, alt efter hvilke valg vi foretager os og hvilke handlinger, vi vælger at gøre.

Helt grundlæggende synes jeg, at "Heaven is for Real" er en udmærket lille film. Men jeg håber egentlig ikke, at den får seerne til at læse kildematerialet – bogen – i modsætning til, hvad jeg håber vedrørende filmen "Noa". Og så er jeg sådan grundlæggende skuffet over den slutning og konklusion, man vælger at give i filmen. Ærgerligt!

Links til artikler, som kritisk forholder sig til bogen Himlen findes virkelig:

http://www.desiringgod.org/interviews/how-real-is-the-book-heaven-is-for-real#full-audio

http://www.challies.com/book-reviews/heaven-is-for-real

http://thinking-christian.blogspot.dk/2011/12/book-review-heaven-is-for-real.html

http://www.equip.org/articles/heaven-real-heaven-real-really/#christian-books-3

Læs om filmens producer, Devon Franklin.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 6 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Vickie, 06-04-19 22:16:
Kære Carsten
Du skriver godt og velformuleret men jeg tror mere på Coltons “virkelige” oplevelse, og din søn som udtaler sig: "Der kan du se, far! Sådan ér der i Himlen!".
Det er fortalt, som det er oplevet af drengen,.
Dit er vel bare en tolkning/vurdering af drengens virkelighed.
Til slut, hvorfor iøvrigt ikke omfavne så smukt et budskab til os jordiske mennesker?
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Biografiske film, Top 10 2014
Drama, Top 10 2011, TEMA Kristne film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Drama, Krimi, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Action, Adventure, Drama, TEMA Serier
Action, Adventure, Drama, TEMA Serier
Action, Adventure, Drama, TEMA Serier
Drama, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Drama, Komedie, Romance, TEMA Julefilm
Viser resultater 901 til 915 af 1004
Annoncer