• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Tema

Den største forbrydelse

Den største forbrytelsen

Det norske statspoliti arresterede i efteråret 1942 jøder fra hele landet. Den 26. november 1942 blev de sendt med skibet DS Donau til Tyskland og sendt videre til Auschwitz.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2020
Varighed: 121 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Eirik Svensson,
Medvirkende: Jakob OftebroNicolai Cleve BrochPia Halvorsen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 28.09.2021



ET KULSORT KAPITEL I NORGES HISTORIE 

Denne film er et led i Norges erkendelse af og opgør med deres andel i holocaust. Vi følger den jødiske familie Braude, der nogle årtier tidligere flygtede fra Litauen. I filmens første del lærer vi de enkelte medlemmer af familien at kende. Og vi får et indblik i kampen mellem den jødiske tradition og selvforståelse, som især præger forældrene, og et spirende ønske hos de unge om at slippe af med det jødiske stempel - også helt bogstaveligt i form af et stort rødt J stemplet i passet.

Det norske holocaust
Den 9. april kom krigen også til Norge, og vil følger det gradvist voksende pres på jøderne. Farens lille slagterbutik lukkes. Bokseklubben, hvor Charles (Jakob Oftebro) er champion, får valget mellem at lukke eller slutte sig til det nazistiske ungdomsarbejde. Jøderne begynder at flygte ud af landet - især til Sverige. Men mange bliver, for de kan ikke forestille sig, at englænderne vil finde sig i, hvad der foregår i Norge. Og de kan heller ikke forestille sig, hvor langt nazisterne vil gå.

I efteråret 1942 bliver alle jødiske mænd interneret i fangelejren Berg. Den 26. november 1942 er skibet DS Donau klar til at forlade Oslos Havn med kurs mod Tyskland. I en storstilet operation arresterer det norske statspoliti alle jødiske kvinder og børn og samler dem på kajen i Oslo, mens mændene i togvogne er på vej fra Berg. I alt forlod 529 jøder Oslo ombord på DS Donau. De endte i Auschwitz.

Det er set i andre film
Filmen bygger på Marte Michelets bog Den største forbrytelsen - Ofre og gjerningsmenn i det norske holocaust. Vi har en fornemmelse af, at manuskriptforfatterne har følt sig meget bundet af de historiske begivenheder. Handlingen føles lidt stiv og hæmmet. Skuespillerne gør det godt, scenografien er gennemført med høj kvalitet, lydsiden fungerer, og især i den første del engagerer fortællingen.

Mange af scenerne har vi set før i andre film om holocaust. Filmen kunne fint være afsluttet ved DS Donaus afsejling fra Oslo, for scenerne fra Auschwitz er der intet nyt ved. I stedet kunne der være brugt lidt energi på at forklare, hvorfor de tyske nazister ønskede jøderne udryddet, og hvorfor så mange nordmænd var med på det. Den eneste bemærkning om baggrunden for holocaust er fra en fangevogters replik, som også er med i traileren: "Det er historiens krav, at I er her!"

Den norske antisemitisme
Det særlige ved "Den største forbrydelse" er, at den foregår i Norge. Arrestationerne og transporterne foretages af det norske statspoliti. Ganske vist efter befaling fra den tyske besættelsesmagt, men tilsyneladende med opbakning fra folkestemningen. Vi ser, hvordan jødernes hjem bliver ryddet for alt værdifuldt, straks de har forladt dem. I alt blev 771 norske jøder deporteret til udryddelseslejrene. Det var cirka hver tredje af de norske jøder.

Før rulleteksterne får vi oplysninger om, hvordan det senere gik for de historiske personer, vi lærte at kende i "Den største forbrydelse". For eksempel fortsatte Knut Rød sin ansættelse i politiet, selvom det var ham, der organiserede arrestationerne og transporterne den 26. november 1942.

Kan ses på blockbuster.dk.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.4 af 6. 7 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2006
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Drama, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Familiefilm 11 år
Komedie, TEMA Danske film
Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Drama, Komedie, TEMA Serier
Drama, Krimi, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dk
Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film
Drama, TEMA Danske film
Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Viser resultater 16 til 30 af 1005
Annoncer