Du kender sikkert situationen. Du kommer træt hjem fra arbejde eller skole, orker ikke at tænke mere. Hvad er da mere oplagt end at blive underholdt af en film? Når vi mødes med venner og vil se film, handler det stort set udelukkende om at modtage underholdning, oftest af den mere letbenede slags.
Kan sådanne aftner ikke gøres lidt mere konstruktive? Jeg er klar over, at man ikke altid er i humør til at se film, der kræver store etiske eller filosofiske overvejelser, når man skal slappe af en fredag aften. Men nogle gange må det dog være muligt for os at se film, der kræver lidt større indlevelse og tankevirksomhed. Film som udfordrer os, og som vi rent faktisk kunne blive klogere af. Hvad er i denne forbindelse mere oplagt end at se en sådan film sammen med vennerne? Kombinere fredag aftens underholdning med lidt dybere indhold. Selvom man trænger til at slappe af, er det slet ikke umuligt at kombinere dette ønske med muligheden for at skifte det ureflekterede tidsfordriv ud med en positiv og givende filmoplevelse.
Rundt på denne side findes anmeldelser af masser af film, der inviterer til en efterfølgende overvejelse. Det være sig film, der har fokus på forskellige centrale livsspørgsmål eller film, der på forskellig vis provokerer seeren til at forholde sig til forskellige problemstillinger eller mulige scenarier.
En aktiv tilgang til film
Fakta er, at filmmediet er enormt stærkt til at gå uden om vores intellekt og vore værdier og direkte ind i vort følelsesliv. Selvom mange hævder det modsatte, er det svært at se en film uden at blive påvirket. Ubevidst bliver vi påvirket af, hvad vi ser, og mange glemmer at filtrere, hvad de modtager gennem film. Typisk læner man sig blot tilbage og lader sig underholde. Men en lidt mere aktiv tilgang til film-kikkeriet kan vise sig ganske gavnlig. Når vi så let bliver ramt og påvirket ved at se film, kan det naturligvis bruges både positivt og negativt. Derfor er det vigtigt, at vi opøver os i at se bag om det vi umiddelbart ser. At vi bliver i stand til at analysere og vurdere, hvad der rent faktisk er filmens budskab. Her handler det om at vurdere, hvad filmskaberen vil med sin film, og hvilket livssyn, han bygger på. Sidst og ikke mindst er det afgørende, at vi holder filmens livssyn og etiske værdier op med et kristent livs- og menneskesyn. Holder filmen mål i det perspektiv?
At blive klogere af at se film
Et konkret eksempel på en videoaften med efterfølgende refleksion er at se en eller flere af Per Flys film i trilogien om Danmark. Filmene Bænken, Arven og Drabet inviterer til at overveje den måde, vi lever på, og hvordan vi behandler hinanden. Efter at have set en eller flere af disse film, er der god mulighed for at diskutere disse problemstillinger blandt en flok venner. Simple spørgsmål som: Hvad synes I om filmen? Fik I noget ud af den? Hvad var filmens hovedpointe? kan åbne op for mange gode samtaler. En diskussion om en film kan sagtens begynde på dette uhøjtidelige niveau, men det kan naturligvis også aftales på forhånd. F.eks. kan man aftale, at man bevist leder efter noget, man kan blive klogere af, eller en problemstilling man finder interessant, og derfor gerne vil diskutere efterfølgende.
Også som kristne kan vi lære meget af at se film. Naturligvis er det ikke alle film, der ligefrem øger vores IQ, men mange film kan f.eks. give os værdifulde oplysninger om det samfund, vi er en del af, og den måde mange af vore medmennesker tænker på. Naturligvis skal man altid have i baghovedet, når man ser film, at det netop er film og ikke virkelighed. Men mange film lægger sig dog ganske tæt op ad virkeligheden.
Frihed til at sige fra
Når vi mødes en flok kristne venner og ser film sammen, bør vi i fællesskab på forhånd forholde os til den eller de film, vi planlægger at se. Da vi véd, at film påvirker os, bør vi ikke se film som én eller flere i gruppen ikke ønsker at se, eller som de er utrygge ved. Der er ingen grund til at presse hinanden til noget, vi ikke ønsker, og blandt en flok venner, bør der være frihed til at sige fra. Og når én siger fra over for en film og dermed signalerer klart og tydeligt, at den film er over grænsen, vil det utvivlsomt give de andre lidt at tænke over. På den måde kan vi måske være med til at ændre hinandens holdning til valg af film til det bedre.
Held og lykke med at gøre dine filmvaner lidt bedre og på den måde at udnytte filmmediet positivt og reflekterende.
Læs også artiklen Spor af livssyn, som forsøger at sætte navn på nogle af de forskellige livssyn, der findes i film.
UdvandrerneDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 16.08.2022Instruktøren Erik Poppe har begået endnu en fantas[mere] |
Farvel hr. HaffmannAdieu Monsieur HaffmannDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.08.2022I Paris 1941 vil den jødiske juveler Haffmann flyg[mere] |
The MauritanianBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.07.2022Muslimen Mohamedou Ould Slahi fra Mauritanien sad [mere] |
Verdens værste menneskeVerdens verste menneskeDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Niels Christian Askholm 20.06.2022Oslo er scenen for fortællingen om den ubeslutsomm[mere] |
Skolen ved verdens endeLunana: A Yak in the ClassroomDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 28.05.2022Velværet og meningsfylden stiger fra dag til dag f[mere] |
IntetDrama, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 25.05.2022En 8. klasse udfordres voldsomt, da én i klassen e[mere] |
Du som er i himlenDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Peter E. Nissen 16.05.2022Filmatisering af Marie Bregendahls bog ”En dødsnat[mere] |
Den gyldne jordDie Adern der WeltDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 12.05.2022En mongolsk nomadefamilie presses af minedriften, [mere] |
De forbandede år 2Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske filmAf: Christian Thomsen 21.04.2022De forbandede år fra 2020 var første del af en sto[mere] |
XDrama, Gyser, Filmstriben.dkAf: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen 05.04.2022Ti Wests ønskede med sin nyeste gysefilm at lave e[mere] |
De seks mest magtfulde ordFilmbrugAf: Manuel Vigilius 15.03.2022Er du (også) typen, der slapper godt af ved at bin[mere] |
BenedettaBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Film og sexAf: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen 10.03.2022En grænseoverskridende visuel og teknisk flot film[mere] |
Der findes ingen ondskabSheytan vojud nadaradDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 08.03.2022Fire uafhængige historier i Iran viser, at hovedpe[mere] |
Podcast for filmnørderFilmbrugAf: Johan Schmidt Larsen 16.02.2022Podcast fra Filmnørdens Hjørne på 4½ time om krist[mere] |
Close to You/Altid nær digNowhere SpecialDrama, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 14.02.2022En hjertevarm og god far er uhelbredelig syg og vi[mere] |