ØJE FOR ØJE
Nogle gange støder man på næsten arketypiske historier – ikke fordi historierne er tærskede som klicheer, men fordi de indeholder de store dramaer og tragedier, som næsten alle mennesker kan føle og suges ind i. Og mens mange har kedet sig i gymnasiet i oldtidskundskab, så må man tage hatten af for de gamle grækeres evne til at fortælle de store tragedier. Ligesådan er det også i filmen "The Killing of a Sacred Deer", der er en løs genfortælling af Euripides tragedier om Ifigenia.
Filmen handler om familiefaren og kirurgen, Steven Murphy (Colin Farrell), der prøver at rette op på gammel skyld, da en tidligere patient døde på operationsbordet. Patientens søn, Martin (Barry Keoghan), ønsker, at Steven bærer ansvaret for det spildte menneskeliv – hvilket selvfølgelig skal betales med blod. For sådan er blodskyld nu engang.
Ligesom i den græske mytologi, er der ikke tale om magiens hokus pokus, men snarere en mand der forfølges af skæbnens gudinde Nemesis. Nu skal Steven vælge hvem i sin familie, der skal betale prisen for sin ungdoms hovmod.
Ekstrem flot skuespil
Filmen er instrueret, og delvist skrevet, af Yorgos Lanthimos, der tidligere har lavet den kritikkerroste film "The Lobster", og i "The Killing of a Sacred Deer", har han igen begået et lille mesterværk. Hele filmen hænger sammen på en utrolig flot måde, hvor både plottet, historiens opbygning og ikke mindst dens filmiske udtryk skaber en mesterlig synergi. Filmen er krydret med skæve vinkler, utraditionel kameraføring og velvalgte musiske passager, der bidrager til at skabe en ubehagelig stemning – og dermed underbygger dramaets spidsfindigheder. Det giver filmen utrolig mange lag, og man sidder tilbage med filmsekvenser i hovedet der først bagefter giver mening. Fx når man i starten af filmen ser figurerne Steven og Martins sære relation, og hvordan den hele tiden underbygges i valget af vinkler og kamerabevægelser. Ligeledes bruger filmen næsten udelukkende klassisk musik i det asynkrone lydbillede, hvilket skaber en vanvittig stemning, der hele tiden underbygger dramaet og giver os følelsen af at blive forfulgt.
Hvis ikke man kan begejstres af instruktørens flotte arbejde, kan man altid nyde filmens ekstremt flotte skuespil. Alle skuespillerne gør det utroligt godt, og mens man kunne forvente det af Colin Farrell og Nicole Kidman, er det især den unge Barry Keoghan, der imponerer. Han er både afdæmpet og udtryksfuld, men allerbedst, når man kan fornemme den uudslukkelige hævntørst, han indeholder.
Historien er, som tidligere nævnt, baseret på to græske tragedier. Dette behøver man ikke at vide for at nyde filmen, men det forklarer, hvorfor den i så høj grad forholder sig til før-kristne værdier, såsom blodhævn, hybris og nemesis. I dag er vi ikke vænnet til at høre historier, hvor øje for øje-mentaliteten ses som retfærdig, hvilket medfører, at man kan have vanskeligt ved at afkode helte og skurke i fortællingen. Men det er vel også netop pointen, de gamle grækere ville have frem. At vi bare er mennesker, og at vi må leve med fejltagelser og ansvar – selv når det kræver store personlige ofre.
En af de bedste i 2018
Filmen har fået mærkatet 15 år og op, hvilket er helt rimeligt. Den indeholder både blodige voldsscener med unge mennesker og børn, og stærke seksuelle scener. Det er dog aldrig perverteret og tjener udelukkende til formål at demonstrere dramaet, familien gennemgår. Det er ikke udpenslet eller meget overdrevet, men for børn bliver det dog aldrig.
