• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Filmbrug

08.03.2011

Norsk bog om filmbrug

Af: Johan Schmidt Larsen
Bogen "Manus for livet?" giver både teoretisk og praktisk hjælp til at bruge film i kirkens arbejde. En vigtig bog for alle ledere i kirkens arbejde.

Mange forskellige livssyn er i spil vores tid – ikke mindst i filmkulturen. Og børn og unge ser masser af film. Derfor er det vigtigt, at kirken møder børn og unge, hvor de er.

Margunn Serigstad Dahle og Lena Skattum fra de kristne, norske organisationer IKO og Damaris har udgivet bogen Manus for livet? Målet med udgivelsen er, at den skal være et værktøj i trosoplæringen, så både børn, unge og voksne kan få en dybere forståelse for, hvad film formidler.

Hvem skriver mit manus
Bogens redaktører ønsker, at filmbrugerne i mødet med filmene, bliver inspireret til at stille sig selv og hinanden de urgamle spørgsmål om, hvem vi er, hvorfor vi er til, og hvor vi er på vej hen? Som børn, unge og voksne må vi være opmærksomme på, "hvem der skriver manuskriptet for vort liv" og relatere dette væsentlige spørgsmål til kristendommens kerne: Guds kærlighed i Jesus Kristus.

Med nedenstående citat af hovedpersonen Alfie i filmen af samme navn, gør redaktørerne opmærksom på, at selv typiske Hollywood-film stiller vigtige livsspørgsmål:

"What have I got? Really? Some money in my pocket? Some nice threads? Fancy car at my disposal? And I’m single. Unattached. Free as a bird. I don’t depend on nobody. Nobody depends on me. My life’s my own. But I don’t have peace of mind. And if you don’t have that, you’ve got nothing. So; what’s the answer? That’s what I keep asking myself. What is it all about? You know what I mean?"

Film rejser ofte store og vigtige livsspørgsmål på mange forskellige måder. Men filmskaberne giver samtidig også svar – direkte og indirekte, bevist eller ubevist.

Det afgørende er, om vi som filmbrugere hører spørgsmålene og lægger mærke til svarene?

Bro mellem film og bibel
I en samtid stærkt præget af medier er film en af de mest afgørende formidlere af tro og værdier. Derfor udfordres vi som kristne filmbrugere til at lytte til både Bibelen og samtiden. I respekt for både bibelteksterne og filmkulturen, vil bogens forfattere inspirere os til at lytte og bygge en bro mellem filmfortællingerne og Bibelens verden.

Bogens første del giver et fagligt grundlag for brug af film i undervisning og forkyndelse. I anden del præsenteres vi for en række praktiske eksempler på filmbrug. Bogens tredje del belyser nogle analysemodeller og peger på forskellige ressourcer og værktøjer i reflekteret filmbrug.

Dobbelt lytning
Lena Skattum giver i første kapitel læserne en pædagogisk indføring, hvor hun lægger vægt på menighedens og hjemmets rolle i formidlingen af troen.

I andet kapitel lægges hele det teoretiske og teologiske grundlag for bogen. Med inspiration fra den kendte engelske teolog John Stott opfordrer Lars Dahle os til "dobbelt lytning". En tilgang og en dialogform, hvor vi  lytter til både Bibelens og samtidens tekster. Set fra denne anmelders synsvinkel, er kapitlet et af vigtigste overhovedet. Her redegør Dahle nemlig for det teoretiske og teologiske grundlag, som Damaris bygger sit arbejde på. Et grundlag som også i høj grad har været inspirationskilde for filmogtro.dk.  Tilgangen med "dobbelt lytning" bør efter min mening være en enhver kristen filmanmelder og filmbruges teoretiske ballast. Kapitlet bliver heller ikke mindre vigtigt af, at vi udover nogle få artikler på filmogtro.dk stort set intet har på dansk, som beskriver denne vigtige tilgang til filmkulturen.

