ØJE FOR ØJE
Nogle gange støder man på næsten arketypiske historier – ikke fordi historierne er tærskede som klicheer, men fordi de indeholder de store dramaer og tragedier, som næsten alle mennesker kan føle og suges ind i. Og mens mange har kedet sig i gymnasiet i oldtidskundskab, så må man tage hatten af for de gamle grækeres evne til at fortælle de store tragedier. Ligesådan er det også i filmen "The Killing of a Sacred Deer", der er en løs genfortælling af Euripides tragedier om Ifigenia.
Filmen handler om familiefaren og kirurgen, Steven Murphy (Colin Farrell), der prøver at rette op på gammel skyld, da en tidligere patient døde på operationsbordet. Patientens søn, Martin (Barry Keoghan), ønsker, at Steven bærer ansvaret for det spildte menneskeliv – hvilket selvfølgelig skal betales med blod. For sådan er blodskyld nu engang.
Ligesom i den græske mytologi, er der ikke tale om magiens hokus pokus, men snarere en mand der forfølges af skæbnens gudinde Nemesis. Nu skal Steven vælge hvem i sin familie, der skal betale prisen for sin ungdoms hovmod.
Ekstrem flot skuespil
Filmen er instrueret, og delvist skrevet, af Yorgos Lanthimos, der tidligere har lavet den kritikkerroste film "The Lobster", og i "The Killing of a Sacred Deer", har han igen begået et lille mesterværk. Hele filmen hænger sammen på en utrolig flot måde, hvor både plottet, historiens opbygning og ikke mindst dens filmiske udtryk skaber en mesterlig synergi. Filmen er krydret med skæve vinkler, utraditionel kameraføring og velvalgte musiske passager, der bidrager til at skabe en ubehagelig stemning – og dermed underbygger dramaets spidsfindigheder. Det giver filmen utrolig mange lag, og man sidder tilbage med filmsekvenser i hovedet der først bagefter giver mening. Fx når man i starten af filmen ser figurerne Steven og Martins sære relation, og hvordan den hele tiden underbygges i valget af vinkler og kamerabevægelser. Ligeledes bruger filmen næsten udelukkende klassisk musik i det asynkrone lydbillede, hvilket skaber en vanvittig stemning, der hele tiden underbygger dramaet og giver os følelsen af at blive forfulgt.
Hvis ikke man kan begejstres af instruktørens flotte arbejde, kan man altid nyde filmens ekstremt flotte skuespil. Alle skuespillerne gør det utroligt godt, og mens man kunne forvente det af Colin Farrell og Nicole Kidman, er det især den unge Barry Keoghan, der imponerer. Han er både afdæmpet og udtryksfuld, men allerbedst, når man kan fornemme den uudslukkelige hævntørst, han indeholder.
Historien er, som tidligere nævnt, baseret på to græske tragedier. Dette behøver man ikke at vide for at nyde filmen, men det forklarer, hvorfor den i så høj grad forholder sig til før-kristne værdier, såsom blodhævn, hybris og nemesis. I dag er vi ikke vænnet til at høre historier, hvor øje for øje-mentaliteten ses som retfærdig, hvilket medfører, at man kan have vanskeligt ved at afkode helte og skurke i fortællingen. Men det er vel også netop pointen, de gamle grækere ville have frem. At vi bare er mennesker, og at vi må leve med fejltagelser og ansvar – selv når det kræver store personlige ofre.
En af de bedste i 2018
Filmen har fået mærkatet 15 år og op, hvilket er helt rimeligt. Den indeholder både blodige voldsscener med unge mennesker og børn, og stærke seksuelle scener. Det er dog aldrig perverteret og tjener udelukkende til formål at demonstrere dramaet, familien gennemgår. Det er ikke udpenslet eller meget overdrevet, men for børn bliver det dog aldrig.
