• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Greenleaf sæson 1 (serie)

En sort megakirke ledet af præstefamilien Greenleaf er rammen for en serie, hvor det ene fejltrin efter det andet skaber problemer i familien. Krydret med mange bibelcitater undervejs.

DramaTEMA Kristne filmTEMA Serier
Produktionsår: 2016
Varighed: 539 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 13 år
Instruktør: Craig Wright,
Medvirkende: Merle DandridgeKim HawthorneLamman RuckerOprah Winfrey,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 24.10.2018



EN BROGET PRÆSTEFAMILIE 

Vi følger tre generationer i den voldsomt velhavende, sorte præstefamilie Greenleaf, som bor under samme tag i et meget herskabeligt hus. Alle er på forskellig vis engagerede i kirken Calvary med mere end 4000 medlemmer. Familiens overhoved James Geenleaf kaldes biskop, da han også er overhoved for flere lignende kirker. Deres datter, alenemoren Grace Greenleaf, kommer efter 20 år tilbage til hjemmet og har sin teenagedatter Sophia med. Anledningen er begravelsen af Grace's søster Faith, der har begået selvmord.

Problemer hele vejen rundt
*
Ved middagsbordet lægger biskoppens svigerdatter Kerissa ud med spørgsmålet til Grace: Er du kristen? Grace har nemlig for 20 år siden været prædikant i Calvary. Kerissas mand, Jacob Greenleaf, er præst i kirken, men han er sin hustru utro - og hun ved det. James' hustru Mae stikker sin næse i alting. Hun prøver at glatte ud og løse konflikter, men er heller ikke bleg for at udstille andres fejl. Mae's bror Mac er advokat og rådgiver for biskoppen. Han har ansvar for at loven holdes, og han hjælper med kirkens regnskab, som nok ikke tåler dagens lys. Datteren Charity står for kirkens korarbejde, men er ikke på bølgelængde med korlederen. Hun og hendes mand Kevin er meget forelskede og håber på familieforøgelse. Dog er Kevin lidt fjern og ambivalent ved udsigten til at skulle være far. Så problemer er der nok af i den store Greenleaf-familie.

Grace har en stærk mistanke om, at hendes søster Faith's selvmord skyldtes, at hun ikke kunne blive ved med at leve med en hemmelighed om, at hun var blevet voldtaget af en person fra kirken. Og måske er flere teenagere blevet voldtaget. Grace beslutter sig for at blive hos sine forældre for at grave i årsagen til søsterens selvmord, og måske få den skyldige dømt. En meget farlig beslutning, for det kan splitte kirken fuldstændig.

Forkyndelsen halter
Der tages mange bibelcitater frem undervejs - også tit velvalgte. Men teologien er temmelig ulden og slet ikke konsekvent. Nogle gange er tonen konservativ og dømmende, man da James på et tidspunkt bliver spurgt, om han tror på helvede, kryber han udenom. Producenterne forsøger tilsyneladende at skildre en kirke med overvejende herlighedsteologi (kirken har blandt andet deres eget jetfly). Men hvor mange af den slags kirker har barnedåb - og ingen tv-transmissioner? Forkyndelsen lægger op til en kompromisløs efterfølgelse af Jesus, men samtidig er der flere eksempler på, at flere af personerne ikke lever efter det, de prædiker for andre.

Oprah Winfrey er co-executive producer på serien. Hun har følt det nødvendigt at præcisere, at hun har dyb respekt for den sorte kirke, som hun selv er vokset op i. Men det er ikke ligefrem respekt for kirken, der præger serien. Trods det sættes der flere gange fokus på forhold, som vi har godt af at spejle os i. Der er mange eksempler på, at fejltrin går ud over andre. Der er også eksempler på, at tilgivelse kan lade sig gøre, så man kan komme videre.

Ikke helt overbevisende
Det er ikke realistisk, at storfamilien Greenleaf har så overvældende mange problemer og fejltrin. Hovedpersonerne spiller godt, men en del af bipersonerne virker ret tamme og indimellem kiksede. Manuskriptet hænger udmærket sammen, omend man skal holde tungen lige i munden på grund af de mange bratte klip mellem sideløbende fortællinger. Der er også rigtig mange personer at holde styr på.

Det var spændende og forfriskende at opleve en anderledes kirke, som er meget langt fra en dansk folkekirkelig virkelighed. Vi blev mindet om, at det sommetider er så lidt, der skal til for at man kan falde i fristelse eller signalere et forkert indtryk til andre. Og sommetider kan konflikter og problemer overvindes med en udstrakt hånd.

Sæsonen består af 13 episoder. Den slutter med at lukke et par af seriens mange sideløbende konflikter, men samtidig åbnes nye, så spændingen bevares. Set på Netflix, hvor sæson 2 med 16 episoder allerede ligger, og sæson 3 med 16 episoder er på vej.

Kan ses på Netflix.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 7 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Action, Adventure, Drama, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Danske film
Action, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Top 10 2007
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Action, Drama, TEMA Bibelfilm
Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Bibelfilm
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Viser resultater 61 til 75 af 1005
Annoncer