Margunn Serigstad Dahle har et kapitel om film, livssyn og livstolkning, hvor hun kobler livssynsaspektet i filmene sammen med filmbrugerens eget livssyn og giver en forståelse for sammenhængen mellem disse. Desuden har Margunn Serigstad Dahle et andet vigtigt kapitel med fokus på filmanalyse, hvor hun illustrerer selve metoden ved at analysere filmen Som i himlen.

God hjælp til filmanalyse
Bogens anden hoveddel har en række konkrete oplæg til brug af film i undervisning og forkyndelse. Oplæggene er målrettet til både undervisning, andagter, filmaftener, gruppearbejde og personlig refleksion.

Bogens sidste del indeholder forskellige ressourcer. Der er bl.a. en række forslag til filmklip samt nogle afklarende spørgsmål, som kan hjælpe filmbrugere til at analysere film ud fra både en kunstnerisk og en teologisk synsvinkel.  Spørgsmålene er hentet fra Tony Watkins meget anbefalelsesværdige bog Focus – The art and Soul of Cinema.

Manus for livet? er en særdeles vigtig bog. På letlæselig norsk giver forfatterne for første gang i Skandinavien en samlet redegørelse for "dobbelt lytning" i teori og praksis. Jeg vil derfor med glæde og uden tøven anbefale bogen til kristne filmfreaks, præster, sognemedhjælpere, lærere, ungdomsledere og andet godtfolk, som ønsker at gå et spadestik dybere, når det gælder anvendelse af film i kirkens arbejde. Her findes et uundværligt redskab, hvis vi ønsker at bygge bro mellem film og kristendom. Som kristne filmbrugere består kunsten i at forblive forankret og forpligtet på det bibelske livs- og menneskesyn, mens vi samtidig møder filmkulturen med åbenhed og respekt.  Det giver bogen rigtig god hjælp til.

Læs også artiklen Livssynsbriller og andre relaterede artikler under filmbrug. 




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


The Father

Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 18.06.2021

Anthony Hopkins lukker os på mesterlig vis ind i d[mere]


Minari

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 17.05.2021

Filmen skildrer en koreansk familie, der i 1980'er[mere]


Da Hitler stjal den lyserøde kanin

Als Hitler das rosa Kaninchen Stahl

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 14.05.2021

En jødisk familie måtte i 1933 flygte fra Berlin. [mere]


Erna i krig

Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 27.04.2021

En mor og hendes mentalt svage søn indrulleres i f[mere]


The Mole Agent

El Agente Topo

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.04.2021

En dokumentar om 83-årige Sergio, der går undercov[mere]


Unge Ahmed

Le jeune Ahmed

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anders Sune Hansen 23.03.2021

Efter inspiration fra sin imam beslutter den 14-år[mere]


Tysktime

Deutschstunde

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.03.2021

Den unge Siggi skriver en stil om sin barndom unde[mere]


The Outpost

Action, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 16.03.2021

Usentimental krigshistorie fra Afghanistan. En del[mere]


Palm Springs

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 09.03.2021

En grov komedie om at leve i samme tidssløjfe. Fil[mere]


En spions bekendelser

Red Joan

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 05.03.2021

Den ældre dame Joan i London anklages for landsfor[mere]


The Personal History of David Copperfield

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 23.02.2021

Desværre er filmen en tynd og sjasket udgave af de[mere]


Weathering With You

Tenki no ko

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 19.02.2021

En eventyrlig japansk tegnefilm. En romantisk udvi[mere]


Sagen Collini

Der Fall Collini

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Jørgen Hedager Nielsen 29.01.2021

Fabrizio Collini skyder en gammel industrimagnat o[mere]


Burden

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2021

I 1996 afholder en gruppe sorte - anført af præste[mere]


Søstrene Gusmãos usynlige liv

a vida invisível

Drama, Filmstriben.dk

Af: Hanne Grove og Sprint Aagaard Korsholm 25.11.2020

I 1950'ernes varme og farverige Brasilien er to sø[mere]

Viser resultater 76 til 90 af 608
Annoncer