• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Tema

90 Minutes in Heaven

Præsten Don bliver påkørt af en lastbil og må tilbringe mange måneder på hospital. En trosbaseret film om en families kamp med lidelse, og hvilken rolle Gud spiller i lidelsen.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Kristne film
Produktionsår: 2015
Varighed: 117 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Michael Polish,
Medvirkende: Hayden ChristensenKate BosworthMichael W. Smith,
Stikord:
 Bøn,
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 17.05.2016



HIMMEL OG HELVEDE

Denne film er baseret på en virkelig historie, som tidligere er udgivet i bogform og blevet en bestseller i USA og i andre lande. Den handler om den ambitiøse baptistpræst Don, som bliver påkørt af en lastbil og dermed bliver tvunget til at ligge på hospitalet i flere måneder. Vi følger ham og hans familie i den svære tid, de gennemlever sammen. I sidste del af filmen får vi indblik i Dons oplevelse af Himlen i de minutter, hvor han var død, inden han kom til live igen.

En families kamp
Titlen gør én nysgerrig i forhold til at få indblik i det overnaturlige, og man kan godt blive lidt skuffet over, at det fylder så lidt i filmen. På den anden side har ulykken og Dons sygeleje noget væsentligt at fortælle, og det er en smuk og bevægende film om en kristen families kamp med Gud, sig selv og hinanden. Familien får lov til at få nogle glimt af himlen gennem den kærlighed, de møder fra deres pårørende og menigheden i den svære tid. Filmen undgår heldigvis den sentimentale sødsuppe som tidligere kendetegnede denne genre, og det er rart at se, at den såkaldte ’kristne film’ er blevet mere autentisk og ærlig (det manglede da også bare). På en måde kan den minde lidt om Philomena, bortset fra at her er der et kristent fællesskab, som arbejder med og for familien i stedet for at modarbejde den.

Bønnens magt
Filmen tager forskellige temaer op. Der er forholdet mellem ægtemand, hustru og Gud. Vi får både Dons version af historien såvel som hustruen Evas, og den prøvelse deres forhold får gennem ulykken. Filmen afspejler amerikanske kristne familieidealer, men filmen formår at holde balancen, så det ikke bliver for idealiseret. Dermed får idealerne lov til at vise deres styrke, når prøvelserne kommer. Et andet tema er bønnens magt. Det fremstår klart gennem filmen, at det gør en forskel at bede til Gud. Det bliver en stor styrke for de berørte. Filmen berører i det hele taget det svære spørgsmål om, hvorfor Guds veje ofte er så anderledes end vores. Don må arbejde med spørgsmålet, hvorfor han skal igennem en sådan svær tid, når nu han synes, at Gud bedre kunne bruge ham til noget andet. Det kommer der noget lærerigt ud af.

Filmen er velegnet til en studiegruppe eller en menighedsaften. Skuespillerne gør en god indsats og virker overbevisende, og den kendte sanger Michael W. Smith har en lille birolle. Filmen kan godt køre lidt i tomgang nogle steder. Det er svært at holde intensiteten fast omkring en sygeseng, og jeg spørger mig selv, om man med fordel kunne have forkortet filmen lidt. Filmen kan også bruges til en diskussion med ikke-kristne omkring den kristne tro og kan dermed være en god gaveide. Den er hermed anbefalet.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.2 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*

Andre temafilm

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk
Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Adventure, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Affirm films
Drama, TEMA Danske film
Action, Romance, Thriller, TEMA Anden verdenskrig
Drama, TEMA Serier
Thriller, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film, Top 10 2007
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, TEMA Anden verdenskrig
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Viser resultater 31 til 45 af 1003
Annoncer