Omfavn mig måne

Af: Martin Eskesen
Masser af stemning og kultur. Vi får indblik i en tyrkisk drengs smertefulde opvækst i en familie, som truer med at blive splittet.

Midt i en filmindustri, hvor det nærmest er et kvalitetskrav, at der er spænding og action fra første minut, så er det dejlig befriende at se ”Omfavn mig måne”. Her er der alt andet end højt tempo, men til gengæld er der masser af stemning, kultur, historie og dramatik. Historien udspiller sig for langt den største del i Tyrkiet, hvor hovedpersonen, Osman, har haft sin barndom og opvækst. Faderen og Osman bor nu i Danmark, og vejen dertil har været lang og smertefuld.

Filmen giver et meget tankevækkende og skræmmende billede af familiens liv og kamp for overlevelse i et land og i en familie med dyb fattigdom, og hvor der er helt andre kulturmønstre og traditioner, end vi kender til i Danmark.

Osman ligner en ganske almindelig tyrkisk dreng, men han oplever allerede som lille dreng nogle meget smertefulde ting. Familien bliver smidt ud af det hjem, som de har delt sammen med hans farfar og farmor. Familien må nu til at bygge et nyt hjem og en ny tilværelse op. Selvom der er mange triste forhold i filmen, så er der også flere lysglimt. Bl.a. Osmans forhold til den gamle læremester og troubadour, Asik, som tager Osman til sig og lærer ham om livet og også lærer ham at spille saz. Forholdet mellem de to er et helt kapitel for sig, og man fornemmer også at forholdet til Asik betyder meget for Osman. Og denne del er med til at løfte filmen og give den et mere lyst og humoristisk præg.

En anden ting, som fylder meget i filmen, er musikken. Osmans far, Ali, er musikant og spiller saz, ligesom Asik. Den tyrkiske folkemusik og sang er utrolig smuk og stemningsfuld og giver en fantastisk klangbund til de smukke billeder af landskabet og fortællingen. Osman selv ønsker sig så brændende en saz, og selv om hans far har lovet ham en, så bliver det aldrig til noget.

Filmen vil for mig at se fortælle sit budskab gennem de mennesker, vi møder. Der er nogle meget gode og tankevækkende personskildringer, hvor jeg som seer udfordres til at tage stilling til min egen måde at omgås mennesker på. Der er nogle etiske og almene menneskelige temaer, såsom skyld, familiestridigheder, (mangel på) tilgivelse og forsoning m.m., som berører os alle. Det er nemt nok at have en overbevisning om, hvad der er god etik og moral, men hvilke konsekvenser får det i mit møde med andre? Jeg bliver taget med ind i en gribende historie om en familie, som kæmper for at holde sammen og overleve økonomisk og menneskeligt. Derfor vil jeg mene, at filmen er oplagt at se for alle, som gerne vil udfordres lidt til at tænke dybere end det, der nok for de fleste af os er tid til i hverdagen; og som gerne vil lære noget af andre kulturer og mennesker.

Jeg vil gerne anbefale filmen til alle, for hvem det er vigtigt, at vi forholder os til andre kulturer og folk end blot det danske. Og til dem som kan li en film, der forholder sig mere til det realistiske og nærværende end det unaturlige og overfladiske, og gerne vil blive lidt klogere på livet!

---