ØJE FOR ØJE
Nogle gange støder man på næsten arketypiske historier – ikke fordi historierne er tærskede som klicheer, men fordi de indeholder de store dramaer og tragedier, som næsten alle mennesker kan føle og suges ind i. Og mens mange har kedet sig i gymnasiet i oldtidskundskab, så må man tage hatten af for de gamle grækeres evne til at fortælle de store tragedier. Ligesådan er det også i filmen "The Killing of a Sacred Deer", der er en løs genfortælling af Euripides tragedier om Ifigenia.
Filmen handler om familiefaren og kirurgen, Steven Murphy (Colin Farrell), der prøver at rette op på gammel skyld, da en tidligere patient døde på operationsbordet. Patientens søn, Martin (Barry Keoghan), ønsker, at Steven bærer ansvaret for det spildte menneskeliv – hvilket selvfølgelig skal betales med blod. For sådan er blodskyld nu engang.
Ligesom i den græske mytologi, er der ikke tale om magiens hokus pokus, men snarere en mand der forfølges af skæbnens gudinde Nemesis. Nu skal Steven vælge hvem i sin familie, der skal betale prisen for sin ungdoms hovmod.
Ekstrem flot skuespil
Filmen er instrueret, og delvist skrevet, af Yorgos Lanthimos, der tidligere har lavet den kritikkerroste film "The Lobster", og i "The Killing of a Sacred Deer", har han igen begået et lille mesterværk. Hele filmen hænger sammen på en utrolig flot måde, hvor både plottet, historiens opbygning og ikke mindst dens filmiske udtryk skaber en mesterlig synergi. Filmen er krydret med skæve vinkler, utraditionel kameraføring og velvalgte musiske passager, der bidrager til at skabe en ubehagelig stemning – og dermed underbygger dramaets spidsfindigheder. Det giver filmen utrolig mange lag, og man sidder tilbage med filmsekvenser i hovedet der først bagefter giver mening. Fx når man i starten af filmen ser figurerne Steven og Martins sære relation, og hvordan den hele tiden underbygges i valget af vinkler og kamerabevægelser. Ligeledes bruger filmen næsten udelukkende klassisk musik i det asynkrone lydbillede, hvilket skaber en vanvittig stemning, der hele tiden underbygger dramaet og giver os følelsen af at blive forfulgt.
Hvis ikke man kan begejstres af instruktørens flotte arbejde, kan man altid nyde filmens ekstremt flotte skuespil. Alle skuespillerne gør det utroligt godt, og mens man kunne forvente det af Colin Farrell og Nicole Kidman, er det især den unge Barry Keoghan, der imponerer. Han er både afdæmpet og udtryksfuld, men allerbedst, når man kan fornemme den uudslukkelige hævntørst, han indeholder.
Historien er, som tidligere nævnt, baseret på to græske tragedier. Dette behøver man ikke at vide for at nyde filmen, men det forklarer, hvorfor den i så høj grad forholder sig til før-kristne værdier, såsom blodhævn, hybris og nemesis. I dag er vi ikke vænnet til at høre historier, hvor øje for øje-mentaliteten ses som retfærdig, hvilket medfører, at man kan have vanskeligt ved at afkode helte og skurke i fortællingen. Men det er vel også netop pointen, de gamle grækere ville have frem. At vi bare er mennesker, og at vi må leve med fejltagelser og ansvar – selv når det kræver store personlige ofre.
En af de bedste i 2018
Filmen har fået mærkatet 15 år og op, hvilket er helt rimeligt. Den indeholder både blodige voldsscener med unge mennesker og børn, og stærke seksuelle scener. Det er dog aldrig perverteret og tjener udelukkende til formål at demonstrere dramaet, familien gennemgår. Det er ikke udpenslet eller meget overdrevet, men for børn bliver det dog aldrig.