Alt i alt er" The Killing of a Sacred Deer" en vanvittig god film, og den fortjener uden tvivl de flotte priser og nomineringer, den har fået, hvilket bl.a. tæller prisen fra Cannes for bedste manuskript. Når det er sagt, så er det heller ikke en film for alle. Den er i udpræget grad kunstnerisk produceret, og den har et tempo, som moderne Hollywood-film ganske enkelt løber fra. Det gør dog ikke noget, for den er tydeligvis også lavet til et andet publikum. Personligt er jeg ikke sikker på, at jeg kommer til at se en bedre film i 2018.
Big EyesBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 10.03.2015I fortællingen om kunstmaleren Margaret Ulbrich la[mere] |
Still Alice/Jeg er stadig AliceDrama, Filmstriben.dkAf: Anette Hedager Nielsen 06.03.2015En 50-årig professor får konstateret Alzheimers. D[mere] |
HundredefodsrejsenThe Hundred-Foot JourneyDrama, Komedie, Top 10 2014, Filmstriben.dkAf: Johan Schmidt Larsen 25.02.2015Man er godt underholdt i denne romantiske filmkome[mere] |
To dage, en natDeux jours, une nuitDrama, Filmstriben.dkAf: Christoffer Winther West 24.02.2015Sandra er lige blevet fyret, men hvis hun kan over[mere] |
Moms' Night OutKomedie, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Inge Lise Diaminda 19.02.2015En kristen komedie, som nok bedst egner sig til yn[mere] |
Det der ikke kan slettesFilmbrugAf: Morten Birkmose 13.02.2015Jeg har set flere film, end jeg næsten kan tælle, [mere] |
Heaven is for Real/Himlen findes virkeligBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Familiefilm A/7 år, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 12.02.2015En filmatisering af bogen af samme navn - på dansk[mere] |
The Imitation GameBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Biografiske filmAf: Carsten Riis Jensen 30.01.2015Matematikgeniet Alan Turing opfandt en maskine, so[mere] |
PaddingtonKomedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 26.01.2015Filmen om bjørnen Paddington er skøn og sjov. En m[mere] |
Forelsket i New YorkBegin AgainDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Per Breindahl 22.01.2015Du har brudt alle løfter, jeg elsker dig alligevel[mere] |
A Most Wanted ManThriller, Filmstriben.dkAf: Jørgen Hedager Nielsen 19.01.2015En uafhængig tysk spiongruppe forsøger at følge en[mere] |
Jeg hedder ErnestoInfancia clandestinaDrama, Filmstriben.dkAf: Jacob Engholm Bøytler Rahbek 16.01.201512-årige Ernestos familie kæmper mod militærjuntae[mere] |
GensynetÅterträffenDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 09.01.2015Filminstruktøren Anna Odell mødes med sin gamle kl[mere] |
Den grønne cykelWadjdaDrama, Filmstriben.dkAf: Sara Josenius Wagnholt 02.01.2015En saudiarabisk 10-årig pige har besluttet, at hun[mere] |
Side om sideDokumentar, Filmstriben.dkAf: Erik Holmgaard 30.12.2014To naboer har ikke talt sammen i over 10 år på gru[mere] |
Men magen til lortefilm skal man dog lede længe efter.
Til gengæld er jeg bange for at jeg må give Mike ret i, at I misforstår filmen lidt. Som jeg også skriver i anmeldelsen, så er det en genfortælling af en græsk tragedie - altså må man ikke forvente en snorlige, nem eller realistisk fortælling.
Filmen er det vi ofte kalder en "smal" film, ikke fordi den er filmet på smalfilm, men fordi den kun tiltrækker et smalt/lille publikum.
Husk på at alting har en tid, og personligt gider jeg heller ikke altid se skøre og mærkelige film.
Hvis det ikke fremgår tydeligt nok af min anmeldelse må I undskylde, men husk at dette er en sær og kunstnerisk film. Hvis I hellere vil have lidt nem underholdning, så kan jeg varmt anbefale Marvels filmunivers. Det er ikke fremragende, men jeg er meget sjældent skuffet.
Jeg blev endnu en gang kun bekræftet i, at hvis en “professionel” anmelder skamroser en film, så er filmen med stor sandsynlig elending... ligesom den her er!
Spild ikke tiden på den!