• NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • BLACKBERRY nu på filmstriben.dk udover dvd

  • THE OLD OAK nu på dvd

  • TEMA DANSKE FILM fx biografaktuelle ROM

Tema

Burning at Both Ends

Under anden verdenskrig sender en mand i Frankrig opmuntrende beskeder ud i æteren. Det føler nazisterne sig truet af og vil finde manden.

DramaTEMA Anden verdenskrig
Produktionsår: 2021
Varighed: 106 min.


Instruktør: Landon JohnsonMatthew Hill,
Medvirkende: Cary ElwesJason PatricDon HarveyJudd Hirsch,
Stikord:
 Tro,
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 10.06.2022



TRÆD YDMYGT OP MOD DET ONDE 

Al verdens ondskab kan ikke slukke et enkelt lille lys. Sådan lyder et citat fra filmen. Citatet kan fint stå som overskrift over hele projektet. "Burning at Both Ends" er ikke helt enkel at få styr på. Vi har givet den fem stjerner. Andre regner den ikke. Filmen er elementært spændende og manuskriptet bærer handlingen klart og tydeligt. Det halter lidt hist og her, men helheden fungerer rigtig fint. Der er flere fascinerende personer, som står meget tydeligt. Enkelte gange er de tæt på karikaturen, men det holder sig lige inden for det seriøse. Der er et meget flot lydspor, hvor den ret stærke musik understreger stemningen. Det er en film, som kan gå helt galt for den, som ser den med en negativ indstilling. Det kan man google eksempler på. Men det er også en film, der kan blive en rigtig god oplevelse for den, der ser den med et åbent og positivt sind.

Troen som drivkraft
Vi glæder os over den positive måde, kristendommen flettes ind som en ægte del af nogle af personerne. Troen er drivkraft på en stilfærdig og overbevisende måde uden at blive pågående. Filmen handler om mod til at stå op imod ondskaben. Det gør den troværdig, og den stikker også lidt til vores samvittighed. Kun få af os møder selv ondskaben i så rå en form, som den kommer frem i denne film, men der findes også ting i vores tid, som bør modsiges.

Opmuntring i æteren
Vi er midt i anden verdenskrig i Frankrig. Den franske Vichy-regering, der samarbejdede med nazisterne, er etableret. Nazisterne er – godt hjulpet af fransk politi – i færd med at internere alle jøder. Der er usikkerhed og mangel på mad. Folk fængsles vilkårligt. Midt i alt dette sidder Jacques med sin radio og sender korte opmuntrende budskaber ud i æteren. Han gør det med fare for sig selv og sine kære og for det jødiske ægtepar, som skjuler sig hos ham. Han ved ikke, om nogen lytter, men han fortsætter. Hans budskaber er båret af opmuntring, omsorg og forbøn. Det er ikke prædikener, men han har altid sin bibel liggende på bordet, når han sender.

Kampen mellem godt og ondt
På den anden side har vi nazisterne, der ihærdigt søger at pejle Jacques' radiosender. Selv om han ikke direkte angriber dem, eller i det hele taget direkte omtaler dem, så føler de sig alligevel truet af hans ord. Det er gift for nazisternes strategi, når en mand så vedholdende spreder opmuntring og trøst, forklarer den mest ihærdige SS-mand.

Nogle af de onde karakterer er meget sort-hvide, men de fleste – både gode og onde - har heldigvis en del nuancer. Centralt i filmen står en mand, som ser ud til at have aktier både hos nazisterne og hos de gode. Kan man ikke godt spille lidt med på nazisternes sag uden at blive totalt korrumperet, hvis man gør det for at hjælpe andre? Det bliver også et påtrængende spørgsmål for andre, da det ved et meget intenst middagsselskab viser sig, hvor dybt ondskaben stikker i det nazistiske menneskesyn.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Drama, TEMA Bibelfilm, TEMA Serier
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Film og sex
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Sportsfilm, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk
Drama, Thriller, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dk
Drama, Krimi, TEMA Serier
Action, Drama, TEMA Kristne film
Baggrund, TEMA Bibelfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm
Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år
Drama, Western, Affirm films, TEMA Kristne film
Viser resultater 76 til 90 af 1007
Annoncer