Alt i alt er" The Killing of a Sacred Deer" en vanvittig god film, og den fortjener uden tvivl de flotte priser og nomineringer, den har fået, hvilket bl.a. tæller prisen fra Cannes for bedste manuskript. Når det er sagt, så er det heller ikke en film for alle. Den er i udpræget grad kunstnerisk produceret, og den har et tempo, som moderne Hollywood-film ganske enkelt løber fra. Det gør dog ikke noget, for den er tydeligvis også lavet til et andet publikum. Personligt er jeg ikke sikker på, at jeg kommer til at se en bedre film i 2018.
Legenden fra dybetThe Water Horse - Legend of the DeepAdventure, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm 11 årAf: Nicola Lee 24.10.2008Familievenlig film om den ensomme Agnus, der får e[mere] |
Gensyn med BridesheadBrideshead revisitedDrama, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 15.10.2008En rigtig flot film, som indeholder utroligt mange[mere] |
Driving Miss Daisy/Chauffør for Miss DaisyDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 30.09.2008Der skulle gå mange år, før den stædige dame, Miss[mere] |
Arn - Riget ved vejens endeArn - Riket vid vägens slutAdventure, Filmstriben.dkAf: Thilde Moskjær Kofod 11.09.2008Filmen har nogle af de smukkeste og mest storslåed[mere] |
Stille lysStellet LichtDrama, Filmstriben.dkAf: Leif Andersen 01.09.2008Utroskab finder sted i denne smukke, langsomme fil[mere] |
Mit liv som hundMitt liv som hundDrama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Johan Schmidt Larsen 01.08.2008Lasse Hallströms film er en fortolkning af forfatt[mere] |
Miss PotterAnimation, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske filmAf: Annika Lind Christiansen 24.06.20081900-tallets England med dens selskabsliv danner r[mere] |
AfsløringenRenditionThriller, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 09.05.2008Egyptisk født amerikaner mistænkt for terror udsæt[mere] |
Det levende slotHauro no ugoku shiroAnimation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 årAf: Peter E. Nissen 02.05.2008Japansk mesterværk, hvor en pige forvandles til en[mere] |
Chihiro og hekseneSen to Chihiro no kamikakushiAnimation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 årAf: Peter E. Nissen 02.05.2008Et mesterværk med en sjælden dybde om en forkælet [mere] |
Mercy StreetsAction, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 16.04.2008To tvillingebrødre tvinges til at bytte identitet [mere] |
Becoming JaneBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Bettina Drachmann Bech 07.04.2008Når kærlighedens pris bliver for høj, må svære val[mere] |
Flammen og CitronenBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske filmAf: Carsten Riis Jensen 28.03.2008Historisk, dansk drama fra anden verdenskrig med s[mere] |
Ærens dageIndigènesDrama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dkAf: Thomas F. Moesgaard-Christensen 27.03.2008Fire nordafrikanske venner melder sig i den fransk[mere] |
OrdetDrama, Top 100 2011, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Thomas F. Moesgaard-Christensen 18.03.2008Carl Th. Dreyers mesterlige tolkning af Kaj Munks [mere] |
Men magen til lortefilm skal man dog lede længe efter.
Til gengæld er jeg bange for at jeg må give Mike ret i, at I misforstår filmen lidt. Som jeg også skriver i anmeldelsen, så er det en genfortælling af en græsk tragedie - altså må man ikke forvente en snorlige, nem eller realistisk fortælling.
Filmen er det vi ofte kalder en "smal" film, ikke fordi den er filmet på smalfilm, men fordi den kun tiltrækker et smalt/lille publikum.
Husk på at alting har en tid, og personligt gider jeg heller ikke altid se skøre og mærkelige film.
Hvis det ikke fremgår tydeligt nok af min anmeldelse må I undskylde, men husk at dette er en sær og kunstnerisk film. Hvis I hellere vil have lidt nem underholdning, så kan jeg varmt anbefale Marvels filmunivers. Det er ikke fremragende, men jeg er meget sjældent skuffet.
Jeg blev endnu en gang kun bekræftet i, at hvis en “professionel” anmelder skamroser en film, så er filmen med stor sandsynlig elending... ligesom den her er!
Spild ikke tiden på den!