THE WHALE nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
DEN LILLE PRINS (2015) nu på Viaplay udover filmstriben.dk
DE LYDLØSE i biografen
DEADPOOL & WOLVERINE nu på dvd og blu-ray - og på Disney+ 12/11
WE LIVE IN TIME i biografen
KAMPEN FOR LIGEVÆRD
Sportsfilm er ofte blevet anvendt til at portrættere store personligheder. "42" er ingen undtagelse. Filmens altoverskyggende hovedpersoner er Branch Rickey, der ejer baseballholdet Brooklyn Dodgers, og den afroamerikanske baseballspiller Jackie Robinson. Rickey er en dygtig holdejer, som har høstet store triumfer med sit hold. Men noget driver ham til at udfordre konventionerne i den konservative gentlemansport. Rickey ønsker at være den første, der har en sort spiller på sit hvide baseballhold.
Filmen begynder i 1945, hvor der fortsat er store konflikter mellem sorte og hvide i USA. Temaet slås an i en scene, hvor vi ser Jackie blive forment adgang til et toilet på en tankstation, fordi han er sort. Jackies rebelske sindelag viser sig, da han beder tankpasseren stoppe med at fylde benzin på bussen og siger, at de vil finde et andet sted at fylde benzin på. Denne trussel virker, og Jackie får lov at anvende toilettet.
Rickey finder frem til Jackie, der er en dygtig baseballspiller, som samtidig har vist, at han ikke er bange for at udfordre sine omgivelser, og som er villig til at kæmpe for sine rettigheder. Jackie bliver derfor den første sorte spiller i amerikansk baseball. Vi følger hans vej ind på et udviklingshold, og senere på førsteholdet. Undervejs møder han megen modgang, eksempelvis fra et modstanderholds træner, der under en kamp sviner Jackie til i en grad, så man som seer bliver harm. Filmen skildrer på fin vis de forhold, som sorte levede under i datidens USA, med helt åbenlys racisme. Jackie står som helten, der tør tage tæskene i kampen for sortes rettigheder, en kamp som foregår både internt på hans eget hold, men i særdeleshed en kamp mod modstandere, fans og presse.
Jackie er dog så dygtig en baseballspiller, at han efterhånden ikke er til at holde tilbage, godt hjulpet frem af Rickey, der er fast besluttet på, at Jackie skal have en plads på hans hold, uanset hvilke konsekvenser det får. Langt ind i filmen sidder man med spørgsmålet om, hvad der er Rickeys bevæggrunde for at inddrage Jackie på sit hold på trods af, at det giver ham en masse besvær. Jackie stiller flere gange det samme spørgsmål, men får hver gang nogle forkølede svar. Det fremgår i filmen, at Rickeys kristne tro er vigtig for ham, og heri skal måske findes en del af grunden til hans engagement i kampen for sortes rettigheder. Jeg formoder, at dette udgør grundlaget for Rickeys handlinger, selvom det beskrives, hvordan der ligger en konkret hændelse til grund for Rickeys kamp for lige rettigheder for alle.
Historien er fængende, og man skal være noget hårdhjertet, hvis ikke man fatter sympati for Jackie. Samtidig er filmen en god påmindelse om, hvor uretfærdig og umenneskelig racediskrimination er. Også om hvordan samfundets normer påvirker mennesker, og hvor vanskeligt det kan være at gå mod strømmen, holde hovedet koldt og tænke klart.
I "42" fokuseres der meget intenst på Jackies historie og ham som menneske, hvilket betyder, at vi ikke rigtig kommer ind på livet af andre af filmens vigtige personer. Det er en skam og er med til at gøre filmen lidt tynd. En større kompleksitet i filmen ville have gavnet, og det kunne være interessant, hvis vi kunne komme lidt tættere på nogle af de personer, der er modstandere af Jackies indtog på den hvide mands domæne. Filmen gør det lidt for let at have blind sympati for Jackie, og det modsatte for langt de fleste andre mennesker, han møder på sin vej. På den måde er filmen opbygget efter den klassiske hollywood-skabelon, og slutningen er da også givet, længe inden man når dertil.
Branch Rickey er spillet fint at Harrison Ford, om end hans karakter - ligesom filmen i sin helhed - godt kunne bruge lidt mere dybde. Filmisk er "42" ikke et stort værk, men historien er bygget fint op og fænger hele vejen igennem. Historien bliver mere vedkommende, når man ved, at den er opbygget på den sande historie om Rickie, den første afroamerikanske spiller i baseball. Derfor er rygnummeret 42 for altid fredet i amerikansk baseball, til ære for Rickie. Og den ære fortjener han i den grad.
Gemmer din stemme...