Alt i alt er" The Killing of a Sacred Deer" en vanvittig god film, og den fortjener uden tvivl de flotte priser og nomineringer, den har fået, hvilket bl.a. tæller prisen fra Cannes for bedste manuskript. Når det er sagt, så er det heller ikke en film for alle. Den er i udpræget grad kunstnerisk produceret, og den har et tempo, som moderne Hollywood-film ganske enkelt løber fra. Det gør dog ikke noget, for den er tydeligvis også lavet til et andet publikum. Personligt er jeg ikke sikker på, at jeg kommer til at se en bedre film i 2018.
Farvel hr. HaffmannAdieu Monsieur HaffmannDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.08.2022I Paris 1941 vil den jødiske juveler Haffmann flyg[mere] |
The MauritanianBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.07.2022Muslimen Mohamedou Ould Slahi fra Mauritanien sad [mere] |
Verdens værste menneskeVerdens verste menneskeDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Niels Christian Askholm 20.06.2022Oslo er scenen for fortællingen om den ubeslutsomm[mere] |
Skolen ved verdens endeLunana: A Yak in the ClassroomDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 28.05.2022Velværet og meningsfylden stiger fra dag til dag f[mere] |
IntetDrama, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 25.05.2022En 8. klasse udfordres voldsomt, da én i klassen e[mere] |
Du som er i himlenDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Peter E. Nissen 16.05.2022Filmatisering af Marie Bregendahls bog ”En dødsnat[mere] |
Den gyldne jordDie Adern der WeltDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 12.05.2022En mongolsk nomadefamilie presses af minedriften, [mere] |
De forbandede år 2Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske filmAf: Christian Thomsen 21.04.2022De forbandede år fra 2020 var første del af en sto[mere] |
XDrama, Gyser, Filmstriben.dkAf: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen 05.04.2022Ti Wests ønskede med sin nyeste gysefilm at lave e[mere] |
De seks mest magtfulde ordFilmbrugAf: Manuel Vigilius 15.03.2022Er du (også) typen, der slapper godt af ved at bin[mere] |
BenedettaBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Film og sexAf: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen 10.03.2022En grænseoverskridende visuel og teknisk flot film[mere] |
Der findes ingen ondskabSheytan vojud nadaradDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 08.03.2022Fire uafhængige historier i Iran viser, at hovedpe[mere] |
Podcast for filmnørderFilmbrugAf: Johan Schmidt Larsen 16.02.2022Podcast fra Filmnørdens Hjørne på 4½ time om krist[mere] |
Close to You/Altid nær digNowhere SpecialDrama, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 14.02.2022En hjertevarm og god far er uhelbredelig syg og vi[mere] |
SneleopardenLa panthêre des neigesDokumentar, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 08.02.2022Dokumentarfilm om den det mystiske dyr, sneleopard[mere] |
Men magen til lortefilm skal man dog lede længe efter.
Til gengæld er jeg bange for at jeg må give Mike ret i, at I misforstår filmen lidt. Som jeg også skriver i anmeldelsen, så er det en genfortælling af en græsk tragedie - altså må man ikke forvente en snorlige, nem eller realistisk fortælling.
Filmen er det vi ofte kalder en "smal" film, ikke fordi den er filmet på smalfilm, men fordi den kun tiltrækker et smalt/lille publikum.
Husk på at alting har en tid, og personligt gider jeg heller ikke altid se skøre og mærkelige film.
Hvis det ikke fremgår tydeligt nok af min anmeldelse må I undskylde, men husk at dette er en sær og kunstnerisk film. Hvis I hellere vil have lidt nem underholdning, så kan jeg varmt anbefale Marvels filmunivers. Det er ikke fremragende, men jeg er meget sjældent skuffet.
Jeg blev endnu en gang kun bekræftet i, at hvis en “professionel” anmelder skamroser en film, så er filmen med stor sandsynlig elending... ligesom den her er!
Spild ikke tiden på den!